{"id":11976,"date":"2025-03-02T14:46:34","date_gmt":"2025-03-02T13:46:34","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=11976"},"modified":"2025-03-02T14:46:34","modified_gmt":"2025-03-02T13:46:34","slug":"perimenopause-symptomer-10-aar-inden-menopausen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2025\/03\/02\/perimenopause-symptomer-10-aar-inden-menopausen\/","title":{"rendered":"Perimenopause \u2013 symptomer 10 \u00e5r inden menopausen?"},"content":{"rendered":"<p><img data-recalc-dims=\"1\" fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" class=\"alignnone  wp-image-11977\" src=\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/Perimenopause-symp-ti-aar-inden.png?resize=324%2C324&#038;quality=80&#038;ssl=1\" alt=\"\" width=\"324\" height=\"324\" srcset=\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/Perimenopause-symp-ti-aar-inden.png?w=800&amp;quality=80&amp;ssl=1 800w, https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/Perimenopause-symp-ti-aar-inden.png?resize=300%2C300&amp;quality=80&amp;ssl=1 300w, https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/Perimenopause-symp-ti-aar-inden.png?resize=150%2C150&amp;quality=80&amp;ssl=1 150w, https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/Perimenopause-symp-ti-aar-inden.png?resize=768%2C768&amp;quality=80&amp;ssl=1 768w, https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/Perimenopause-symp-ti-aar-inden.png?resize=600%2C600&amp;quality=80&amp;ssl=1 600w, https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/Perimenopause-symp-ti-aar-inden.png?resize=100%2C100&amp;quality=80&amp;ssl=1 100w\" sizes=\"(max-width: 324px) 100vw, 324px\" \/><\/p>\n<h4>Hvad er perimenopause og hvorfor er det relevant, at sundhedsfaglige har viden om denne periode<\/h4>\n<p>Af Line Trier Friis og Mathilde Meedom Hermansen, stiftere af\u00a0<a href=\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/hormonehealthdk\/teamet-bag-hormonehealthdk\/\">HormoneHealthdk<\/a><\/p>\n<p><strong>Resume<br \/>\n<\/strong>Kvinder f\u00f8des med ca. 1-2 millioner \u00e6g, men mister omkring 10.000 \u00e6g ved hver \u00e6gl\u00f8sning og som en del af aldringsprocessen. I perimenopausen, som begynder 7-10 \u00e5r f\u00f8r menopausen, falder \u00e6gbeholdningen kritisk, hvilket f\u00f8rer til hormonelle udsving og symptomer som uregelm\u00e6ssige menstruationer, hum\u00f8rsvingninger og s\u00f8vnproblemer. Dette kan p\u00e5virke livskvaliteten og f\u00f8re til fejldiagnosticering<\/p>\n<p><strong>Kvinder er ved f\u00f8dslen f\u00f8dt med ca. 1-2 millioner \u00e6g<\/strong>. I l\u00f8bet af deres liv mister kvinder ca. 10.000 \u00e6g ved hver \u00e6gl\u00f8sning og som en del af aldringsprocessen. N\u00e5r kvinder n\u00e5r 30&#8217;erne, har de ca. 10 procent af deres \u00e6g-reserve tilbage, og i 40&#8217;erne er dette tal faldet til blot ca. 3 procent.<\/p>\n<p>Hjernen scanner i hver cyklus blodet for hormoner og stimulerer produktionen af FSH, LH, \u00f8strogen og progesteron. Disse hormoner er med til at sikre \u00e6gl\u00f8sningen, og denne cyklus gentager sig m\u00e5ned efter m\u00e5ned indtil perimenopausen. I perimenopausen n\u00e5r kvinden et kritisk lavt niveau i \u00e6gbeholdningen, hvilket betyder, at der ikke l\u00e6ngere er tilstr\u00e6kkeligt med \u00e6g til at reagere p\u00e5 hjernens signaler. Hjernen reagerer p\u00e5 den manglende \u00e6gl\u00f8sning ved at bede hypofysen om at producere flere \u00e6gstimulerende hormoner for at tvinge frigivelsen af \u00e6gget. Derfor kan kvinden ikke l\u00e6ngere forvente at have \u00e6gl\u00f8sning i hver cyklus.<\/p>\n<p><strong>Hvis ikke der er \u00e6gl\u00f8sning, vil produktionen af progesteron falde drastisk<\/strong> og efterh\u00e5nden som kvinden n\u00e6rmer sig menopausen bliver det efterh\u00e5nden vanskeligt at n\u00e5 tidligere tiders progesteron niveauer. Samtidig tager \u00f8strogenproduktionen p\u00e5 en &#8220;ruchebanetur&#8221; med store udsving til f\u00f8lge. Kvinden kan nu for alvor betegnes som v\u00e6rende i perimenopausen.<\/p>\n<p><strong>Perimenopause er en overgangsfase, der leder op til menopausen*<\/strong>. Det er begyndelsen p\u00e5 enden af dine \u00e6ggestokkes funktion og starter med udsving i hormonproduktionen, prim\u00e6rt \u00f8strogen og progesteron.<\/p>\n<p><strong>Det er vanskeligt at bestemme perimenopausen ud fra tests<\/strong>, s\u00e5som blodpr\u00f8ver eller spytpr\u00f8ver, da der i denne periode kan ses store udsving i hormonerne. Kvinden kan s\u00e5ledes sagtens have normale niveauer i en blod- eller spytpr\u00f8ve, men alligevel opleve symptomer.<\/p>\n<p><strong>Symptomerne p\u00e5 perimenopausen begynder typisk 7-10 \u00e5r inden menopausen<\/strong>, og det er derfor ikke unormalt, at symptomer p\u00e5 perimenopause ses i slutningen af 30&#8217;erne til starten af 40&#8217;erne. Tidligere har symptomerne p\u00e5 overgangsalderen prim\u00e6rt v\u00e6ret kendetegnende ved uregelm\u00e6ssige menstruationer, t\u00f8rre slimhinder og hede-\/svedeture. Disse symptomer ser man ofte sidst i perimenopausen og\/ eller i postmenopausen*. Flere symptomer anerkendes dog nu i h\u00f8jere grad, som havende sammenh\u00e6ng til overgangsalderen s\u00e5 som s\u00f8vnproblemer, hjernet\u00e5ge, hum\u00f8rsvingninger, forandringer i kropskompositionen, v\u00e6gtstigninger, forandringer i h\u00e5r, hud og negle samt \u00e6ngstelse og mange flere.<\/p>\n<p><strong>Perimenopausen kan medf\u00f8re forringelse af livskvaliteten og risiko for fejldiagnosticering hos de kvinder<\/strong>, der er h\u00e5rdt ramt. Fx er der flere kvinder, der opstartes i antidepressiv behandling, men uden effekt. N\u00e5r kvinder i denne aldersgruppe s\u00f8ger sundhedsfaglig hj\u00e6lp, er f\u00f8rstevalget af behandling i England hormonterapi. Ligeledes kan det diskuteres, om en oplevelse eller sygemelding af stress midt i livet ogs\u00e5 kan h\u00e6nge sammen med peri- og menopausen.<\/p>\n<p>Der er flere muligheder for at handle p\u00e5 symptomer i perimenopausen og overgangsalderen generelt, se under fanen \u201dLivsstil, pr\u00e6vention og behandling\u201d.<\/p>\n<p>Ovenst\u00e5ende symptomer kan ogs\u00e5 opleves i de andre faser af menopausetransitionen.<\/p>\n<p>Vi h\u00e5ber du har f\u00e5et mere viden om perimenopausen og er blevet nysgerrig p\u00e5 at vide mere. For mere indhold som dette, f\u00f8lg med her p\u00e5 sygeplejevidenskab samt p\u00e5 @hormonehealthdk instagram: <a href=\"https:\/\/www.instagram.com\/hormonehealthdk\/\">https:\/\/www.instagram.com\/hormonehealthdk\/<\/a>\u00a0 og LinkedIn profil: <a href=\"https:\/\/www.linkedin.com\/company\/105738448\/\">https:\/\/www.linkedin.com\/company\/105738448\/<\/a><\/p>\n<p>*menopause &#8211; N\u00e5r det er 12 m\u00e5neder siden du har haft den sidste menstruation. Dagen vil markere enden af din cyklus og din reproduktive alder<\/p>\n<p><strong>Kilder<br \/>\n<\/strong>Haver, M.C., 2024. The New Menopause. 1. udgave. New York: Rodale Books.<\/p>\n<p>Gersh, F. &amp; Perella, A., 2021. Menopause: 50 Things You Need to Know: What to Expect During the Three Stages of Menopause. Sourcebooks, Inc.<\/p>\n<p>Sundhedsstyrelsen, 2022. <em>Hormonbehandling i overgangsalderen<\/em> [Online].<\/p>\n<p>Tilg\u00e6ngelig fra: <a href=\"http:\/\/www.sst.dk\/da\/udgivelser\/2022\/Rationel-Farmakoterapi-3-2022\/Hormonbehandling-i-overgangsalderen\">http:\/\/www.sst.dk\/da\/udgivelser\/2022\/Rationel-Farmakoterapi-3-2022\/Hormonbehandling-i-overgangsalderen<\/a> [Lokaliseret 13-02-2025].<\/p>\n<p>Rees, M., 2022. The essential menopause curriculum for healthcare professionals: A European Menopause and Andropause Society (EMAS) position statement, <em>Maturitas<\/em>, \u00e5rg. 158, s. 70\u201377.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Hvad er perimenopause og hvorfor er det relevant, at sundhedsfaglige har viden om denne periode Af Line Trier Friis og [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":11977,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[79],"tags":[],"class_list":["post-11976","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-peri-og-menopause-kend-symptomerne"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/Perimenopause-symp-ti-aar-inden.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11976","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11976"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11976\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11977"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11976"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11976"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11976"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}