{"id":12140,"date":"2025-03-12T10:37:06","date_gmt":"2025-03-12T09:37:06","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=12140"},"modified":"2026-05-06T16:27:20","modified_gmt":"2026-05-06T14:27:20","slug":"opsporing-behandling-og-opfoelgning-af-risiko-for-underernaering-og-dehydrering-hos-saarbare-aeldre-patienter-i-akutmodtagelsen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2025\/03\/12\/opsporing-behandling-og-opfoelgning-af-risiko-for-underernaering-og-dehydrering-hos-saarbare-aeldre-patienter-i-akutmodtagelsen\/","title":{"rendered":"Opsporing, behandling og opf\u00f8lgning af risiko for underern\u00e6ring og dehydrering hos s\u00e5rbare \u00e6ldre patienter i akutmodtagelsen"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Anne Marie Beck, klinisk di\u00e6tist, bromatolog, master i gerontologi, ph.d. seniorforsker, Martine Kj\u00e6rsgaard Nielsen klinisk di\u00e6tist, cand.scient. klinisk ern\u00e6ring, ph.d.-studerende, Emma Dalb\u00e6k Mejlvang Pedersen, klinisk di\u00e6tist, Anne Wilkens Knudsen, klinisk di\u00e6tist, sygeplejerske, cand. scient. i klinisk ern\u00e6ring, ph.d., forskningsmedarbejder, Tina Munk, klinisk di\u00e6tist, cand. scient. i klinisk ern\u00e6ring, ph.d., di\u00e6tist- og forskningschef. <\/span>Enheden af Di\u00e6tister og Ern\u00e6ringsforskning, EATEN, Herlev og Gentofte Hospital<\/span><\/p>\n

Download som PDF<\/a><\/p>\n

\n

Resum\u00e9
\n<\/span><\/strong>Baggrund
\n<\/span><\/strong>Dehydrering og underern\u00e6ring er hyppige \u00e5rsager til akut indl\u00e6ggelse af \u00e6ldre og har alvorlige konsekvenser. P\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt opspores der ikke systematisk for dehydrering og risiko for underern\u00e6ring i akutmodtagelsen. Derfor blev der udviklet et nyt forl\u00f8b for opsporing, behandling og opf\u00f8lgning af risiko for underern\u00e6ring og dehydrering hos s\u00e5rbare \u00e6ldre patienter i akutmodtagelsen (AMA).
\n<\/span>Design
\n<\/span><\/strong>Feasibility studie med deltagelse af \u00e6ldre > 65 \u00e5r, i risiko for underern\u00e6ring og\/eller dehydreret, inkluderet fra AMA samt fire kommuner.
\n<\/span>Metode
\n<\/span><\/strong>Der blev indsamlet kvantitative og kvalitative data ved baseline samt ved opf\u00f8lgende bes\u00f8g p\u00e5 ca. dag 4 og ca. dag 30 efter interventionen.
\n<\/span>Resultater
\n<\/span><\/strong>60 informanter<\/span> deltog. Blodpr\u00f8ver viste dehydratio hos 47% og risiko for underern\u00e6ring hos 97%. Vanlige screening<\/span> opsporede kun 2 informanter. Opf\u00f8lgning i kommunalt regi var 100%.<\/span> 10% faldt fra undervejs, 19% blev genindlagt og 7% d\u00f8de. Af dem der gennemf\u00f8rte, angav 87%, at v\u00e6re tilfredse med indsatsen i h\u00f8j eller i meget h\u00f8j grad.
\n<\/span>Konklusion
\n<\/span><\/strong>Forekomsten af dehydrering og risiko for underern\u00e6ring var h\u00f8j, men meget f\u00e5 patienter var identificeret i AMA. Projektet var gennemf\u00f8rbart b\u00e5de p\u00e5 sygehuset og i kommunerne og patienterne var tilfredse med deltagelsen.<\/span><\/p>\n

\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n

English abstract<\/strong><\/h4>\n

 <\/p>\n

Screening, treatment, and follow\u2011up of risk of malnutrition and dehydration in frail older patients in the emergency department<\/strong><\/h5>\n

 <\/p>\n

Background<\/strong>
\nDehydration and malnutrition are frequent causes of acute hospitalisation in older people and have serious consequences. At present, there is no systematic screening for dehydration and risk of malnutrition in the emergency department, which led to the development of a new pathway for screening, treatment, and follow\u2011up of risk of malnutrition and dehydration in frail older patients in the emergency department (AMA).
\nDesign<\/strong>
\nFeasibility study including older adults > 65 years at risk of malnutrition and\/or dehydrated, recruited from the emergency department and four municipalities.
\nMethod<\/strong>
\nQuantitative and qualitative data were collected at baseline and at follow\u2011up visits approximately day 4 and day 30 after the intervention.
\nResults<\/strong>
\nSixty participants were included. Blood samples showed dehydration in 47% and risk of malnutrition in 97%, whereas routine screening identified only two participants. Follow\u2011up in the municipal setting was 100%; 10% dropped out during the study, 19% were readmitted, and 7% died. Among those who completed the programme, 87% reported being satisfied with the intervention to a high or very high degree.
\nConclusion<\/strong>
\nThe prevalence of dehydration and risk of malnutrition was high, yet very few patients were identified in the emergency department. The project was feasible in both the hospital and the municipalities, and patients were satisfied with participating.<\/p>\n

Keywords:<\/strong> Older patients, dehydration, malnutrition, emergency department, screening, feasibility study, follow\u2011up.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

Baggrund og status
\n<\/span><\/strong>I 2021 var der 350.000 kontakter til danske sygehuse fra \u00e6ldre over 65 \u00e5r (1). \u00c6ldre udg\u00f8r halvdelen af de patienter, der indl\u00e6gges via akutmodtagelsen (AMA) (2). I Region Hovedstadens strategi er der en m\u00e5ls\u00e6tning om, at behandle og afslutte 70% af patienterne allerede i AMA (3).<\/span><\/p>\n

Hyppig \u00e5rsag til indl\u00e6ggelse
\n<\/span><\/strong>En hyppig \u00e5rsag til akut indl\u00e6ggelse blandt \u00e6ldre er dehydrering for\u00e5rsaget af utilstr\u00e6kkeligt v\u00e6skeindtag (hyperosmol\u00e6r dehydrering, HD), som ikke er blevet opdaget (4). Konsekvenserne af dehydreringen er alvorlige og viser sig i form af \u00f8get; d\u00f8delighed,sygelighed, risiko for indl\u00e6ggelser og genindl\u00e6ggelser, risiko for tab af mental funktionsevne, risiko for tab af fysisk funktionsevne og nedsat livskvalitet (5\u20137).<\/span><\/p>\n

Identificering af dehydrering
\n<\/span><\/strong>Dehydreringen b\u00f8r identificeres ved ankomsten til AMA, med henblik p\u00e5 at vurdere behovet for behandling allerede der (8). Det sker tilsyneladende ikke i dag (9,10), muligvis fordi de subjektive metoder der benyttes s\u00e5 som; t\u00f8r hud, t\u00f8r mund, koncentreret urin osv., ikke er velegnede hos \u00e6ldre (11).<\/span><\/p>\n

Risiko for underern\u00e6ring
\n<\/span><\/strong>Risiko for underern\u00e6ring blandt \u00e6ldre patienter i akutmodtagelsen er endnu mere udbredt end dehydrering. Internationalt er der vist en fore-komst p\u00e5 omkring 70%, hvilket er bekr\u00e6ftet i studier fra Hvidovre, \u00c5rhus og \u00c5lborg Hospital (12\u201314). Den h\u00f8je forekomst b\u00f8r derfor udl\u00f8se behandling allerede i AMA (8). Det sker til-syneladende heller ikke i dag (15). <\/span>Det er vist, at konsekvenserne af underern\u00e6ring generelt er de samme som for dehydrering, og s\u00e5ledes s\u00e6rdeles alvorlige (6).<\/span><\/p>\n

Form\u00e5l
\n<\/span><\/strong>Aktuelt er kliniske di\u00e6tister ingen steder i Danmark, en fast del af personalet i AMA. <\/span>Det prim\u00e6re form\u00e5l med projektet var at afpr\u00f8ve et nyt forl\u00f8b for opsporing, behandling og opf\u00f8lgning af risiko for underern\u00e6ring og dehydrering hos \u00e6ldre patienter i AMA, med bistand af kliniske di\u00e6tister.<\/span><\/p>\n

Materialer og metoder
\n<\/span><\/strong>Projektet blev gennemf\u00f8rt som et feasibility studie af Enheden af Di\u00e6tister og Ern\u00e6ringsforskning (EATEN), i et samarbejde med AMA p\u00e5 Herlev Hospital og de fire kommuner: Gladsaxe, Rudersdal, Lyngby-T\u00e5rb\u00e6k og Ballerup.<\/span><\/p>\n

Afpr\u00f8vning af indsatsen
\n<\/span><\/strong>I forbindelse med projektet blev to kliniske di\u00e6tister fast tilknyttet AMA fra januar til og med juni 2024. I l\u00f8bet af projektperioden gennemgik de kliniske di\u00e6tister, p\u00e5 hverdage, alle de patienter der blev indlagt p\u00e5 korttidsmedicinsk afdeling som beskrevet under<\/span> inklusions- og eksklusionskriterie. <\/span>Di\u00e6tisten deltog desuden regelm\u00e6ssigt ved tavlem\u00f8derne p\u00e5 afdelingen med henblik p\u00e5 bl.a. samarbejde med de \u00f8vrige faggrupper. For de patienter der blev opsporet af de tilknyttede kliniske di\u00e6tister til at v\u00e6re i risiko for underern\u00e6ring og\/eller dehydrerede, var der to mulige scenarier i forhold til behandling og opf\u00f8lgning:<\/span><\/p>\n

\n

Scenarie 1: patienter, der blev sendt hjem direkte fra AMA
\n<\/span><\/strong>Patienterne fik ern\u00e6ringsbehandling ved klinisk di\u00e6tist med fokus p\u00e5 hvordan de kunne optimere deres indtag af mad og drikke, der blev udarbejdet en individuelt tilpasset ern\u00e6ringsplan, og hvis relevant fik patienten en gr\u00f8n ern\u00e6ringsrecept, som giver tilskud til ern\u00e6ringspr\u00e6parater. <\/span>Herefter sendte den kliniske di\u00e6tist en korrespondancemeddelelse til den kommunale di\u00e6tist eller anden kommunal ern\u00e6ringsprofessionel, som var tovholder p\u00e5 den opf\u00f8lgende kommunale ern\u00e6ringsbehandling. <\/span><\/p>\n

Korrespondancemeddelelsen omfattede informationer om nuv\u00e6rende indtag af mad og drikke, ern\u00e6rings- og v\u00e6sketilstand samt om relevante ern\u00e6ringsbegr\u00e6nsende faktorer (NIS). Ved patienter, der ikke var tilknyttet kommunen, blev den opf\u00f8lgende behandling efter udskrivelsen varetaget af den kliniske di\u00e6tist fra AMA.<\/span><\/p>\n

Der var opf\u00f8lgning ved et fysisk eller eventuelt telefonisk m\u00f8de mellem den \u00e6ldre og en kliniske di\u00e6tist fra AMA eller fra kommunen i den f\u00f8rste uge (ca. dag 4) og ca. en m\u00e5ned (ca. dag 30) efter udskrivelsen. Tidspunkterne for opf\u00f8lgningerne var baseret p\u00e5 tidligere forskning (16). Der blev benyttet en mad- og drikkedagbog til at inddrage de \u00e6ldre i behandlingen. I forbindelse med en evt. genindl\u00e6ggelse blev der givet besked fra Sundhedsplatformen til den kliniske di\u00e6tist i AMA som s\u00e5 den igangsatte behandling kunne forts\u00e6tte p\u00e5 sygehuset.<\/span><\/p>\n

Scenarie 2: patienter, der blev indlagt p\u00e5 en stamafdeling
\n<\/span><\/strong>Ligesom i scenarie 1 fik patienterne ern\u00e6rings-behandling ved klinisk di\u00e6tist, en individuel tilpasset ern\u00e6ringsplan samt en gr\u00f8n recept, hvor relevant. Desuden fulgte den kliniske di\u00e6tist fra AMA med patienten op p\u00e5 stamafdelingen og fulgte op p\u00e5 behandlingen her.
\n<\/span><\/p>\n

Der var opf\u00f8lgning 2-3 gange per uge, som er sygehusets standardprocedure. <\/span>Et digitalt ern\u00e6ringsbarometer, integreret i sygehusets tablet til bestilling af mad og drikke, blev anvendt til at involvere \u00e6ldre patienter i deres behandling. Barometeret viser, hvor meget de har spist og drukket i forhold til deres ern\u00e6ringsbehov.<\/span><\/p>\n

I forbindelse med udskrivelse blev der sendt en pendant til korrespondancemeddelelsen i scenarie 1 til kommunen, for at sikre at behandlingen fortsatte og med opf\u00f8lgning ca. dag 4 og dag 30, som i scenarie 1.<\/span><\/p>\n<\/div>\n

En oversigt over forl\u00f8bet for den kliniske di\u00e6tist tilknyttet AMA i forhold til opsporing behandling og opf\u00f8lgning af risiko for underern\u00e6ring og dehydrering fremg\u00e5r af <\/span>Figur 1<\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

Inklusions- og eksklusionskriterier
\n<\/span><\/strong>Inklusionskriterier:<\/span> \u00e6ldre patienter over 65 \u00e5r,<\/span> i risiko for underern\u00e6ring og\/eller dehydrerede.<\/span><\/p>\n