{"id":1193,"date":"2024-01-30T15:58:54","date_gmt":"2024-01-30T15:58:54","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=1193"},"modified":"2026-05-14T12:06:10","modified_gmt":"2026-05-14T10:06:10","slug":"dialogisk-feedback-styrker-den-faglige-kultur","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2024\/01\/30\/dialogisk-feedback-styrker-den-faglige-kultur\/","title":{"rendered":"Dialogisk feedback styrker den faglige kultur"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

P\u00e5 specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje viser erfaringerne med dialogisk feedback, at det ikke kun handler om den enkelte sygeplejerske, men at det ogs\u00e5 s\u00e6tter aftryk i den faglige kultur<\/span><\/strong><\/p>\n

Helle Merete Nordentoft <\/span>1<\/span><\/strong> Ina Mie Rasmussen <\/span>2<\/span><\/strong> Carina Jensen <\/span>3<\/span><\/strong><\/p>\n

1<\/strong> Sygeplejerske, ph.d., lektor, Forskningsenheden for Vejledning, DPU; Aarhus Universitet.
\n<\/span>2 <\/strong><\/span>Sygeplejerske, Master i klinisk sygepleje, Master i uddannelsesledelse og Master i socialt. entrepren\u00f8rskab og voksnes kompetenceudvikling, leder af specialuddannelsen, Region Hovedstadens Psykiatri.
\n<\/span>3<\/strong> Udviklingskonsulent, cand.p\u00e6d., Region Hovedstadens Psykiatri.<\/span><\/p>\n

DOWNLOAD ARTIKLEN<\/a><\/p>\n

\n

Resum\u00e9
\n<\/span><\/strong>Artiklen bygger p\u00e5 erfaringer med dialogisk feedback som p\u00e6dagogisk metode p\u00e5 specialuddannelsen i psykiatrisk og b\u00f8rne- og ungdomspsykiatrisk sygepleje gennem en \u00e5rr\u00e6kke, samt af individuelle og fokusgruppeinterview med studerende, som gik p\u00e5 uddannelsen i 2022-2023. P\u00e5 specialuddannelsen f\u00e5r de studerende kompetencer i b\u00e5de at give og modtage feedback til hinanden og kolleger. Igennem arbejdet med 360 graders feedback indhenter de studerende desuden feedback fra forskellige kliniske samarbejdspartnere. <\/span><\/p>\n

Dialogisk feedback g\u00f8r op med en central myte i feedback, hvor feedbackgiver indtager et vurderende blik p\u00e5 en kollegas arbejde. Et blik, som forskningslitteraturen viser, kan skabe usikkerhed frem for arbejdsgl\u00e6de (7, 8, 9). Dialogisk feedback understreger derfor betydningen af, at giver og modtager gensidigt afklarer deres relationelle forventninger til feedbacken i lyset af den aktuelle kontekst inden den gives. Arbejdet med dialogisk feedback styrker s\u00e5ledes de specialuddannede sygeplejersker i at g\u00e5 forrest i arbejdet med at f\u00e5 skabt en feedbackkultur, som bidrager til et kvalitetsl\u00f8ft og arbejdsgl\u00e6de i en foranderlig psykiatri.<\/span><\/p>\n

 <\/h4>\n
English a<\/strong>bstract <\/strong><\/h5>\n

 <\/p>\n

Dialogic feedback strengthens professional culture<\/h4>\n

The article draws on several years of experience with dialogic feedback as a pedagogical approach in the postgraduate education in psychiatric and child and adolescent psychiatric nursing, supplemented by individual and focus group interviews with students enrolled in 2022\u20132023. In this programme, nurses develop competencies in both giving and receiving feedback among peers and colleagues, and through 360\u2011degree feedback, they also collect input from a range of clinical collaborators. Dialogic feedback challenges the traditional idea of feedback as a one\u2011way evaluative judgment on a colleague\u2019s work, an approach that research has shown can foster insecurity rather than job satisfaction.<\/p>\n

Instead, dialogic feedback emphasises that feedback giver and receiver should jointly clarify their relational expectations and the purpose of the feedback in light of the specific context before it is given. Working systematically with dialogic feedback thus enables specialist nurses to take the lead in building a feedback culture that supports quality improvement and enhances professional joy in a psychiatric setting characterised by constant change.<\/p>\n

Keywords: <\/strong>Dialogic feedback, feedback culture, psychiatric nursing, specialist nursing education, 360\u2011degree feedback, job satisfaction, professional development<\/p>\n<\/div>\n

Introduktion
\n<\/span><\/strong>Dialogisk feedback som metode tager i denne artikel udgangspunkt i specialuddannelsen i psykiatrisk og b\u00f8rne-\/ungdomspsykiatrisk sygepleje, som er en landsd\u00e6kkende videreuddannelse svarende til 60 ECTS-point, der str\u00e6kker sig over halvandet \u00e5r. Uddannelsen veksler mellem teori og klinik, hvor den kliniske uddannelse foreg\u00e5r i eget afsnit. Studerende p\u00e5 uddannelsen har en professionsbachelor i sygepleje og minimum 2 \u00e5rs klinisk erfaring fra psykiatrien.<\/span><\/p>\n

En specialuddannet sygeplejerske besidder en omfattende viden og kliniske f\u00e6rdigheder, som g\u00f8r, at sygeplejersken kan udvise ansvarlighed for helhed, kvalitet, samarbejde og koordinering samt tage initiativ til udvikling af den kliniske psykiatriske og b\u00f8rne-\/ungdomspsykiatriske sygepleje. <\/span><\/p>\n

Dialogisk feedbackkultur
\n<\/span><\/strong>Som undervisere p\u00e5 Specialuddannelsen i psykiatrisk og b\u00f8rne-\/ungdomspsykiatrisk sygepleje har vi siden 2019 arbejdet med dialogisk feedback. Desuden har vi mange \u00e5rs erfaring med 360 graders dialogisk feedback som p\u00e6dagogisk metode og for at unders\u00f8ge effekten af dette arbejde, har vi foretaget individuelle interviews og et fokusgruppeinterview med studerende, som gik p\u00e5 uddannelsen i 2022-2023.<\/span><\/p>\n

Feedback blandt ligestillede inddrages i stigende grad i undervisningsforl\u00f8b for at skabe l\u00e6ring og ligev\u00e6rdige inkluderende relationer blandt de studerende (7, 4, 9). P\u00e5 specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje indg\u00e5r b\u00e5de peer – og kollegial dialogisk feedback som en gennemg\u00e5ende p\u00e6dagogisk aktivitet b\u00e5de i den teoretiske og i den kliniske del af uddannelsen. De studerende introduceres til og \u00f8ver sig i at kunne give og modtage peer-feedback i deres studiegrupper indenfor rammerne af metoden kollektiv akademisk vejledning, se <\/span>Boks 1<\/strong> <\/span>(7).<\/span><\/p>\n

\n

BOKS 1. kollektiv akademisk vejledning
\n<\/strong>I metoden kollektiv akademisk vejledning vejledes flere studerende sammen, som skriver p\u00e5 forskellige refleksionspapirer eller opgaver. I vejledningen er det p\u00e6dagogiske princip at se og adressere forskelle mellem de studerendes perspektiver som et kim til l\u00e6ring i arbejdet
\nmed at styrke de studerendes kritiske refleksion over egen praksis (7)<\/p>\n<\/div>\n

360 graders dialogisk feedback i den kliniske uddannelse
\n<\/span><\/strong>I uddannelsesmodulet om p\u00e6dagogik og formidling arbejder de studerende med at f\u00e5 feedback fra samarbejdspartnere i klinikken inspireret af speciall\u00e6gernes 360-graders evaluering. Cirkeldiagrammet, <\/span>Boks 2<\/span><\/strong>, viser de forskellige kliniske samarbejdspartnere, der bidrager med feedback. som fx kolleger, l\u00e6ger, tv\u00e6rfaglige samarbejdspartnere eller patienter og p\u00e5r\u00f8rende.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Sp\u00f8rgerammen til en 360 graders feedback er baseret p\u00e5 temaer, som den studerende \u00f8nsker at f\u00e5 feedback p\u00e5. De udv\u00e6lger selv antallet af feedbackgivere, og det mindsker risikoen for, at personlige k\u00e6pheste og enkeltst\u00e5ende udsagn fra respondenter f\u00e5r uhensigtsm\u00e6ssig indflydelse p\u00e5 den studerende. <\/span><\/p>\n

Der er metodefrihed i forhold til, hvordan feedbacken indhentes. De fleste sender sp\u00f8rgeskemaer, som kan besvares anonymt\/ikke anonymt, andre f\u00e5r feedback p\u00e5 mail eller ved samtale som optages. Bagefter udarbejder de studerende en refleksiv rapport til den kliniske vejledning, hvor centrale pointer fra feedbacken danner afs\u00e6t for en f\u00e6lles feedbacksamtale, som foreg\u00e5r sammen med medstuderende og de kliniske vejledere.<\/span><\/p>\n

Kompetencer og feedback
\n<\/span><\/strong>kompetencer som den studerende \u00f8nsker feedback p\u00e5 og responsen til de studerende er kategoriseret inden for tre forskellige omr\u00e5der: Kommunikation\/formidling, medinddragelse og beslutningsevne, se<\/span> eksempler i <\/span>Boks 3.<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Fra monologisk til dialogisk feedback
\n<\/span><\/strong>Arbejdet med feedback p\u00e5 specialuddannelsen er en bev\u00e6gelse fra skematiserede feedbackmodeller, som forskningen (1) peger p\u00e5 kan h\u00e6mme opm\u00e6rksomheden p\u00e5 kontekstens og relationens betydning for feedbacken. Denne bev\u00e6gelse er ogs\u00e5 et skifte fra en monologisk og envejsorienteret-feedback til en mere dialogisk feedback. Dialogisk feedback kan derfor betegnes mere som et mindset end som en metode.<\/span><\/p>\n

Den amerikanske ledelsesforsker Joe Hirsh (3) introducerer metaforerne \u201dvindueskigger\u201d<\/em> og \u201dspejlholder\u201d<\/strong> til at illustrere forskellen p\u00e5 monologisk og dialogisk feedback. I monologisk feedback kaldes feedback-giver for \u201dvindueskigger\u201d<\/em>, hvilket indikerer, at feedback-giver har en privilegeret position, som den der observerer og har retten til at vurdere den andens arbejde (se ogs\u00e5 Boks 4<\/strong>). I dialogisk feedback omtaler Hirsh derimod feedbackgiver som en \u201dspejlholder\u201d<\/em> for at illustrere, at vedkommende indtager en mere ydmyg og ligev\u00e6rdig position gennem at holde et spejl op for den anden og tilbyde sit perspektiv p\u00e5 en situation. Med andre ord, er feedbackgivers perspektiv <\/span>ikke<\/span> et udtryk for en endegyldig sandhed.<\/span> Som en af de studerende formulerer det:<\/span><\/p>\n

\u201cSom spejl-holder bed\u00f8mmer vi det ikke, men det giver et fremadrettet kvalitetsl\u00f8ft for sygeplejen, fordi vi kigger fremad og f\u00e5r den enkelte til at se nogle andre aspekter af sygeplejen\u201d<\/span> <\/span><\/strong><\/em>(Informant 1).<\/span><\/p>\n

Evalueringerne viser, at til trods for at \u00f8velsen kan v\u00e6re angstprovokerende, s\u00e5 bidrager den til en l\u00e6ring og ikke mindst en kultur\u00e6ndring i praksis. \u00d8velsen r\u00e6kker ud over den klassiske undervisningsfeedback.<\/span><\/p>\n

Fokus er p\u00e5, hvordan man i samarbejde kan finde potentialer fremfor fejl. Det er ikke l\u00e6ngere blot et p\u00e6dagogisk begreb, men noget der r\u00e6kker ud over den enkelte sygeplejerske og s\u00e6tter aftryk i den faglige kultur. Det er ikke us\u00e6dvanligt, at der i starten kan v\u00e6re modstand fra de studerende, fordi de fleste er skolet i, at der er mest l\u00e6ring i feedback givet fra en underviser som monologisk feedback. <\/span><\/p>\n

N\u00e5r de studerende bliver komfortable og trygge ved det dialogiske format, oplever langt de fleste, at peerfeedback bidrager til l\u00e6ring. <\/span>Senayt Yigzaw<\/strong>, <\/span>Specialsygeplejerske p\u00e5 Psykiatrisk Center Glostrup, beskriver det s\u00e5ledes:<\/span><\/p>\n

\u201dAlt det, jeg har f\u00e5et med i min rygs\u00e6k fra specialuddannelsen, g\u00f8r, at jeg har et andet blik p\u00e5 min praksis. <\/span>Jeg oplever det som om, jeg har f\u00e5et pudset mine briller, selvom jeg ikke har briller\u2026 det er som om, jeg har f\u00e5et et helt nyt s\u00e6t \u00f8jne til at se p\u00e5 den psykiatriske sygepleje og m\u00e5den at m\u00f8de patienten p\u00e5\u201d’<\/span><\/span><\/strong><\/em><\/p>\n

Feedbacksamtale er en \u00f8jen\u00e5bner
\n<\/span><\/strong>For mange af de studerende er den f\u00e6lles feedbacksamtale en stor \u00f8jen\u00e5bner, fordi de f\u00e5r blik for, at det kr\u00e6ver stor ydmyghed og \u00e5benhed at give og modtage feedback fra ligestillede samarbejdspartnere.<\/span> Den beskrevne modstand og ubehag ved feedback er ofte bundet op p\u00e5 tre myter, som vi vil udfolde i det f\u00f8lgende.<\/span><\/p>\n

Myter om konstruktiv feedback
\n<\/span><\/strong>Forskningen underbygger, hvordan feedback bidrager til at udvikle studerendes faglige og sociale kompetencer samt styrker deres bevidsthed om betydningen af egne og andres sprogbrug (2, 9). Det lyder jo godt, og der findes ogs\u00e5 mange modeller, som p\u00e5 enkel vis anviser, hvordan man giver konstruktiv feedback. Men forskningen viser ogs\u00e5, hvordan feedback ikke kun er forbundet med en faglig men ogs\u00e5 en personlig vurdering af den andens arbejde, som kan p\u00e5virke studerendes motivation og lyst til b\u00e5de at give og f\u00e5 feedback (7). En studerende uddyber, hvordan hun tidligere har oplevet at modtage feedback:<\/span><\/p>\n

\u201cDet at modtage feedback var f\u00f8r uddannelsen udfordrende, fordi man havde tendens til at tage det lidt for personligt. Man s\u00e5 det ikke som en hj\u00e6lp eller st\u00f8tte \u2013 men med specialuddannelsen i ryggen har jeg f\u00e5et blik for, at det er en gave b\u00e5de at f\u00e5 og modtage feedback. Jeg kan tage det med mig – jeg beh\u00f8ver ikke at v\u00e6re bange for tage imod det \u2013 det var jeg f\u00f8r \u2013 der gemte jeg mig og t\u00e6nkte \u201c\u00e5h nej jeg skal ikke have feedback \u2013 t\u00e6nk hvis de siger noget negativt\u201d <\/span><\/strong><\/em>(Informant 3).<\/span><\/p>\n

Netop fordi feedback kan v\u00e6re forbundet med f\u00f8lelser af usikkerhed og frygt hos b\u00e5de giver og modtager, er det vigtigt at v\u00e6re ydmyg og skabe en god feedbackkultur (5). Det kan blandt andet ske ved at se feedbackkonteksten som:<\/span><\/p>\n

\u201det konstruktivt rum, hvor vi hj\u00e6lper hinanden\u2026 Det bliver nemmere at tilg\u00e5, hvis vi starter i det sm\u00e5\u201d<\/strong> <\/em><\/span>(Informant 4).<\/p>\n

Som undervisere p\u00e5 uddannelsen er vores antagelse, at disse udfordringer har rod i tre myter om de principper, som en konstruktiv feedback bygger p\u00e5. Myter, som stadigt lever i bedste velg\u00e5ende, og som tager afs\u00e6t i en traditionel, \u00e9ndimensionel og kognitiv opfattelse af feedback, hvor feedback er et indhold og en vurdering, som overleveres til modtager.<\/span><\/p>\n

I <\/span>Boks 4<\/span><\/strong> illustreres de tre myter, som repr\u00e6senterer monologisk feedback sammenlignet med dialogisk feedback og de pointer, som tilgangen repr\u00e6senterer (4).<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Nylig forskning i feedback peger p\u00e5, at myter om konstruktiv feedback kan betyde, at meget feedback ikke oms\u00e6ttes i praksis (4). I lyset af disse myter har det derfor v\u00e6ret meningsfyldt at skabe en ny feedbackkultur i psykiatrisk praksis gennem arbejde med dialogisk feedback.<\/span><\/p>\n

Forventninger og feedback-triggers
\n<\/span><\/strong>For at peer-feedback kan lykkes er det vigtigt at rammes\u00e6tte feedbacken og pr\u00e6cisere de formelle og relationelle forventninger til feedbacken samt den tid, der er til r\u00e5dighed (8). De formelle forventninger kan handle om, hvilken feedback der skal gives ift. til de m\u00e5l, som den studerende arbejder med at n\u00e5. De relationelle forventninger handler derimod om, hvordan giver og modtager foretr\u00e6kker at give og f\u00e5 feedback (4) i lyset af, hvor godt de kender hinanden. <\/span><\/p>\n

I den relationelle afklaring er det desuden godt at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 tre grundl\u00e6ggende forhold hos modtager, som forskningen betegner som \u201dfeedback triggers\u201d, der har betydning for, om modtager afviser feedbacken, og at vedkommende derfor ikke anvender det i sin praksis (8), Se<\/span> Boks 5<\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Fra fejlfindings- til dialogisk feedbackkultur
\n<\/span><\/strong>Med en dialogisk feedbackkultur sender vi en r\u00e6kke ambassad\u00f8rer ud i praksis, som er fortalere for en anden og mere dynamisk m\u00e5de at forst\u00e5 og arbejde med feedback p\u00e5 end den traditionelle monologiske form, som inviterer til en fejlfindingskultur. <\/span><\/p>\n

Dialogisk feedback kan bidrage og medvirke til kvalitetsl\u00f8ft og skabe en kultur med arbejdsgl\u00e6de og mere overskud. Et overskud og en sammenh\u00e6ngskraft, der er brug for i en foranderlig og kompleks psykiatri, hvor der ikke findes f\u00e6rdige l\u00f8sninger p\u00e5 de daglige og m\u00e5ske spontant opst\u00e5ede problemer. Det eksemplificeres af en studerende som beskriver oplevelsen af arbejdet med dialogisk feedback p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de:<\/span><\/p>\n

“Jeg kan godt m\u00e6rke, at der bliver skabt en kultur for det \u2013 og det betyder noget, for det giver en sammenh\u00e6ngskraft i et team p\u00e5 en anden m\u00e5de, at vi ser hinanden og ser forskellige perspektiver i vores sygepleje, som inddrages i den feedback, der er. Endem\u00e5let er jo god behandling for vores patienter”<\/span><\/em><\/strong> (Informant 2)<\/span><\/p>\n

Kollegiale feedbackprocesser er dog ikke uden udfordringer, da det kan v\u00e6re en sp\u00e6ndingsfyldt og f\u00f8lelsesladet proces (7) som fx at skulle balancere mellem at v\u00e6re en loyal kollega og medstuderende samt en kompetent og kritisk samtalepartner og m\u00e5ske ven\/veninde.<\/span><\/p>\n

\n

Implikationer for praksis
\n<\/strong>Arbejdet med at f\u00e5 skabt en dialogisk feedbackkultur i psykiatrien bidrager til et kvalitetsl\u00f8ft og arbejdsgl\u00e6de. Det er dog v\u00e6sentligt at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at det kr\u00e6ver tr\u00e6ning at give faciliterende og ikke-vurderende dialogisk feedback i etableringen af partnerskab med kolleger for at blive klogere p\u00e5 en konkret problematik. En feedbackkultur i klinisk praksis skabes derfor ikke af sig selv. Der er mange balancer, som b\u00e5de feedbackgiver og feedbackmodtager m\u00e5 navigere i \u2013 og en god feedbackkultur kan hj\u00e6lpes p\u00e5 vej ved at g\u00e5 i dialog, fx inden for de omr\u00e5der, som er listet op i Boks 6<\/strong>.<\/p>\n<\/div>\n

\"\"<\/p>\n

Taksigelser
\n<\/span><\/strong>Tak til studerende fra specialuddannelsens i Region Hovedstadens psykiatri hold 24 og 25: En stor tak til: Brian Rasmussen, Senayt Yigsaw, Eva Lund, Anne Kluxen, Tina Hansen, Elisabeth J\u00f8rgensen, Mona Yousef, Nilab Ayarmal og Sofie Madsen<\/span><\/p>\n

Hvis du har lyst til vide mere om dialogisk feedback \u2013 s\u00e5 se med her:<\/strong>
\nTed-Talk af Joe Hirsh (3).<\/a>
\n<\/span><\/p>\n

Yotube video-forel\u00e6sning med Sheila Heen om feedback med afs\u00e6t i hendes og Douglas Stones bog om feedback (8)<\/a><\/p>\n

Referencer
\n<\/strong>1<\/strong>. Coward, M. (2011). Does the use of reflective models restrict critical thinking and therefore learning in nurse education? What have we done? Nurse Education Today, 31(8), 883-886. doi: https:\/\/doi.org\/10.1016\/j.nedt.2011.01.012<\/span>2.
\n<\/span>2.<\/strong> EVA, Danmarks Evalueringsinstitut (2021): Studerendes oplevelse af feedback p\u00e5 videreg\u00e5ende uddannelser <\/span>https:\/\/www.eva.dk\/videregaaende-uddannelse\/studerendes-oplevelse-feedback-paa-videregaaende-uddannelser<\/a>
\n3.<\/strong> Hirsh, J. (2017). The Feedback Fix – Dump the Past, Embrace the Future and Lead the Way to Change. N.Y.: Rowman & Littlefield.
\n<\/span>4.<\/strong> Jonsson, A. (2012). Facilitating productive use of feedback in higher education. Active Learning in Higher Education, 14(1), 63-76. doi:10.1177\/1469787412467125
\n<\/span>5.<\/strong> Lundstrom, K., & Baker, W. (2009). To give is better than to receive: The benefits of peer review to the reviewer’s own writing. Journal of Second Language Writing, 18(1), 30-43. doi:<\/span>https:\/\/doi.org\/10.1016\/j.jslw.2008.06.002<\/a>
\n6.<\/strong> Nordentoft, H. M., Hvass, H., Mariager-Anderson, K., Bengtsen, S. S., Smedegaard, A., & Warrer, S. D. (2019). Kollektiv Akademisk Vejledning. Fra forskning til praksis. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
\n<\/span>7.<\/strong> Nordentoft, H. M., & M\u00f8ller, K. L. (2022). Emotionelt arbejde og l\u00e6ring i asynkron peer-feedback. Dansk Universitetsp\u00e6dagogisk Tidsskrift, 17(33), 97-115. doi:10.7146\/dut.v17i33.129425
\n<\/span>8.<\/strong> Stone, H., & Heen, S. (2014). Thanks for the feedback: The Science and Art of Receiving Feedback Well. New York: Viking.
\n<\/span>9.<\/strong> Winstone, N., & Carless, D. (2019). Implementing peer feedback. In Designing Effective Feedback Processes in Higher Education. A Learning-Focused Approach (pp. 132-148). London: Routledge.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Artiklen bygger p\u00e5 erfaringer med dialogisk feedback som p\u00e6dagogisk metode p\u00e5 specialuddannelsen i psykiatrisk og b\u00f8rne-og ungdomspsykiatrisk sygepleje gennem en \u00e5rr\u00e6kke, samt af individuelle- og et fokusgruppeinterview med studerende, som gik p\u00e5 uddannelsen i 2022-2023. P\u00e5 specialuddannelsen f\u00e5r de studerende kompetencer i b\u00e5de at give og modtage feedback til hinanden og kolleger. Igennem arbejdet med 360 graders feedback indhenter de studerende desuden feedback fra forskellige kliniske samarbejdspartnere. Dialogisk feedback g\u00f8r op med en central myte i feedback, hvor feedbackgiver indtager et vurderende blik p\u00e5 en kollegas arbejde. Et blik, som forskningslitteraturen viser, kan skabe usikkerhed frem for arbejdsgl\u00e6de (7, 8, 9). Dialogisk feedback understreger derfor betydningen af, at giver og modtager gensidigt afklarer deres relationelle forventninger til feedbacken i lyset af den aktuelle kontekst inden den gives. Arbejdet med dialogisk feedback styrker s\u00e5ledes de specialuddannede sygeplejersker i at g\u00e5 forrest i arbejdet med at f\u00e5 skabt en feedbackkultur, som bidrager til et kvalitetsl\u00f8ft og arbejdsgl\u00e6de i en foranderlig psykiatri.<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":7582,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[107,111],"tags":[],"class_list":["post-1193","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-psykiatri","category-uddannelse-post-graduat"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/6.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1193","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1193"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1193\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24625,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1193\/revisions\/24625"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7582"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1193"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1193"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1193"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}