{"id":12332,"date":"2025-03-19T12:14:57","date_gmt":"2025-03-19T11:14:57","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=12332"},"modified":"2025-03-28T15:49:20","modified_gmt":"2025-03-28T14:49:20","slug":"sygeplejerskekohorten-2024","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2025\/03\/19\/sygeplejerskekohorten-2024\/","title":{"rendered":"Sygeplejerskekohorten 2024"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Nye tal fra Den Danske Sygeplejerskekohorte
\n<\/strong>I den seneste videnskabelige artikel om sygeplejerskekohorten fra 2025 kan du l\u00e6se om sygeplejerskers arbejdsmilj\u00f8. Blandt andet viser tal, at 23% oplever stress, men at stressniveaet falder signifikant med alderen. Dyk ned i det danske sp\u00f8rgeskema, eller l\u00e6s forskningsleder Mette Kildev\u00e6lds gennemgang af sygeplejerskers arbejdsmilj\u00f8 i perioden 1993-2024. 
\nKender du ikke til Den Danske Sygeplejerskekohorte, kan du l\u00e6se mere i nedenst\u00e5ende. <\/p>\n

L\u00c6S ARTIKLEN Cohort Update <\/a><\/p>\n

SE DET DANSKE SP\u00d8RGESKEMA<\/a><\/p>\n

GENNEMGANG AF SYGEPLEJERSKERS ARBEJDSMILJ\u00d8 1993-2024<\/a><\/p>\n

Den Danske Sygeplejerskekohorte<\/strong><\/p>\n

\n
<\/header>\n
\n
\n
\n

Historisk baggrund
\n<\/strong>Den Danske Sygeplejerskekohorte blev etableret i 1993. Det oprindelige form\u00e5l var at unders\u00f8ge gevinst og risiko ved brug af hormoner i overgangsalderen i et prospektivt kohortedesign.<\/p>\n

Konsekvenser ved kvinders brug af hormonsubstitution
\n<\/strong>Den prim\u00e6re baggrund til at etablere Den Danske Sygeplejerskekohorte var at unders\u00f8ge de langsigtede konsekvenser af kvinders brug af hormonsubstitution. En r\u00e6kke studier, fortrinsvis amerikanske, havde i 1980\u2019erne vist at brug af HRT (Hormone Replacement Therapy) kunne reducere antallet af hoftebrud med ca. 40 % og reducere hyppigheden af hjertekarsygdom med 40-50 %. Det gav h\u00e5b om, at det var muligt at forebygge to af de st\u00f8rste folkesygdomme blandt kvinder efter menopausen: osteoporose (knoglesk\u00f8rhed) og hjertekarsygdom. Men i 1990\u2019erne kom den f\u00f8rste store unders\u00f8gelse, der viste, at kvinder der bruger HRT, har \u00f8get risiko for brystkr\u00e6ft.<\/p>\n

Et andet forhold man \u00f8nskede at belyse med kohorten var, om den i Danmark meget udbrede kombination af \u00f8strogen og estagen havde samme forebyggende effekt som \u00f8strogen alene og om dette HRT-regime \u00f8ger risikoen for brystkr\u00e6ft p\u00e5 samme m\u00e5de som \u00f8strogen alene.<\/p>\n

Inspiration fra USA
\n<\/strong>Inspirationen til at bruge sygeplejersker stammer fra det amerikanske studie The Nurses\u2019 Health Study<\/a>. Denne kohorte blev etableret i 1976 med det form\u00e5l at unders\u00f8ge eventuelle langvarige konsekvenser af brugen af p-piller.<\/p>\n

Valg af sygeplejersker
\n<\/strong>Sygeplejersker blev valgt, fordi de med deres faglige baggrund m\u00e5tte formodes at kunne give sikre helbredsoplysninger om sig selv, og fordi der er tale om en stor kvindegruppe, der let kunne identificeres gennem Dansk Sygeplejersker\u00e5ds medlemsregister. Endelig blev sygeplejerskerne valgt, fordi de i en forunders\u00f8gelse havde vist stor interesse for at deltage i den planlagte prospektive epidemiologiske unders\u00f8gelse. Det har efterf\u00f8lgende vist sig, at valget at sygeplejersker var et rigtigt valg.<\/p>\n

Den oprindelige kohorte
\n<\/strong>Den oprindelige kohorte omfatter alle danske kvindelige sygeplejersker over 44 \u00e5r, som i 1993 var bosiddende i Danmark og var aktive eller passive medlemmer at Dansk Sygeplejer\u00e5d. Af de i alt 23.170 sygeplejersker, som fik tilsendt et sp\u00f8rgeskema svarede 19.898, svarende til 86 %.<\/p>\n

F\u00f8rste opf\u00f8lgningsunders\u00f8gelse
\n<\/strong>I 1999 gennemf\u00f8rte en ny sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelse af den oprindelige kohorte og af de sygeplejersker, der siden 1993 var blevet over 44 \u00e5r. Denne gang fik i alt 31.642 tilsendt et nyt sp\u00f8rgeskema, hvoraf 24.155, svarende til 76 %, svarede. Af disse havde 15.322 deltaget i b\u00e5de 1993- og 1999-unders\u00f8gelsen.<\/p>\n

Anden opf\u00f8lgningsunders\u00f8gelse
\n<\/strong>I 2009 blev den anden opf\u00f8lgningsunders\u00f8gelse gennemf\u00f8rt. I 2009 blev der sendt sp\u00f8rgeskemaer ud til alle kvinder, der havde deltaget ved de to foreg\u00e5ende unders\u00f8gelser i 1993 og 1999. Der blev sendt sp\u00f8rgeskemaer ud til 12.955 kvinder, hvor af 11.114 (86 %) svarede.<\/p>\n

Tredje opf\u00f8lgningsunders\u00f8gelse
\n<\/strong>I december 2020 blev der sendt sp\u00f8rgeskemaer ud til alle medlemmer af Dansk Sygeplejer\u00e5d for at unders\u00f8ge f\u00f8lgerne af smitte med Corona-virus, livsstil, arbejdsmilj\u00f8, fertilitet, og s\u00f8vn mm. For f\u00f8rste gang blev i ogs\u00e5 mandlige sygeplejersker inkluderet. I alt blev der sendt sp\u00f8rgeskemaer ud til 80.134 medlemmer, hvoraf 3.000 er m\u00e6nd. Svarprocenten for tredje opf\u00f8lgningsunders\u00f8gelser er 46, hvilket er noget lavere end de foreg\u00e5ende unders\u00f8gelser. Dette skyldes, at vi for f\u00f8rste gang sendte elektroniske sp\u00f8rgeskemaer ud via E-Boks, I alt svarede 35-504 kvinder og 1253 m\u00e6nd. Det betyder, at den Danske Sygeplejerskekohorte i dag indeholder data fra 61.438 sygeplejersker.<\/p>\n

De f\u00f8rste resultater fra unders\u00f8gelsen er publiceret i Sygeplejersken, men der er flere st\u00f8rre unders\u00f8gelser i gang, som publiceres l\u00f8bende i peer-reviewed tidsskrifter.<\/p>\n

Udvikling af sp\u00f8rgeskemaet
\n<\/strong>I erkendelse af at livsstil spiller en stor rolle i udviklingen af b\u00e5de osteoporose, hjertekarsygdom og kr\u00e6ft, omfatter sp\u00f8rgeskemaet en r\u00e6kker sp\u00f8rgsm\u00e5l til belysning af sygeplejerskers sundhedsvaner, herunder kost- og motionsvaner, rygeadf\u00e6rd og alkoholvaner, samt selvvurderet helbred. P\u00e5 disse omr\u00e5der er i vid udstr\u00e6kning anvendt sp\u00f8rgsm\u00e5l, som har v\u00e6ret anvendt i de Sundheds- og Sygelighedsunders\u00f8gelser, som med j\u00e6vne mellemrum udf\u00f8res p\u00e5 Statens Institut for Folkesundhed. Endvidere en r\u00e6kke helbredssp\u00f8rgsm\u00e5l, herunder oplysninger om reproduktive forhold, v\u00e6gtforhold og slankekure, brug af sundhedsv\u00e6snet og brug af medicin, herunder specielt brug af p-piller og HRT.<\/p>\n

Folkene bag kohorten
\n<\/strong>Kohorten blev igangsat af overl\u00e6ge, dr.med. Erik Obel, som i 1989 indledte et samarbejde med Dansk Sygeplejer\u00e5ds formand Kirsten Stallknecht og direkt\u00f8r Eva Holm Christensen med henblik p\u00e5 at f\u00e5 tilladelse til at anvende Dansk Sygeplejer\u00e5ds medlemsregister. Sygeplejerske, ph.d. Yrsa Andersen Hundrup var den daglige leder af kohorten fra 1990 til 2012, hvorefter kohorten blev overtaget af Mette Kildev\u00e6ld Simonsen, seniorforsker ved Neurologisk afdeling, Frederiksberg og Bispebjerg Hospital.<\/p>\n

Viden skabt fra data 
\n<\/strong>Det er vist i Sygeplejerskekohorten, at brug af hormoner i overgangsalderen ikke beskytter mod hjertekarsygdom og apopleksi, at de hyppigste anvendte hormonregimer \u00f8ger risikoen for brystkr\u00e6ft. Det er ogs\u00e5 fundet i Sygeplejerskekohorten at brugen af hormoner beskytter mod de typiske osteoporotiske brud, men at den beskyttende virkning oph\u00f8rer, n\u00e5r behandlingen oph\u00f8rer. Ogs\u00e5 p\u00e5 mange andre omr\u00e5der har kohortens data v\u00e6ret vidensskabende p\u00e5 international plan.<\/p>\n

Den Danske Sygeplejerskekohorte udm\u00e6rker sig ved: <\/strong><\/p>\n