![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/04\/Psykiatri.png?resize=690%2C204&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/p>\n
Daniel E.C. Leme, Krista Mathias, Amanda Mofina, Rosa Liperoti, Gustavo S. Betini, John P. Hirdes, <\/span>A Longitudinal Treatment Effect Analysis of Antipsychotics on Behavior of Residents in Long-Term Care, Journal of the American Medical Directors Association, Volume 25, Issue 11, <\/span>2024, 105255, ISSN 1525-8610, <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1016\/j.jamda.2024.105255<\/a> Resum\u00e9<\/span><\/strong><\/p>\n Introduktion Metode Resultater Konklusion Implikationer for praksis
\nDownload som PDF<\/a><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Selvom antipsykotika ofte bruges til at berolige beboere med aggressiv eller agiteret adf\u00e6rd, kan medikamenterne have alvorlige bivirkninger. Disse inkluderer kognitiv tilbagegang, rystelser, rastl\u00f8shed, stivhed, smertefulde muskelkramper og nedsat evne til at st\u00e5 op og g\u00e5, hvilket kan forv\u00e6rre eksisterende adf\u00e6rdsm\u00e6ssige og psykologiske symptomer.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Longitudinelt studie som m\u00e5lte effekten af antipsykotiske medicin blandt<\/span> 500.000 canadiske plejehjemsbeboere fra 2000 -2022. <\/span>Tr\u00e6ning af personale til at reducere afh\u00e6ngigheden af antipsykotika kunne forbedre beboernes resultater, skabe mindre agitation og bedre livskvalitet.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>68% af beboerne, der fik antipsykotika, viste forv\u00e6rret adf\u00e6rd.
\n<\/span>26% af beboerne i plejeboliger fik antipsykotika til ikke-godkendte form\u00e5l \u2018off-label\u2019.
\n<\/span>Alternativer som musik, motion og smertebehandling forbedrer resultater uden medicin.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Forskerene i studiet opfordrer til personcentreret pleje, hvor ikke-medicinske terapier som musik, kunst og motion anvendes til at h\u00e5ndtere adf\u00e6rdsproblemer. Resultaterne peger p\u00e5 behovet for at revurdere brugen af antipsykotika til ikke-psykotiske tilstande. <\/span>Antipsykotika b\u00f8r ikke bruges til at behandle adf\u00e6rdsm\u00e6ssige og psykologiske symptomer ved demens, som fx irritabilitet, aggression, agitation, angst, depression, s\u00f8vn- eller appetitforandringer, apati, vandren, gentagne sp\u00f8rgsm\u00e5l, seksuelt upassende adf\u00e6rd og afvisning af pleje.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>I stedet for at ty til medicin med det samme, foresl\u00e5r forskerne at fokusere p\u00e5<\/span> at finde de grundl\u00e6ggende \u00e5rsager til beboerens adf\u00e6rd og tilbyde st\u00f8tte p\u00e5 andre m\u00e5der. For eksempel kan en beboer have behov for bedre smertelindring, klarere kommunikation eller aktiviteter, der kan hj\u00e6lpe med at reducere angst. Ikke-medicinske terapier som musik, kunst, social interaktion og blid motion har vist sig at hj\u00e6lpe med at h\u00e5ndtere adf\u00e6rd uden behov for antipsykotika. Uddannelse af personale til at forst\u00e5 risikoen ved antipsykotika og hvordan man tilbyder bedre pleje har ogs\u00e5 v\u00e6ret forbundet med forbedrede resultater for plejeboligbeboere, herunder mindre agitation og bedre livskvalitet.<\/span><\/p>\n