{"id":11898,"date":"2025-02-27T13:08:26","date_gmt":"2025-02-27T12:08:26","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=11898"},"modified":"2025-02-27T13:08:26","modified_gmt":"2025-02-27T12:08:26","slug":"kvinders-cyklus","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2025\/02\/27\/kvinders-cyklus\/","title":{"rendered":"Kvinders cyklus"},"content":{"rendered":"<p>&nbsp;<\/p>\n<h4><img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" class=\"alignnone  wp-image-11906\" src=\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Indlaeg-kvinders-cyklus-1.png\" alt=\"\" width=\"301\" height=\"301\" srcset=\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Indlaeg-kvinders-cyklus-1.png 800w, https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Indlaeg-kvinders-cyklus-1-300x300.png 300w, https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Indlaeg-kvinders-cyklus-1-150x150.png 150w, https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Indlaeg-kvinders-cyklus-1-768x768.png 768w, https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Indlaeg-kvinders-cyklus-1-600x600.png 600w, https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Indlaeg-kvinders-cyklus-1-100x100.png 100w\" sizes=\"(max-width: 301px) 100vw, 301px\" \/><\/h4>\n<h4><\/h4>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<h4>Sundhedsfaglige mangler viden om kvinders cyklus<\/h4>\n<p>Af Line Trier Friis og Mathilde Meedom Hermansen, stiftere af\u00a0<a href=\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/hormonehealthdk\/teamet-bag-hormonehealthdk\/\">HormoneHealthdk<\/a><\/p>\n<p><strong>Resume<br \/>\n<\/strong>Menstruationscyklussen er en m\u00e5nedlig proces hos kvinder i den reproduktive alder, der resulterer i produktionen af en \u00e6gcelle og fortykkelsen af endometriet for mulig implantation. Cyklussen styres af det endokrine system gennem interaktionen mellem hypothalamus, hypofysen og \u00e6ggestokkene. Cyklussen best\u00e5r af fire faser: menstruationsfasen, follikul\u00e6rfasen, \u00e6gl\u00f8sningsfasen og lutealfasen.<\/p>\n<p><strong>Menstruationscyklussen er en kompleks r\u00e6kke fysiologiske \u00e6ndringer<\/strong>, der sker hos kvinder i den reproduktive alder p\u00e5 m\u00e5nedlig basis. Det endelige resultat er produktionen af en \u00e6gcelle og fortykkelsen af endometriet for at muligg\u00f8re implantation, hvis befrugtning skulle finde sted. Menstruationscyklussen styres af det endokrine system gennem den komplekse interaktion mellem hypothalamus, hypofysen og gonaderne (\u00e6ggestokke). Herunder kan du se en illustration af menstruationscyklussen samt en beskrivelse af de forskellige faser.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" class=\"wp-image-11902 aligncenter\" src=\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Billede-Normal-cyklus.png\" alt=\"\" width=\"463\" height=\"289\" srcset=\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Billede-Normal-cyklus.png 800w, https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Billede-Normal-cyklus-300x187.png 300w, https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Billede-Normal-cyklus-768x479.png 768w, https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Billede-Normal-cyklus-600x374.png 600w\" sizes=\"(max-width: 463px) 100vw, 463px\" \/><\/p>\n<p>Billedet illustrerer en normal cyklus, hvor du ogs\u00e5 kan se niveauerne af \u00f8strogen, progesteron og testosteron. Ovulatury Phase er tidspunktet omkring \u00e6gl\u00f8sning. Dag 1 i cyklus er altid dag 1 af din menstruation (Billedet er l\u00e5nt af: Newson Health)<\/p>\n<p>Den f\u00f8rste fase,<strong> menstruationsfasen<\/strong>, varer cirka 3-7 dage og er kendetegnet ved, at livmoderslimhinden afst\u00f8des, hvilket resulterer i menstruationsbl\u00f8dning. I denne periode er niveauerne af \u00f8strogen og progesteron lave.<\/p>\n<p>Efter menstruationsfasen f\u00f8lger <strong>follikul\u00e6rfasen<\/strong>, som str\u00e6kker sig fra menstruationens slutning til \u00e6gl\u00f8sning, cirka dag 1-14 i en 28-dages cyklus. I denne fase modnes en follikel i \u00e6ggestokken under p\u00e5virkning af follikelstimulerende hormon (FSH), og livmoderslimhinden begynder at blive tykkere. \u00d8strogenniveauet stiger gradvist i denne periode.<\/p>\n<p><strong>\u00c6gl\u00f8sningsfasen<\/strong> varer cirka 24-36 timer og er den fase, hvor den modne follikel brister, og \u00e6gget frigives fra \u00e6ggestokken. Denne proces udl\u00f8ses af en kraftig stigning i luteiniserende hormon (LH).<\/p>\n<p>Den sidste fase, <strong>lutealfasen<\/strong>, str\u00e6kker sig fra \u00e6gl\u00f8sning til starten af n\u00e6ste menstruation, cirka dag 15-28. I denne fase omdannes den bristede follikel til det gule legeme, som producerer progesteron. Livmoderslimhinden forberedes til en mulig graviditet, og progesteronniveauet stiger. Hvis \u00e6gget ikke befrugtes, vil det gule legeme degenerere, og niveauerne af progesteron og \u00f8strogen falder, hvilket f\u00f8rer til starten af en ny menstruationscyklus.<\/p>\n<p>Vi h\u00e5ber du har f\u00e5et mere viden om kvinders cyklus og er blevet nysgerrig p\u00e5 at vide mere. For mere indhold som dette, f\u00f8lg med her p\u00e5 sygeplejevidenskab samt p\u00e5 @hormonehealthdk instagram: <a href=\"https:\/\/www.instagram.com\/hormonehealthdk\/\">https:\/\/www.instagram.com\/hormonehealthdk\/<\/a>\u00a0 og LinkedIn profil: <a href=\"https:\/\/www.linkedin.com\/company\/105738448\/\">https:\/\/www.linkedin.com\/company\/105738448\/<\/a><\/p>\n<p><strong>Kilder<br \/>\n<\/strong>The Menstrual Cycle, 2011. [Online]. Tilg\u00e6ngelig fra: <a href=\"https:\/\/geekymedics.com\/the-menstrual-cycle\/\">https:\/\/geekymedics.com\/the-menstrual-cycle\/<\/a> \u00a0[Lokaliseret 11-02-2025].<\/p>\n<p>Kirschner, B., 2024. gyn\u00e6kologi [Online]. Tilg\u00e6ngelig fra: <a href=\"https:\/\/www.sundhed.dk\/borger\/patienthaandbogen\/kvindesygdomme\/om-kvindesygdomme\/gynaekologi\/\">https:\/\/www.sundhed.dk\/borger\/patienthaandbogen\/kvindesygdomme\/om-kvindesygdomme\/gynaekologi\/<\/a>\u00a0 [Lokaliseret 11-02-2025].<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>&nbsp; &nbsp; Sundhedsfaglige mangler viden om kvinders cyklus Af Line Trier Friis og Mathilde Meedom Hermansen, stiftere af\u00a0HormoneHealthdk Resume Menstruationscyklussen [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":11906,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":""},"categories":[78],"tags":[],"class_list":["post-11898","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-cyklus-vi-er-vores-hormoner"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Indlaeg-kvinders-cyklus-1.png","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11898","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11898"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11898\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11906"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11898"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11898"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11898"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}