{"id":11883,"date":"2025-02-27T12:06:59","date_gmt":"2025-02-27T11:06:59","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=11883"},"modified":"2025-02-27T12:06:59","modified_gmt":"2025-02-27T11:06:59","slug":"kvindekroppen-et-besvaerligt-forskningsprojekt","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2025\/02\/27\/kvindekroppen-et-besvaerligt-forskningsprojekt\/","title":{"rendered":"Kvindekroppen &#8211; et besv\u00e6rligt forskningsprojekt"},"content":{"rendered":"<p><img data-recalc-dims=\"1\" fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" class=\"alignnone  wp-image-11884\" src=\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Indlaeg-Kvindekroppen-et-besvaerligt-forskningsobjekt.png?resize=403%2C403&#038;quality=80&#038;ssl=1\" alt=\"\" width=\"403\" height=\"403\" srcset=\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Indlaeg-Kvindekroppen-et-besvaerligt-forskningsobjekt.png?w=800&amp;quality=80&amp;ssl=1 800w, https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Indlaeg-Kvindekroppen-et-besvaerligt-forskningsobjekt.png?resize=300%2C300&amp;quality=80&amp;ssl=1 300w, https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Indlaeg-Kvindekroppen-et-besvaerligt-forskningsobjekt.png?resize=150%2C150&amp;quality=80&amp;ssl=1 150w, https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Indlaeg-Kvindekroppen-et-besvaerligt-forskningsobjekt.png?resize=768%2C768&amp;quality=80&amp;ssl=1 768w, https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Indlaeg-Kvindekroppen-et-besvaerligt-forskningsobjekt.png?resize=600%2C600&amp;quality=80&amp;ssl=1 600w, https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Indlaeg-Kvindekroppen-et-besvaerligt-forskningsobjekt.png?resize=100%2C100&amp;quality=80&amp;ssl=1 100w\" sizes=\"(max-width: 403px) 100vw, 403px\" \/><\/p>\n<h4>Hvorfor kvinder ofte har v\u00e6ret overset i forskning<\/h4>\n<p>Af Line Trier Friis og Mathilde Meedom Hermansen, stiftere af\u00a0<a href=\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/hormonehealthdk\/teamet-bag-hormonehealthdk\/\">HormoneHealthdk<\/a><\/p>\n<p><strong>Resume<\/strong>: Kvinders sundhed er ofte overset i forskning, hvor mandlig biologi har v\u00e6ret normen. Dette f\u00f8rer til flere bivirkninger hos kvinder ved medicintestning og forsinkede diagnoser af sygdomme som fx endometriose. Kvinder har ogs\u00e5 f\u00e6rre pr\u00e6ventionsmuligheder og st\u00f8rre risiko for skader i bilulykker.<\/p>\n<p><strong>Den mandlige biologi<\/strong> har v\u00e6ret udgangspunktet for langt de fleste fors\u00f8g og gennembrud i l\u00e6gevidenskaben. Kvinder har v\u00e6ret anset for besv\u00e6rlige forsknings-objekter som f\u00f8lge af hormonernes variation i menstruationscyklus samt muligheden for graviditet. Et amerikansk studie vidste i 2020, at kvinder oplever dobbelt s\u00e5 mange bivirkninger som m\u00e6nd ved testning af mere end 80 typer medicin. Hvorfor? Fordi det aldrig er blevet testet p\u00e5 kvinder.<\/p>\n<p><strong>Kvindekroppen er overset i forskning<\/strong> og en artikel fra Videnskab.dk fremh\u00e6ver tre eksempler herp\u00e5: Endometriose*, pr\u00e6vention og bilulykker. Endometriose rammer cirka 10% af menstruerende kvinder, men er underbelyst i forskningen, hvilket f\u00f8rer til forsinkede diagnoser. Selvom flere former for mandlig pr\u00e6vention er under udvikling, findes der mere end 11 forskellige typer pr\u00e6vention til kvinder og kun 2 til m\u00e6nd. Flere af pr\u00e6ventionsformerne til kvinder er forbundet med en del bivirkninger \u2013 heraf nogle s\u00e6rdeles alvorlige. Crash tests baseres p\u00e5 mandlige testdukker, hvilket kan v\u00e6re farligt for kvinder. Der er flere m\u00e6nd, der d\u00f8r i trafikulykker, men hvis kvinder ender i et frontalt sammenst\u00f8d, har kvinder 20% st\u00f8rre risiko for at d\u00f8 og op til 78% st\u00f8rre risiko for skader end m\u00e6nd.<\/p>\n<p>*for mere viden om endometriose, henviser vi til opslaget om sygdommen.<\/p>\n<p>Vi h\u00e5ber du har f\u00e5et mere viden om hvorfor kvindekroppen er overset i forskningen og er blevet nysgerrig p\u00e5 at vide mere. For mere indhold som dette, f\u00f8lg med her p\u00e5 sygeplejevidenskab samt p\u00e5 @hormonehealthdk instagram: <a href=\"https:\/\/www.instagram.com\/hormonehealthdk\/\">https:\/\/www.instagram.com\/hormonehealthdk\/<\/a>\u00a0 og LinkedIn profil: <a href=\"https:\/\/www.linkedin.com\/company\/105738448\/\">https:\/\/www.linkedin.com\/company\/105738448\/<\/a><\/p>\n<p><strong>Kilder<br \/>\n<\/strong>Drivsholm, Schou, L., 2024. Ubegribeligt, s\u00e5 l\u00e6nge vi har accepteret videnskabens manglende interesse for kvindekroppen [Online]. Information, 18. oktober. Tilg\u00e6ngelig fra: <a href=\"https:\/\/www.information.dk\/indland\/leder\/2024\/10\/ubegribeligt-saa-laenge-accepteret-videnskabens-manglende-interesse-kvindekroppen?utm_newsletter=NL%20-%20Information%20Aften\">https:\/\/www.information.dk\/indland\/leder\/2024\/10\/ubegribeligt-saa-laenge-accepteret-videnskabens-manglende-interesse-kvindekroppen?utm_newsletter=NL%20-%20Information%20Aften<\/a> [Lokaliseret 11-02-2025].<\/p>\n<p>J\u00f8rgensen, Oline Martini, S., 2025. Her er tre tankev\u00e6kkende eksempler, hvor kvindekroppen bliver overset af videnskaben [Online], Videnskab.dk. Tilg\u00e6ngelig fra: <a href=\"https:\/\/videnskab.dk\/krop-sundhed\/her-er-tre-tankevaekkende-eksempler-hvor-kvindekroppen-bliver-overset-af-videnskaben\/\">https:\/\/videnskab.dk\/krop-sundhed\/her-er-tre-tankevaekkende-eksempler-hvor-kvindekroppen-bliver-overset-af-videnskaben\/<\/a>\u00a0 [Lokaliseret 11-02-2025].<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Hvorfor kvinder ofte har v\u00e6ret overset i forskning Af Line Trier Friis og Mathilde Meedom Hermansen, stiftere af\u00a0HormoneHealthdk Resume: Kvinders [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":11884,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[77],"tags":[],"class_list":["post-11883","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kvinders-sundhed-og-sygdomme"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Indlaeg-Kvindekroppen-et-besvaerligt-forskningsobjekt.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11883","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11883"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11883\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11884"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11883"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11883"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11883"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}