{"id":11931,"date":"2025-02-27T16:35:07","date_gmt":"2025-02-27T15:35:07","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=11931"},"modified":"2025-02-27T16:35:07","modified_gmt":"2025-02-27T15:35:07","slug":"hormonel-praevention","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2025\/02\/27\/hormonel-praevention\/","title":{"rendered":"Hormonel pr\u00e6vention"},"content":{"rendered":"<p><img data-recalc-dims=\"1\" fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" class=\"alignnone  wp-image-11932\" src=\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Indlaeg-hormonel-praevention.png?resize=303%2C303&#038;quality=80&#038;ssl=1\" alt=\"\" width=\"303\" height=\"303\" srcset=\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Indlaeg-hormonel-praevention.png?w=800&amp;quality=80&amp;ssl=1 800w, https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Indlaeg-hormonel-praevention.png?resize=300%2C300&amp;quality=80&amp;ssl=1 300w, https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Indlaeg-hormonel-praevention.png?resize=150%2C150&amp;quality=80&amp;ssl=1 150w, https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Indlaeg-hormonel-praevention.png?resize=768%2C768&amp;quality=80&amp;ssl=1 768w, https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Indlaeg-hormonel-praevention.png?resize=600%2C600&amp;quality=80&amp;ssl=1 600w, https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Indlaeg-hormonel-praevention.png?resize=100%2C100&amp;quality=80&amp;ssl=1 100w\" sizes=\"(max-width: 303px) 100vw, 303px\" \/><\/p>\n<h4>Hvad er hormonel pr\u00e6vention?<\/h4>\n<p>Af Line Trier Friis og Mathilde Meedom Hermansen, stiftere af\u00a0<a href=\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/hormonehealthdk\/teamet-bag-hormonehealthdk\/\">HormoneHealthdk<\/a><\/p>\n<p><strong>Resume<br \/>\n<\/strong>Hormonel pr\u00e6vention anvendes til at forhindre graviditet ved at tilf\u00f8re kroppen syntetiske hormoner. Der findes kombinationspr\u00e6parater (p-piller, p-plaster, p-ring) og gestagenpr\u00e6parater (minipiller, hormonspiral, p-stav, p-spr\u00f8jte). Fordele inkluderer h\u00f8j sikkerhed og regulering af menstruationscyklus, mens ulemper kan v\u00e6re bivirkninger som hovedpine og \u00f8get risiko for blodpropper og brystkr\u00e6ft.<\/p>\n<p><strong>Hormonel pr\u00e6vention er l\u00e6gemidler, der anvendes til<\/strong> at forhindre graviditet ved at tilf\u00f8re kroppen syntetiske hormoner. Disse hormoner efterligner de naturlige hormoner \u00f8strogen og progesteron, som regulerer kvindens menstruationscyklus.<\/p>\n<p><strong>Der findes flere typer hormonel pr\u00e6vention<\/strong>, herunder kombinationspr\u00e6parater, der indeholder b\u00e5de \u00f8strogen og det syntetiske progesteron &#8211; gestagen. Disse f\u00e5s som p-piller, p-plaster og p-ring. Derudover findes der pr\u00e6parater, der udelukkende indeholder gestagen. Disse f\u00e5s som minipiller, hormonspiral, p-stav og p-spr\u00f8jte.<\/p>\n<p><strong>Der er b\u00e5de fordele og ulemper ved hormonel pr\u00e6vention. <\/strong>P\u00e5 fordelslisten finder vi en meget h\u00f8j sikkerhed (ca. 96-99%), en behandlingsmetode, der kan hj\u00e6lpe med at stabilisere en uregelm\u00e6ssig menstruationscyklus og som kan reducere menstruationssmerter hos nogle kvinder. Endelig kan hormonel pr\u00e6vention mindske kraftige bl\u00f8dninger samt voldsomme PMS-symptomer. Der mangler forskning p\u00e5 omr\u00e5det, men nogle af de ulemper, man kender til, er bivirkninger i form af hovedpine, kvalme, v\u00e6gt\u00f8gning og hum\u00f8rsvingninger. Derudover kan der v\u00e6re en for\u00f8get risiko for blodpropper og psykiske bivirkninger som depression og selvmordsfors\u00f8g \u2013 is\u00e6r hos unge kvinder. Langvarig brug af visse hormonelle pr\u00e6ventionsmidler kan \u00f8ge risikoen for brystkr\u00e6ft.<\/p>\n<p><strong>Et nyt dansk studie fra 2024<\/strong> har givet genlyd i medierne. Studiet p\u00e5viser en \u00f8get risiko for udviklingen af kr\u00e6ft ved brug af hormonspiral. Vi savner nuancer og perspektiv hos b\u00e5de forskere, medier og i samtalerne om studiet, men ogs\u00e5 omkring pr\u00e6vention generelt. Det er ikke ny viden, at der er bivirkninger ved mange pr\u00e6ventions-former s\u00e5som p-piller og hormonspiral. Det der er vigtigt, er derfor, at man forholder sig til f\u00f8lgende:<\/p>\n<ol>\n<li>At man som sundhedsfaglig forholder sig kritisk til, hvordan medier pr\u00e6senterer forskningsresultater<\/li>\n<li>At \u00f8get risiko skal ses i en kontekst og ud fra individuelle risikofaktorer fx at valg af livsstil kan have betydning<\/li>\n<li>At en kvindes valg af pr\u00e6vention tages p\u00e5 baggrund af et oplyst og informeret grundlag, som fordrer, at sundhedsfaglige har viden, s\u00e5 de er i stand til at guide kvinderne i deres beslutning. Beslutningen skal opvejes af b\u00e5de fordele og ulemper<\/li>\n<li>Det betyder, at selv om vi med fordel kunne bruge mere viden og forskning p\u00e5 omr\u00e5det, s\u00e5 skal vi ogs\u00e5 \u201cv\u00e5gne op og bruge den viden, vi allerede har\u201d<\/li>\n<\/ol>\n<p><strong>P-pillens historie er interessant<\/strong> og mange kender ikke til den. P-pillen blev udviklet i 1950&#8217;erne af biologen Gregory Goodwin Pincus og l\u00e6gen John Rock, med st\u00f8tte fra feministen (og sygeplejersken) Margaret Sanger og filantropen Katharine McCormick. Man fandt ud af, at det syntetiske gestagen, kunne sn\u00f8re kroppen til at tro, at den hele tiden var gravid og dermed udeblev \u00e6gl\u00f8sningen. P-pillen blev godkendt og kom p\u00e5 markedet i USA i 1960, og i 1966 blev den introduceret i Danmark. Dette gav danske kvinder adgang til en effektiv og bekvem pr\u00e6ventionsmetode. P-pillen spillede dermed en central rolle i 1960&#8217;ernes seksuelle frig\u00f8relse ved at give kvinder kontrol over egen krop og reproduktion. Den bidrog s\u00e5ledes til kvinders \u00f8gede deltagelse p\u00e5 arbejdsmarkedet og muligheder for at planl\u00e6gge familieliv. Selvom p-pillen har haft en enorm positiv indflydelse, har den ogs\u00e5 v\u00e6ret forbundet med en mere m\u00f8rk side. Blandt andet har de tidlige kliniske fors\u00f8g, is\u00e6r i Puerto Rico, rejst etiske sp\u00f8rgsm\u00e5l om informeret samtykke og fors\u00f8gspersonernes rettigheder.<\/p>\n<p>Vi h\u00e5ber du har f\u00e5et mere viden om hormonel pr\u00e6vention og er blevet nysgerrig p\u00e5 at vide mere. For mere indhold som dette, f\u00f8lg med her p\u00e5 sygeplejevidenskab samt p\u00e5 @hormonehealthdk instagram: <a href=\"https:\/\/www.instagram.com\/hormonehealthdk\/\">https:\/\/www.instagram.com\/hormonehealthdk\/<\/a> og LinkedIn profil: <a href=\"https:\/\/www.linkedin.com\/company\/105738448\/\">https:\/\/www.linkedin.com\/company\/105738448\/<\/a><\/p>\n<p><strong>Kilder<br \/>\n<\/strong><span style=\"font-size: 16px;\">M\u00f8rch, L.S. et al., 2024. Breast Cancer in Users of Levonorgestrel-Releasing Intrauterine Systems, JAMA, \u00e5rg. 332, nr. 18, s. 1578\u20131580.<\/span><\/p>\n<p>Bang, A.N., 2024. Vi kender udm\u00e6rket hormonpr\u00e6ventionens bivirkninger, men vi mangler at handle p\u00e5 dem [Online].Tilg\u00e6ngelig fra: <a href=\"https:\/\/www.information.dk\/debat\/2024\/10\/kender-udmaerket-hormonpraeventionens-bivirkninger-mangler-handle-paa\">https:\/\/www.information.dk\/debat\/2024\/10\/kender-udmaerket-hormonpraeventionens-bivirkninger-mangler-handle-paa<\/a> [Lokaliseret 17-02-2025].<\/p>\n<p>Kirschner, B., 2024. Pr\u00e6vention, forskellige muligheder &#8211; Patienth\u00e5ndbogen p\u00e5 sundhed.dk [Online]. Tilg\u00e6ngelig fra: <a href=\"https:\/\/www.sundhed.dk\/borger\/patienthaandbogen\/kvindesygdomme\/sygdomme\/praevention\/praevention-forskellige-praeventionsmetoder\/\">https:\/\/www.sundhed.dk\/borger\/patienthaandbogen\/kvindesygdomme\/sygdomme\/praevention\/praevention-forskellige-praeventionsmetoder\/<\/a> [Lokaliseret 17-02-2025].<\/p>\n<p>Sundhedsstyrelsen, 2023. Hormonal kontraception \u2013 hvad skal jeg v\u00e6lge? [Online]. Tilg\u00e6ngelig fra: <a href=\"http:\/\/www.sst.dk\/da\/udgivelser\/2022\/Rationel-Farmakoterapi-2-2022\/Hormonal-kontraception-hvad-skal-jeg-vaelge\">http:\/\/www.sst.dk\/da\/udgivelser\/2022\/Rationel-Farmakoterapi-2-2022\/Hormonal-kontraception-hvad-skal-jeg-vaelge<\/a> \u00a0[Lokaliseret 17-02-2025].<\/p>\n<p>Bakspejl | I hormonernes \u00e5nd 1:3, u. \u00e5. [Online]. Tilg\u00e6ngelig fra: <a href=\"https:\/\/www.dr.dk\/lyd\/special-radio\/bakspejl\/bakspejl-2025\/bakspejl-i-hormonernes-aand-1-3-11162511010\">https:\/\/www.dr.dk\/lyd\/special-radio\/bakspejl\/bakspejl-2025\/bakspejl-i-hormonernes-aand-1-3-11162511010<\/a> \u00a0[Lokaliseret 17-02-2025].<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Hvad er hormonel pr\u00e6vention? Af Line Trier Friis og Mathilde Meedom Hermansen, stiftere af\u00a0HormoneHealthdk Resume Hormonel pr\u00e6vention anvendes til at [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":11932,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[80],"tags":[],"class_list":["post-11931","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-livsstil-hormonel-praevention-og-behandling"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Indlaeg-hormonel-praevention.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11931","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11931"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11931\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11932"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11931"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11931"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11931"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}