\n
Resum\u00e9
\n<\/span><\/strong>Self-management spiller en afg\u00f8rende rolle i kr\u00e6ftforl\u00f8b, da det styrker patienternes evne til at h\u00e5ndtere symptomer og behandling. Anvendelse af mobil sundhedsteknologi (mHealth), som omfatter smartphones og smartwatches, har vist sig at forbedre self-management ved at \u00f8ge patienternes kontrol og mulighed for at overv\u00e5ge egen sundhed.<\/span><\/p>\nKombinationen af mHealth og sundhedscoaching har potentiale til at styrke patientrelationer og fremme individuel empowerment. Sygeplejersker spiller en central rolle i implementeringen af mHealth. Deres opgave er at vejlede patienter i brugen af teknologien, tolke data og integrere dem i behandlingen. Dog oplever mange sygeplejersker barrierer s\u00e5som lav digital kompetence og usikkerhed i forhold til deres rolle, hvilket kan f\u00f8re til manglende selvtillid og lav motivation for at anvende mHealth.<\/span><\/p>\nP\u00e5 trods af udfordringer viser forskning, at mHealth kan fungere som et gr\u00e6nseobjekt, der styrker relationen mellem sygeplejersker og patienter gennem f\u00e6lles oplevelser og dialog. For at forbedre brugen af mHealth anbefales l\u00f8bende uddannelse, inddragelse i teknologiudvikling og fokus p\u00e5 digital kompetence. Disse tiltag kan fremme sygeplejerskernes selvtillid og sikre effektiv integration af mHealth i sundhedscoaching. Form\u00e5let med denne artikel er at afd\u00e6kke sygeplejerskers brug af mHealth i sundhedscoaching og kritisk reflektere over mHealths potentialer og barrierer.<\/span><\/p>\nN\u00f8gleord: <\/span><\/strong>Self-management, mHealth, teknologi, digitale kompetencer, relation.<\/span><\/p>\n\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
English abstract<\/strong><\/h4>\n
\nHow can mHealth support self-management and act as a catalyst in health coaching?<\/strong><\/h5>\n\nSelf-management plays a crucial role in cancer trajectories by strengthening patients\u2019 ability to handle symptoms and treatment. The use of mobile health technology (mHealth), including smartphones and smartwatches, has been shown to improve self-management by increasing patients\u2019 sense of control and their ability to monitor their own health.<\/p>\n
The combination of mHealth and health coaching has the potential to strengthen patient\u2013provider relationships and promote individual empowerment. Nurses play a central role in the implementation of mHealth; they are responsible for guiding patients in the use of the technology, interpreting data, and integrating these data into care. However, many nurses experience barriers such as low digital competence and uncertainty about their role, which can lead to reduced confidence and low motivation to use mHealth.<\/p>\n
Despite these challenges, research indicates that mHealth can function as a boundary object that strengthens the relationship between nurses and patients through shared experiences and dialogue. To improve the use of mHealth, ongoing education, involvement in technology development, and a focus on digital competence are recommended, as these initiatives can enhance nurses\u2019 confidence and support effective integration of mHealth in health coaching. The aim of this article is to explore nurses\u2019 use of mHealth in health coaching and to critically reflect on the potentials and barriers of mHealth.<\/p>\n
Keywords:<\/strong> Self-management, mHealth, technology, digital competence, nurse\u2013patient relationship, health coaching.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\nIntroduktion
\n<\/span><\/strong>Self-management i forbindelse med kr\u00e6ft refererer til patientens evne til aktivt at deltage i h\u00e5ndteringen af egen sundhed og velv\u00e6re gennem hele kr\u00e6ftforl\u00f8bet (1). Det er en holistisk tilgang, der l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 patientens aktive rolle i egen pleje (2), hvilket forbedrer patientens f\u00f8lelse af kontrol og livskvalitet, som kan p\u00e5virke behandlingsresultaterne positivt (1). <\/span>Mobil sundhedsteknologi (mHealth) involverer brugen af interaktive digitale mobile enheder, s\u00e5som smartphones, smartwatches og telemedicinsk udstyr (3, 4). Anvendelsen af mHealth kan markant forbedre self-management af sundhed og velv\u00e6re (3).<\/span><\/p>\nStudier fremh\u00e6ver, at patienter f\u00f8ler sig mere i kontrol over deres sygdom og bedre i stand til at tr\u00e6ffe selvst\u00e6ndige beslutninger om deres behandling, n\u00e5r mHealth anvendes som en del af behandlingen (4, 5). Ikke desto mindre understreger Jones et al. vigtigheden af, at de sundhedsprofessionelle er involveret for at sikre korrekt brug og forst\u00e5else af de selvmonitorerede mHealth-data (6).<\/span><\/p>\nHvad er sundhedscoaching?
\n<\/span><\/strong>Sundhedscoaching er en patientcentreret tilgang, der kan f\u00f8re til b\u00e6redygtige forbedringer i sundhed og velv\u00e6re, samtidig med at det st\u00f8tter self-management (7). Forskning foresl\u00e5r, at kombinere mHealth med sundhedscoaching for at forbedre patienters self-management (5). Sundhedsprofessionelle spiller en vigtig rolle i at st\u00f8tte patienter med at udvikle og implementere effektive strategier for self-management (2, 8).<\/span><\/p>\nI det f\u00f8lgende er form\u00e5let at afd\u00e6kke sygeplejerskers brug af mHealth i sundheds-coaching og kritisk reflektere over mHealths potentialer og barrierer.<\/span><\/p>\nForskningssp\u00f8rgsm\u00e5l<\/span><\/strong><\/p>\n\n- Hvordan bruger sygeplejersker mHealth i sundhedscoaching med patienter med prostatakr\u00e6ft?<\/span><\/li>\n
- Hvilke potentialer og barrierer oplever sygeplejersker i deres brug af mHealth i sundhedscoaching?<\/span><\/li>\n
- Hvordan kan sygeplejersker opn\u00e5 selvtillid i brugen af mHealth som en del af sundhedscoaching?<\/span><\/li>\n<\/ul>\n
mHealth som en del af behandlingen: Et paradigmeskift
\n<\/span><\/strong>I det sidste \u00e5rti er paradigmet i sundheds-v\u00e6senet skiftet fra en paternalistisk tilgang, hvor l\u00e6gen tr\u00e6ffer beslutninger for patienten, til et paradigme, hvor patienten spiller en mere aktiv og central rolle i deres behandling, i samarbejde med de sundhedsprofessionelle (9, 10). Det nye paradigme l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 patientens individuelle empowerment i h\u00e5ndteringen af egen sundhed og velv\u00e6re (10).<\/span><\/p>\nSelf-management
\n<\/span><\/strong>Et vigtigt fokus i dette paradigme er self-management (10, 11). Self-management refererer til individets evne til at h\u00e5ndtere symptomer, behandling, fysiske og psykologiske konsekvenser samt livsstils\u00e6ndringer i forbindelse med en kronisk tilstand (12). Self-management er fundet afg\u00f8rende for at forbedre sundhedsadf\u00e6rd, sundhedsresultater, livskvalitet og reducere sundhedsv\u00e6senets omkostninger (10, 13, 14). Self-management har opn\u00e5et betydelig anerkendelse for at fremme individuel autonomi og selvbestemmelse (14). <\/span>Sundhedsprofessionelle spiller derfor en vigtig rolle i at st\u00f8tte patienter til at udvikle et bredt spektrum af adf\u00e6rdsm\u00e6ssige f\u00e6rdigheder og andre funktioner, som hj\u00e6lper mennesker med at navigere i og h\u00e5ndtere sygdom (13). Forskning har i de seneste \u00e5r demonstreret effektiviteten af brugen af mHealth som en del af self-management-interventioner (15, 16).<\/span><\/p>\nDerudover fremh\u00e6ver et scoping-review, at mHealth kan spille en v\u00e6sentlig rolle i at styrke patienters self-management (5). Desuden har mHealth udvidet potentialet for self-management ved at g\u00f8re det muligt for patienter at overv\u00e5ge og h\u00e5ndtere deres egen sundhed langt mere detaljeret med data om fx aktivitet, blodtryk, puls og s\u00f8vnm\u00f8nster (17). <\/span>Med st\u00f8tte fra mHealth har patienter og sundhedsprofessionelle mulighed for at tilg\u00e5 historiske og realtidsdata, samt digitalt personaliseret information (17).<\/span><\/p>\nSygeplejerskers brug af mHealth i en sundhedscoaching-kontekst
\n<\/span><\/strong>Integrationen af mHealth har bidraget til en \u00e6ndring af sygeplejerskernes rolle (17, 18). Choi p\u00e5peger, at sygeplejersker i den digitale tidsalder har en afg\u00f8rende rolle i at evaluere patienternes data, uddanne og st\u00f8tte patienterne i brugen af digitale artefakter som mHealth (17). Dog p\u00e5virkes adoptionen af mHealth af sygeplejerskernes holdninger til mHealth og deres digitale kompetencer (17).<\/span><\/p>\nBarrierer for implementering
\n<\/span><\/strong>Modstand, modvilje og vanskeligheder ved at forst\u00e5 teknologien er almindelige barrierer, n\u00e5r mHealth implementeres i klinisk praksis (19). En ph.d. af L. F. \u00d8bro, der udforskede en intervention med henblik p\u00e5 at st\u00f8tte patienters self-management via mHealth og sundhedscoaching, konkluderede, at sygeplejerskerne spillede en vigtig rolle i h\u00e5ndtering af tekniske udfordringer, tolkning af registrerede data og ved at \u201dovers\u00e6tte\u201d data til praktiske r\u00e5d til patienterne (20, 21, 22).<\/span><\/p>\nNye Kompetencer og roller
\n<\/span><\/strong>Unders\u00f8gelsen afsl\u00f8rede ogs\u00e5, at nogle sygeplejersker oplevede at mangle de rette kompetencer til at integrere mHealth som en del af coachingsamtalen (20, 21, 22). Nogle sygeplejersker var skeptiske og havde lav motivation for at bruge mHealth, fordi de havde sv\u00e6rt ved at forst\u00e5 logikken bag brugen af mHealth, eller p\u00e5 grund af tekniske problemer (20, 21, 22). Endvidere oplevede sygeplejerskerne forskellige forventninger og usikkerhed omkring deres roller, n\u00e5r mHealth blev integreret som en del af coachingsamtalerne (21).<\/span><\/p>\nI forl\u00e6ngelse af dette fremh\u00e6ver andre studier, at sygeplejerskernes rolle \u00e6ndrer sig, og deres rolle i h\u00f8jere grad ses som en innovativ og teknologisk sundhedsst\u00f8ttefunktion, som aldrig f\u00f8r (19-23). Denne nye rolle understreger vigtigheden af at integrere teknologi i sygeplejens metaparadigme for at forts\u00e6tte med at udvikle sygeplejevidenskaben (24). Andre studier peger ogs\u00e5 p\u00e5 et voksende behov for at udvikle sygeplejerskernes kompetencer i takt med den teknologiske udvikling (23).<\/span><\/p>\nMuligheder og barrierer i sygeplejerskernes brug af mHealth i sundhedscoaching
\n<\/span><\/strong>Studier af \u00d8bro et al, har vist, at nogle sygeplejersker har begr\u00e6nset erfaring med brugen af mHealth og oplever mangel p\u00e5 tekniske kompetencer, hvilket kan f\u00f8re til lav motivation og engagement for brug af mHealth (20, 21). En sygeplejerske beskrev det s\u00e5ledes:<\/span><\/p>\n\n
“Jeg var bange for at \u00f8del\u00e6gge det (smartwatch), s\u00e5 patienten ikke kunne bruge det igen. Jeg kendte ikke til s\u00e5dan et smartwatch, s\u00e5 jeg ville ikke g\u00f8re noget dumt. Vi blev enige om ikke at bruge det resten af coachingforl\u00f8bet”<\/span><\/em> (interventionen) (21).<\/span><\/p>\n<\/div>\nI forl\u00e6ngelse af dette beskriver Busse et al., at lav digital sundhedskompetence er den st\u00f8rste barriere for at kunne implementere digitale l\u00f8sninger i sundhedsv\u00e6senet (25). WHO peger ogs\u00e5 p\u00e5 barrierer s\u00e5som tekniske vanskeligheder, lav digital sundhedskompetence og skepsis blandt sundhedsprofessionelle (26). Borges do Nascimento et al. fremh\u00e6ver i et systematisk review, at de mest almindelige barrierer for brugen af mHealth er tekniske, psykologiske og personlige kompetencer samt bekymringer om, at det f\u00f8rer til \u00f8get arbejdspres (19).<\/span><\/p>\nDigitale sundhedskompetencer
\n<\/span><\/strong>Derfor er<\/span> det blevet fremh\u00e6vet, at forbedring af digital sundhedskompetence kan f\u00f8re til \u00f8get anvendelse af nye digitale l\u00f8sninger og teknologier blandt sundhedsprofessionelle (19, 26, 27). Desuden er betydningen af teknologisk og digital kompetence blevet fremh\u00e6vet i American Academy of Colleges of Nursing (AACN) (24).<\/span><\/p>\nUdfordringen skaber f\u00e6llesskab
\n<\/span><\/strong>Selvom sundhedsprofessionelles manglende digitale sundhedskompetence kan betragtes som problematisk, viste ph.d.-afhandlingen af L.F. \u00d8bro., at det ogs\u00e5 opfattes som en styrke (20, 21, 22). Forskningen pegede p\u00e5, at n\u00e5r patienter og sundhedsprofessionelle finder mHealth udfordrende at bruge, skaber det en f\u00e6lles oplevelse, der f\u00f8rer til en tillidsrelation (20, 21, 22).<\/span><\/p>\nTillid er afg\u00f8rende
\n<\/span><\/strong>Studier har vist, at tillid mellem patienter og sundhedsprofessionelle er afg\u00f8rende for at facilitere sundhedscoaching (20, 21, 28, 29). Derfor kan mHealth- betragtes som b\u00e5de et v\u00e6rkt\u00f8j til selvmonitorering og et v\u00e6rkt\u00f8j til at danne relation (30). Et eksempel p\u00e5 relationsdannelse ses i studiet af \u00d8bro et al., her fremg\u00e5r det at:<\/span><\/p>\n\n
\u201cNogle af sygeplejerskerne forklarede, at n\u00e5r de og patienterne oplevede tekniske problemer med mHealth, syntes det at skabe en f\u00e6lles oplevelse, hvor begge parter var novicer i forhold til mHealth. Dette katalyserede til tider en mere personlig relation\u201d <\/span><\/em>(21).<\/span><\/p>\n<\/div>\nFundet er i overensstemmelse<\/span> med anden forskning, der argumenterer for, at mHealth kan have en brobyggende funktion, fordi mHealth kan opfattes som et gr\u00e6nseobjekt (20, 21, 30).<\/span><\/p>\nmHealth som gr\u00e6nseobjekter i en coaching-kontekst
\n<\/span><\/strong>Teorien om gr\u00e6nseobjekter af Star & Greisemer kan bruges til at forst\u00e5, hvordan mHealth p\u00e5virker og \u00e6ndrer arbejdsgangen i sundhedsv\u00e6senet (30). Gr\u00e6nseobjekter refererer til artefakter, der kan bygge bro mellem forskellige grupper med forskellige perspektiver og baggrunde (30). Gr\u00e6nseobjekter fungerer som kommunikations- og samarbejdsv\u00e6rkt\u00f8jer, der hj\u00e6lper forskellige grupper med at overvinde forskelle i forst\u00e5else og sprog (30, 32). Disse objekter er fleksible og kan tilpasses, hvilket g\u00f8r det muligt for forskellige grupper at fortolke og bruge dem p\u00e5 m\u00e5der, der giver mening inden for deres egen kontekst (31,32). De skaber en f\u00e6lles forst\u00e5else og koordination p\u00e5 tv\u00e6rs af forskellige f\u00e6llesskaber uden at kr\u00e6ve enighed om metoder eller betydninger (30, 32).<\/span><\/p>\nmHealth kan fungere som et gr\u00e6nseobjekt ved at indsamle og dele selvmonitorerede data (31). Disse data kan tilg\u00e5s og fortolkes af b\u00e5de sundhedsprofessionelle og patienter og derved skabe en f\u00e6lles forst\u00e5else af forskellige sund-hedsparametre (31, 32). <\/span>Sundhedsprofessionelle og patienter har forskellige roller og mHealth kan bidrage til at etablere et samarbejde mellem dem, hvor mHealth danner en f\u00e6lles platform for interaktion (30,31). mHealth er et eksempel p\u00e5 v\u00e6rkt\u00f8jer, der g\u00f8r det muligt for personer, der ikke deler konsensus, gr\u00e6nser eller professioner, at samarbejde og arbejde effektivt sammen i komplekse milj\u00f8er som sundhedssektoren (30,31). I L. F. \u00d8bro\u2019s ph.d.-afhandling, blev det vist, at mHealth spillede en afg\u00f8rende rolle for sygeplejerskerne og patienterne ved at skabe en relation og et samarbejde om at forst\u00e5 mHealth-devicenes funktioner (20, 21,22).<\/span><\/p>\nN\u00e5r sygeplejerskerne og patienterne oplevede tekniske problemer med de mobile enheder, var det en f\u00e6lles oplevelse, hvilket skabte en personlig forbindelse og tillid (21). Dette kalder Batterbee og Koskinen en co-produceret oplevelse (33). Sygeplejerske og patienten f\u00f8lte samme frustration, da mHealth devicet ikke virkede, og de begyndte at lave jokes og grine af hele situationen, hvilket f\u00f8rte til, at de dannede relation og samarbejde (21). Saidi et al. argumenterer for, at mHealth-enheder fungerer som gr\u00e6nseobjekter, da de muligg\u00f8r vidensudveksling, etablerer f\u00e6lles forst\u00e5else og fremmer kollektiv l\u00e6ring (34).<\/span><\/p>\nDen afg\u00f8rend<\/span>e relation
\n<\/span><\/strong>Den st\u00e6rke relation mellem patienter og sygeplejersker blev fundet essentiel for at facilitere coaching (20, 21). Litteraturen fremh\u00e6ver ogs\u00e5, at succesfuld coaching afh\u00e6nger af et godt forhold og tillid mellem klient og coach (35). Derudover fandt \u00d8bro et al., at mHealth-enheder fungerede som samtalestartere og fremmede vidensdeling, hvilket igen var en katalysator for succesfuld coaching (20, 21). Dette underst\u00f8ttes af anden forskning, der fremh\u00e6ver, at mHealth-enheder kan facilitere og stimulere diskussioner mellem patienter og sundhedsprofessionelle (31).<\/span><\/p>\nS\u00e5danne oplevelser kan fremme en dybere og mere personlig dialog og skabe en ramme for mere meningsfulde coachingsamtaler. Islind og Snis illustrerede dette s\u00e5ledes:<\/span><\/p>\n\n
“Det (mHealth) blev brugt som et medieringsv\u00e6rkt\u00f8j til en dybere dialog, hvor interaktioner og erkendelser genererer nye potentialer.<\/em>“<\/span> (31).<\/span><\/p>\n<\/div>\nIf\u00f8lge \u00d8bro et al. fungerede mHealth som et gr\u00e6nseobjekt, der faciliteter vidensudveksling, etablerer f\u00e6lles forst\u00e5else og styrker relationen mellem sygeplejersker og patienter, hvilket viste sig at v\u00e6re katalysator for en vellykket coachingproces (21).<\/span><\/p>\nHvordan kan sygeplejersker opn\u00e5 selvtillid i brugen af mHealth i sundhedscoaching?
\n<\/span><\/strong>I det omtalte ph.d. projekt oplevede flere sygeplejersker forventninger og usikkerhed i forhold til deres rolle, n\u00e5r de skulle anvende mHealth som en del af et coachingforl\u00f8b (21). <\/span>Derudover, viste studiet, at sygeplejerskerne ikke f\u00f8lte sig tilstr\u00e6kkeligt uddannede i brugen af mHealth og derfor oplevede manglende tekniske kompetencer, hvilket ledte til mangelende selvtillid til at h\u00e5ndtere devicene (21). <\/span>F\u00f8lelsen af mangel p\u00e5 kompetencer i h\u00e5ndteringen af teknologi f\u00f8rte til, at sygeplejerskerne f\u00f8lte sig mindre professionelle og mindre i kontrol i coachingrollen (21). <\/span>Derfor er det afg\u00f8rende for sygeplejersker at opn\u00e5 selvtillid i at mestre mHealth for effektivt at kunne udnytte digitale teknologier i deres coachingpraksis (21,36).<\/span><\/p>\nSelf-efficacy og self-Determination Theory
\n<\/span><\/strong>Tillid til at mestre er i overensstemmelse med velunderbyggede teorier som Self-efficacy teorien af A.Bandura og Self-Determination Theory (SDT) af Edward L. Deci og Richard M. Ryan, som beskriver, at individer er mest motiverede, hvis de f\u00f8ler tillid til egne evner og v\u00e6lger at handle p\u00e5 m\u00e5der, der underst\u00f8tter deres selvtillid (37,38). <\/span>Borges et al. argumenterer for, at implementering af tr\u00e6ning, evaluering af sygeplejerskernes opfattelse og villighed til at anvende teknologier kan v\u00e6re afg\u00f8rende faktorer for at fremme sygeplejerskernes adoption af digitale teknologier (19).<\/span><\/p>\nWHOs digitale sundhedsplan
\n<\/span><\/strong>Ovenn\u00e6vnte faktorer underst\u00f8ttes af WHO\u2019s regionale digitale sundhedsplan 2023\u20132030, som fremh\u00e6ver behovet for at styrke sundheds-professionelles digitale kompetencer og kapacitet i forbindelse med digitale sundheds-teknologier (26). En af \u00e5rsagerne til lav digital kompetence og selvtillid blandt sygeplejersker kan v\u00e6re, at sundhedsteknologi ikke er formelt anerkendt i sygeplejens metaparadigme (24).<\/span><\/p>\nBrud med traditionelle roller
\n<\/span><\/strong>Johnson og Carrington argumenterer for, at innovation og iv\u00e6rks\u00e6tteri inden for teknologisk udvikling afviger fra den traditionelle sygepleje-identitet og rolle (24). Traditionelt har sygepleje fokuseret p\u00e5 direkte patientpleje og menneskelig kontakt. Introduktionen af digitale sundheds-teknologier har skiftet fokus over p\u00e5 h\u00e5ndtering og probleml\u00f8sning af interaktive artefakter og IT-systemer, hvilket kr\u00e6ver opbygning af nye kompetencer og tilpasning af den professionelle identitet (24).<\/span><\/p>\nUddannelse og faglig identitet
\n<\/span><\/strong>Ved at prioritere l\u00f8bende uddannelse, involvere sygeplejersker i design og udvikling af digitale artefakter og anerkende teknologiens rolle i sygepleje, kan sygeplejersker opn\u00e5 en h\u00f8jere grad af digital kompetence og selvtillid (24). Dette vil ikke kun forbedre patientplejen, men ogs\u00e5 styrke sygeplejerskernes faglige identitet og motivation for at anvende mHealth som en del af deres praksis (24, 35). <\/span>Udviklingen af mHealth tilbyder flere fordele for sundhedscoaching, men det er vigtigt at adressere potentielle barrierer vedr\u00f8rende sygeplejens traditionelle rolle og identitet, for at sygeplejersker kan v\u00e6re motiverede og f\u00f8le sig selvsikre i brugen af mHealth i en coaching-kontekst.<\/span><\/p>\nEt review fremh\u00e6ver vigtigheden af l\u00f8bende uddannelse for at st\u00f8tte sygeplejersker i at integrere og opretholde digitale f\u00e6rdigheder i deres praksis og dermed opn\u00e5 selvtillid i brugen af mHealth (36). Den l\u00f8bende uddannelse i digitale f\u00e6rdigheder synes at v\u00e6re s\u00e6rligt vigtigt for mere modne og erfarne sygeplejersker, da de ser ud til at have et lavere niveau af digital kompetence (36). <\/span>Desuden b\u00f8r involvering i design og udvikling af digitale artefakter prioriteres for at engagere og sikre sygeplejerskernes digitale f\u00e6rdigheder og kompetencer (24, 36). <\/span>Ved at implementere og prioritere disse strategier kan sygeplejersker forbedre deres digitale f\u00e6rdigheder og kompetencer, hvilket giver dem mulighed for at anvende mHealth-teknologier med st\u00f8rre selvtillid og dermed forbedre patientpleje og resultater (24, 35).<\/span><\/p>\nKonklusion
\n<\/span><\/strong>Self-management repr\u00e6senterer et paradigme med potentiale til at forbedre livskvalitet, sund-hedsrelaterede adf\u00e6rds\u00e6ndringer og reducere sundhedsv\u00e6senets omkostninger. mHealth kan underst\u00f8tte self-management, men der er b\u00e5de barrierer og potentialer for sundheds-professionelle ved introduktion og implemen-tering af mHealth i klinisk praksis. <\/span>Selvom mHealth kan fungere som en katalysator og fremme relationen og dermed coaching-processen, kan manglende digitale kompetencer og usikkerhed undergrave sygeplejerskernes f\u00f8lelse af professionalisme, hvilket er essentiel for enhver sygeplejerskes selvtillid og pr\u00e6station.<\/span><\/p>\nDet lidt paradoksale fund, at sygeplejerskerne ikke oplevede at v\u00e6re at v\u00e6re fuldt kompetente i brugen af mHealth bidrager til at skabe og opbygge en tillidsfuld relation med patienterne og dermed fremme sundhedscoaching (20,21). <\/span>Her har teorien om gr\u00e6nseobjekter hjulpet med at afd\u00e6kke og diskutere brugen af mHealth som et positivt bidrag til at skabe en st\u00e6rk relation mellem sygeplejerske og patient, hvilket er essentielt for succesfuld coaching. <\/span><\/p>\nDet er tydeligt, at brugen af mHealth-l\u00f8sninger i sundhedscoaching til tider kan v\u00e6re kontroversiel og kr\u00e6ver omhyggelig tr\u00e6ning. Desuden er det afg\u00f8rende at adressere og reflektere over barrierer for at sikre en succesfuld integration af mHealth i en sundhedscoaching kontekst. <\/span>Det er vigtigt at tage hensyn til sygeplejerskernes behov og pr\u00e6ferencer for at maksimere potentialerne ved at bruge mHealth i sundhedscoaching. <\/span>Derfor skal relevante interessenter implementere strategier, der sikrer l\u00f8bende uddannelse og involvering af sygeplejersker med henblik p\u00e5 at udvikle og forbedre deres digitale kompetencer yderligere.<\/span><\/p>\nHvis du vil vide mere
\n<\/span><\/strong>Ph.d. afhandlingen som er omtalt i artiklen kan tilg\u00e5s her:<\/span>![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/Phd-afhandling.png?resize=524%2C306&quality=80&ssl=1\")
<\/a><\/p>\nReferencer<\/strong>
\n1. Girgis A. The role of self-management in cancer survivorship care. Lancet Oncol. 2020;21(1):8-9. DOI: 10.1016\/S1470-2045(19)30715-6
\n2. Frankland J, Brodie H, Cooke D, Foster C, Foster R, Gage H, et al. Follow-up care after treatment for prostate cancer: evaluation of a supported self-management and remote surveillance programme. BMC Cancer. 2019;19(1):368. DOI: 10.1186\/s12885-019-5561-0
\n3. Li R, Liang N, Bu F, Hesketh T. The Effectiveness of Self-Management of Hypertension in Adults Using Mobile Health: Systematic Review and Meta-Analysis. JMIR Mhealth Uhealth. 2020;8(3):e17776. DOI: 10.2196\/17776
\n4. Whitney RL, Ward DH, Marois MT, Schmid CH, Sim I, Kravitz RL. Patient Perceptions of Their Own Data in mHealth Technology-Enabled N-of-1 Trials for Chronic Pain: Qualitative Study. JMIR Mhealth Uhealth. 2018;6(10):e10291. DOI: 10.2196\/10291
\n5. Obro LF, Heiselberg K, Krogh PG, Handberg C, Ammentorp J, Pihl GT, et al. Combining mHealth and health-coaching for improving self-management in chronic care. A scoping review. Patient Educ Couns. 2021;104(4):680-8. DOI: 10.1016\/j.pec.2020.10.026
\n6. Jones M, DeRuyter F, Morris J. The Digital Health Revolution and People with Disabilities: Perspective from the United States. International Journal of Environmental Research and Public Health. 2020;17(2):381. DOI: 10.3390\/ijerph17020381
\n7. Lin CL, Huang LC, Chang YT, Chen RY, Yang SH. Effectiveness of Health Coaching in Diabetes Control and Lifestyle Improvement: A Randomized-Controlled Trial. Nutrients. 2021;13(11). DOI: 10.3390\/nu13113878
\n8. Kim SH, Sung JH, Yoo S-H, Kim S, Lee K, Oh EG, et al. Effects of digital self-management symptom interventions on symptom outcomes in adult cancer patients: A systematic review and meta-analysis. European Journal of Oncology Nursing. 2023;66:102404. DOI: 10.1016\/j.ejon.2023.102404
\n9. Huber M, Knottnerus JA, Green L, van der Horst H, Jadad AR, Kromhout D, et al. How should we define health? Bmj. 2011;343:d4163. DOI: 10.1136\/bmj.d4163
\n10. Bodenheimer T, Lorig K, Holman H, Grumbach K. Patient self-management of chronic disease in primary <\/span>care. Jama. 2002;288(19):2469-75. DOI: 10.1001\/jama.288.19.2469<\/span>
\n11. Lorig KR, Holman H. Self-management education: history, definition, outcomes, and mechanisms. Ann <\/span>Behav Med. 2003;26(1):1-7. DOI: 10.1207\/S15324796ABM2601_01<\/span>
\n12. Barlow J, Wright C, Sheasby J, Turner A, Hainsworth J. Self-management approaches for people with <\/span>chronic conditions: a review. Patient Educ Couns. 2002;48(2):177-87. DOI: 10.1016\/s0738-3991(02)00032-0<\/span>
\n13. Allegrante JP, Wells MT, Peterson JC. Interventions to Support Behavioral Self-Management of Chronic <\/span>Diseases. Annu Rev Public Health. 2019;40:127-46. DOI: 10.1146\/annurev-publhealth-040218-044008<\/span>
\n14. Liu S, Li J, Wan DY, Li R, Qu Z, Hu Y, et al. Effectiveness of eHealth Self-management Interventions in <\/span>Patients With Heart Failure: Systematic Review and Meta-analysis. J Med Internet Res. 2022;24(9):e38697. DOI: <\/span>10.2196\/38697<\/span>
\n15. Villarreal V, Berbey-Alvarez A. Evaluation of mHealth applications related to cardiovascular diseases: a <\/span>systematic review. Acta Informatica M\u00e9dica. 2020;28(2):130. DOI: 10.5455\/aim.2020.28.130-137<\/span>
\n16. Butler S, Sculley D, Santos D, Fellas A, Giron\u00e8s X, Singh-Grewal D, et al. Effectiveness of eHealth and <\/span>mHealth interventions supporting children and young people living with juvenile idiopathic arthritis: systematic <\/span>review and meta-analysis. Journal of Medical Internet Research. 2022;24(2):e30457. DOI: 10.2196\/30457<\/span>
\n17. Choi S. Personal Health Tracking: A Paradigm Shift in the Self-Care Models in Nursing. JMIR Nurs. <\/span>2023;6:e50991.DOI: 10.2196\/50991<\/span>
\n18. van Riel P, Zuidema RM, Vogel C, Rongen-van Dartel SAA. Patient Self-Management and Tracking: A <\/span>European Experience. Rheum Dis Clin North Am. 2019;45(2):187-95. 10.1016\/j.rdc.2019.01.008<\/span>
\n19. Borges do Nascimento IJ, Abdulazeem H, Vasanthan LT, Martinez EZ, Zucoloto ML, \u00d8stengaard L, et al. <\/span>Barriers and facilitators to utilizing digital health technologies by healthcare professionals. npj Digital Medicine. <\/span>2023;6(1):161. DOI: 10.1038\/s41746-023-00899-4<\/span>
\n20. Obro LF, Osther PJS, Ammentorp J, Pihl GT, Heiselberg KK, Krogh PG, et al. An Intervention Offering Self <\/span>management Support Through mHealth and Health Coaching to Patients With Prostate Cancer: Interpretive <\/span>Description of Patients\u2019 Experiences and Perspectives. JMIR Form Res. 2022;6(9):e34471. DOI: 10.2196\/34471<\/span>
\n21. Obro LF, Osther PJS, Ammentorp J, Pihl GT, Krogh PG, Handberg C. Healthcare Professionals’ Experiences <\/span>and Perspectives of Facilitating Self-Management Support for Patients with Low-Risk Localized Prostate Cancer via <\/span>mHealth and Health Coaching. Int J Environ Res Public Health. 2022;20(1). DOI: 10.3390\/ijerph20010346<\/span>
\n22. Obro LF. Feasibility of mHealth in combination with health coaching for supporting patients with prostate cancer \u2013 Patients\u2019 and healthcare professionals\u2019 perspectives and experiences. Syddansk Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, 2024. 157 p. doi: 10.21996\/fze0-xb91<\/p>\n23. Koivunen M, Saranto K. Nursing professionals’ experiences of the facilitators and barriers to the use of telehealth applications: a systematic review of qualitative studies. Scand J Caring Sci. 2018;32(1):24-44. DOI: 10.1111\/scs.12445
\n24. Johnson E, Carrington JM. Revisiting the nursing metaparadigm: Acknowledging technology as<\/span>
\nfoundational to progressing nursing knowledge. Nurs Inq. 2023;30(1):e12502. DOI: 10.1111\/nin.12502<\/span>
\n25. Busse TS, Nitsche J, Kernebeck S, Jux C, Weitz J, Ehlers JP, et al. Approaches to Improvement of Digital Health Literacy (eHL) in the Context of Person-Centered Care. Int J Environ Res Public Health. 2022;19(14). DOI: 10.3390\/ijerph19148309
\n26. Europe WHOROf. Regional digital health action plan for the WHO European Region 2023\u20132030 (RC72) 2022 [Available from: https:\/\/www.who.int\/europe\/publications\/i\/item\/EUR-RC72-5.
\n27. Jimenez G, Spinazze P, Matchar D, Koh Choon Huat G, van der Kleij R, Chavannes NH, et al. Digital health competencies for primary healthcare professionals: A scoping review. Int J Med Inform. 2020;143:104260. DOI: 10.1016\/j.ijmedinf.2020.104260
\n28. Singh HK, Kennedy GA, Stupans I. Competencies and training of health professionals engaged in health <\/span>coaching: A systematic review. Chronic Illness. 2022;18(1):58-85. DOI: 10.1177\/1742395319899466<\/span>
\n29. Riegel B, Hanlon AL, Coe NB, Hirschman KB, Thomas G, Stawnychy M, et al. Health coaching to improve <\/span>
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/Forside-illu-1.png?resize=702%2C327&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n