bstract <\/strong><\/h5>\nOral hygiene \u2013 an area for action that calls for interprofessional innovation<\/h4>\n
The article, written by a dental researcher and two nursing educators, argues for the need to strengthen the focus on oral hygiene among citizens and patients. This is illustrated through the specific oral challenges faced by people with osteoporosis, who have an increased risk of periodontitis and are often treated with bone\u2011strengthening medication. Such medication can lead to reduced saliva production, dry mouth and, in rare cases, medication\u2011induced osteonecrosis, all of which require special dental attention if they are to be prevented.<\/p>\n
On this basis, the authors call for stronger interprofessional and cross\u2011sector collaboration between nurses and dental hygienists, for example by employing dental hygienists in hospital settings to support patients with oral hygiene and prevention of oral diseases. The article thus positions oral health as an integral part of overall health and underlines that systematic screening, knowledge sharing and the right tools are essential when caring for vulnerable patient groups such as those with osteoporosis.<\/p>\n
Keywords: <\/strong>Oral hygiene, osteoporosis, medication\u2011related osteonecrosis, xerostomia, periodontitis, interprofessional collaboration, dental hygienists, nursing.<\/p>\n<\/div>\nBaggrund
\n<\/span><\/strong>Forskning viser, at mundhygiejne i \u00e5revis har v\u00e6ret lavt prioriteret inden for sygeplejen. B\u00e5de p\u00e5 tv\u00e6rs af specialer og p\u00e5 tv\u00e6rs af sektorer. Udenlandske studier peger p\u00e5 flere \u00e5rsager; fx utilstr\u00e6kkelig viden om munden og mundhygiejne, manglende guidelines, manglende utensilier, nerv\u00f8sitet for at komme til at g\u00f8re skade p\u00e5 t\u00e6nder eller protese samt ubehag ved at skulle udf\u00f8re mundhygiejne p\u00e5 andre. Studierne peger s\u00e5ledes p\u00e5, at mundhygiejne er en kompleks sygeplejeintervention, der kr\u00e6ver et systematisk fokus (1,2). <\/span><\/p>\nEn s\u00f8gning p\u00e5 \u2018mundpleje\u2019 i artikelarkivet p\u00e5 fagbladet Sygeplejersken, viser ligeledes begr\u00e6nset interesse for omr\u00e5det gennem \u00e5rtier. En af undtagelserne er tre artikler i Fag og Forskning fra 2021. Her argumenterer professor Preben Ulrich Pedersen og sygeplejerske og kvalitetskonsulent Anita Tracey for at sk\u00e6rpe fokus i sundhedsv\u00e6senet p\u00e5 mundhygiejne. <\/span><\/p>\nMed reference til udenlandsk forskning peges der p\u00e5 tre mulige \u00e5rsager til det manglende fokus p\u00e5 mundhygiejne (3):
\n<\/span>1. Mangelfuld viden blandt sundhedsprofessionelle om behovet for at fokusere p\u00e5 mundhygiejne
\n2. Manglende viden om, hvordan patientens aktuelle mundstatus og mundhygiejne p\u00e5virker et sygdomsforl\u00f8b
\n3. Mangelfuld prioritering af mundhygiejne i de studerendes curriculum p\u00e5 grunduddannelsen til sygeplejerske <\/span><\/p>\nI forhold til sidstn\u00e6vnte, udg\u00f8r sygeplejegrundb\u00f8ger ofte grundlaget for undervisning i personlig pleje p\u00e5 sygeplejerskeuddannelsen. Ogs\u00e5 her indtager mundhygiejne en perifer plads, n\u00e5r det g\u00e6lder indhold relateret til personlig hygiejne (4,5). En enkelt undtagelse er grundbogen Sygepleje og Klinisk beslutningstagen fra 2019, som indeholder et helt kapitel dedikeret til mundpleje (6). <\/span><\/p>\nSygeplejersker har derfor ikke n\u00f8dvendigvis gennem uddannelsen erhvervet viden om de specifikke orale problemstillinger, der kan opst\u00e5, hvis patientens egenomsorg i relation til mundhule og t\u00e6nder er kompromitteret. <\/span>I<\/span> Boks 1<\/span><\/strong> ses, hvordan mundhygiejne defineres i denne artikel.<\/span><\/p>\n\n
\n
Boks 1. <\/strong><\/span>Definition af mundhygiejne
\n<\/span><\/strong>Mundhygiejne defineres som evidensbaseret pleje af t\u00e6nder og mund og bruges synonymt med ordet mundpleje.<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n
\nMundhygiejne \u2013 et overset behov hos patienten
\n<\/strong><\/span>Mundhygiejne fors\u00f8mmes is\u00e6r blandt \u00e6ldre borgere og indlagte patienter med nedsat egenomsorgskapacitet (7). I den Klinisk retningslinje \u2013 Mundhygiejne til voksne borgere og patienter<\/em> 8) <\/span> anf\u00f8res det, at d\u00e5rlig mund- og tandstatus p\u00e5f\u00f8rer borgere og patienter smerte, nedsat velv\u00e6re, lavt selvv\u00e6rd og besv\u00e6r med indtagelse af f\u00f8de. Den orale sundhed har s\u00e5ledes stor betydning for den enkeltes livskvalitet. <\/span><\/p>\nRetningslinjen peger derfor p\u00e5, at mundpleje ikke blot handler om forebyggelse af sygdom, men ogs\u00e5 om at v\u00e6rne om patientens livskvalitet. Udover ovenn\u00e6vnte, viser en lang r\u00e6kke studier, at manglende mundhygiejne kan medf\u00f8re caries, d\u00e5rlig \u00e5nde, svamp i munden, parodontitis og endog \u00f8get risiko for systemiske sygdomme, s\u00e5som diabetes og hjerte-kar-sygdomme (8). Mundhygiejne er s\u00e5ledes et omr\u00e5de, der kr\u00e6ver b\u00e5de h\u00f8j faglighed, bevidsthed blandt sygeplejersker og en ledelsesm\u00e6ssig prioritering.<\/span><\/p>\nScreeningsredskabet ROAG
\n<\/span><\/strong>I den Klinisk retningslinje \u2013 Mundhygiejne til voksne borgere og patienter 8) beskrives et valideret vurderings- og screeningsredskab: ROAG (Revised Oral Assessment Guide),som en mulig m\u00e5de at s\u00e6tte fokus p\u00e5 og intervenere i forhold til patienters orale status.\u201d<\/span> Med ROAG indsamles data i relation til stemme, l\u00e6ber, mundslimhinder, tunge, tandk\u00f8d, t\u00e6nder, protese, spyt og synkefunktion. Data oms\u00e6ttes til en gradueret symptombeskrivelse, der s\u00e6tter retning for mundplejeinterventionerne (8).<\/span><\/p>\nDet kr\u00e6ver dog b\u00e5de tid, tandfaglig viden og de rette utensilier at anvende ROAG efter hensigten. Det kan betyde at anvendelsen af screeningsv\u00e6rkt\u00f8jet bliver nedprioriteret i en travl klinisk hverdag, hvor sygeplejersken kan m\u00f8de patienter med mange og konkurrerende behov. ROAG kan bruges til at s\u00e6tte fokus p\u00e5 mundhygiejne i praksis.<\/span><\/p>\nOrale udfordringer
\n<\/span><\/strong>Mange af de patienter og borgere, som sygeplejersken m\u00f8der i den kliniske praksis, kan som tidligere n\u00e6vnt have en kompromitteret oral sundhed, fx i form af parodontitis. I denne artikel argumenteres der for en intensivering af samarbejdet mellem sygeplejersker og tandplejere. Fokus er forebyggelsen af parodontitis og observation af eventuelle tegn p\u00e5 osteonekrose hos en patient-\/borgergruppe med s\u00e6rlig risiko for at udvikle ovenn\u00e6vnte tilstande; nemlig mennesker, der lider af osteoporose. <\/span>Osteoporose kan v\u00e6re en risikofaktor for udviklingen af parodontitis hos menopausale kvinder (9). <\/span>Derudover er osteoporosepatienter ofte i behandling med knoglestyrkende medicin, der kan give anledning til mundt\u00f8rhed og nedsat spytsekretion og i sj\u00e6ldne tilf\u00e6lde osteonekrose (9).<\/span><\/p>\nI <\/span>Faktaboks 2<\/span><\/strong> f\u00f8lger en kort forklaring p\u00e5 en r\u00e6kke orale sygdomstilstande n\u00e6vnt i artiklen. I det f\u00f8lgende vil l\u00e6gemidlet bisfosfornat samt de orale problemstillinger, der knytter sig til sygdommen osteoporose og behandlingen med bisfosfornat, blive uddybet. Afsnittene bygger p\u00e5 indholdet fra en artikel som f\u00f8rsteforfatter og forskningstandplejer Marija Darwish har skrevet til Tandplejeren i juni 2022 (9) Omfanget af osteoporose er beskrevet i <\/span>Faktaboks 3.<\/span><\/strong><\/p>\n\n
\n
Faktaboks 2. Orale sygdomstilstande
\n<\/span><\/strong>Parodontitis<\/span><\/strong> defineres som en bet\u00e6ndelsessygdom i tandk\u00f8det og knoglen omkring en tandrod, og bruges synonymt med ordet parodontose eller paradontose (9)
\n<\/span>Apikal parodontitis <\/span><\/strong>defineres som rodspidsbet\u00e6ndelse, det er en bet\u00e6ndelse i den levende tandnerve som l\u00f8ber ud gennem rodspidsen p\u00e5 en tandrod og kan ses p\u00e5 et r\u00f8ntgenbillede. Det skyldes ofte huller i t\u00e6nderne og bruges synonymt med ordet rodspidsbet\u00e6ndelse eller rodbet\u00e6ndelse (9)
\n<\/span>Osteonekrose<\/span><\/strong> i k\u00e6berne defineres som nedbrydning af k\u00e6beknogle hos patienter der modtager knoglestyrkende behandling, som viser sig ved blottet knogle efter tandudtr\u00e6kning eller ved oral infektion og bruges synonymt med ordet d\u00f8d k\u00e6be eller medicin induceret osteonekrose (9)
\n<\/span>Pericoronitis<\/span><\/strong> defineres som bet\u00e6ndelse i slimhinden omkring en tand, oftest visdomst\u00e6nder, der ikke eller kun delvist er brudt frem. Pericoronitis er oftest tilbagevendende, hvis tanden er holdt op med at vokse ud, og hvis tandkronen er delvist d\u00e6kket af slimhinde (9)<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n
<\/p>\n
\n
Faktaboks 3. Omfanget af osteporose
\n<\/strong>If\u00f8lge Sundhedsstyrelsen vurderes det at op mod 700.000 danskere har osteoporose, som er den medicinske betegnelse for knoglesk\u00f8rhed. Heraf er 200.000 diagnosticeret med sygdommen, og cirka 90.000 er i medicinsk behandling. Der formodes at v\u00e6re op mod en halv million danskere, der har osteoporose uden at vide det. Antallet af osteoporosepatienter er markant stigende, og s\u00e5ledes ogs\u00e5 antallet af patienter i behandling med lavdosis knoglestyrkende medicinering (9)<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n
\nBisfosfornat \u2013 et l\u00e6gemiddel, der kan p\u00e5virke den orale sundhed
\n<\/span><\/strong>Pr\u00e6paratet Alendronat, som er en form af bisfosfornat, anvendes i lave doser til behandling af patienter med osteoporose og gives peroralt i tabletform eller intraven\u00f8st. Bisfosfornat anvendes i h\u00f8je doser ved mere maligne tilstande som brystcancer, prostatacancer og myelomatose. H\u00f8je doser af bisfosfornat gives altid intraven\u00f8st (9-11). Effekten af bisfosfonater bygger p\u00e5 at h\u00e6mme knogleresorptionen. Bisfosfornater virker ved at h\u00e6mme osteoklasternes aktivitet og knogleoms\u00e6tningen, samtidigt har den en meget lille effekt p\u00e5 osteoblasterne. Tilsammen resulterer det i, at knoglemineralt\u00e6theden \u00f8ges, hvorved knoglerne styrkes (9, 11, 12). Bisfosfornat har derved en signifikant god effekt p\u00e5 forebyggelse af spontane frakturer samt en god smertelindrende virkning (9, 11, 13).<\/span><\/p>\nUdvikling af osteonekrose er en velkendt bivirkning, der kan opst\u00e5 hos patienter i knoglestyrkende behandling, enten efter kirurgi i munden f.eks. ved implantatinds\u00e6ttelse eller efter operativ fjernelse af t\u00e6nder, men ogs\u00e5 som f\u00f8lge af oral infektion. Det er kendt, at risikoen for udvikling af medicininduceret osteonekrose er afh\u00e6ngig af pr\u00e6parat, dosis og behandlingsperiode. Jo h\u00f8jere dosis, jo h\u00f8jere risiko. Ligeledes p\u00e5virker lokale og generelle risikofaktorer udviklingen af medicininduceret osteonekrose. Risikoen for at udvikle osteonekrose er lille, men dental rehabilitering er vanskelig, hvis overhovedet muligt, hvis tilstanden opst\u00e5r (9-11).<\/span><\/p>\nRisikofaktorer
\n<\/span><\/strong>Der er b\u00e5de lokale og generelle risikofaktorer knyttet til udviklingen af medicininduceret osteonekrose, hos patienter, der f\u00e5r eller tidligere har f\u00e5et knoglestyrkende behandling. De lokale risikofaktorer er orale infektionstilstande fx pericoronitis, parodontitis og apikal parodontitis. Traume mod bl\u00f8dt v\u00e6v eller knoglev\u00e6v (kirurgiske indgreb, tandekstraktioner, d\u00e5rligt tilpasset proteser), eller exotoser som er godartede, afgr\u00e6nsede knoglefremspringninger i k\u00e6ben som f.eks. tori og knoglefremspring i ganen. <\/span><\/p>\nDe generelle risikofaktorer er: Rygning, diabetes, og steroidbehandling. I de fleste tilf\u00e6lde opst\u00e5r osteonekrose i k\u00e6berne efter tandekstraktioner eller pga. d\u00e5rligt tilpassede proteser, der giver tryks\u00e5r, som ikke heler (9,10).<\/span><\/p>\nHalveringstid p\u00e5 10-12 \u00e5r
\n<\/span><\/strong>Bisfosfornater, f.eks. alendronat, har en halveringstid p\u00e5 omkring 10-12 \u00e5r, hvilket betyder at patienterne kan v\u00e6re i risiko for at udvikle osteonekrose i k\u00e6berne lang tid efter, at behandling med disse pr\u00e6parater er afsluttet. Denosumab, som er en anden form for knoglestyrkende medicin har en kortere halveringsperiode, ca. 25,4 dage. Risikoen for at udvikle osteonekrose i k\u00e6berne, 6 mdr. efter at behandlingen er oph\u00f8rt med denosumab, formodes derfor at v\u00e6re lille (9-11). Nyere forskning viser desuden at bisfosfornat er forbundet med mundt\u00f8rhed og nedsat spytsekretion (9, 14).<\/span><\/p>\nLivskvalitet og f\u00f8lger
\n<\/span><\/strong>Medicininduceret osteonekrose, mundt\u00f8rhed og nedsat spytsekretion er tilstande, der vil kunne p\u00e5virke patienternes livskvalitet i v\u00e6sentlig grad. Osteonekrose viser sig ved blottet knogle efter tandudtr\u00e6kning eller ved oral infektion. Symptomerne kan variere fra patient til patient. Ofte viser det sig klinisk ved, at en del af k\u00e6beknoglen er blottet, men det kan ogs\u00e5 forekomme under intakt slimhinde. Der kan opst\u00e5 smerte og h\u00e6velse af over- eller underk\u00e6be, d\u00e5rlig smag i munden grundet infektion i k\u00e6ben, manglende heling efter tandekstraktion, hvor der ikke ses heling efter 4 uger.<\/span><\/p>\nDer kan desuden ses l\u00f8se t\u00e6nder uden anden \u00e5rsag eller uden at patienterne n\u00f8dvendigvis har diagnosen parodontitis. Der kan ses intraoral fistel (udf\u00f8relsesgang i munden) eller ekstraoral (udf\u00f8rselsgang udenfor munden) fistel, f\u00f8lelsesforstyrrelse i underk\u00e6ben og til sidst tryks\u00e5r fra tandproteser, der er aflastet og ikke heler op efter 4 uger.<\/p>\n
Osteonekrose kan medf\u00f8re tab af t\u00e6nder, k\u00e6bedele og tyggefunktion og dermed tab af livskvalitet (9-11). Det er derfor vigtigt, at ogs\u00e5 sygeplejersker i m\u00f8det med osteoporosepatienten, sp\u00f8rger ind til sygdomsforl\u00f8b og medicinforbrug, n\u00e5r lavdosis knoglestyrkende behandling \u00f8ger risikoen for udvikling af medicininduceret osteonekrose i k\u00e6berne – ogs\u00e5 lang tid efter endt behandling (9-11).<\/span><\/p>\nNedsat spytsekretion
\n<\/span><\/strong>Bisfosfornat bliver ogs\u00e5 k\u00e6det sammen med mundt\u00f8rhed. Det er ubehageligt at v\u00e6re t\u00f8r i munden. Spyttet bliver mere sejt og hvidt, og det kan blive vanskeligt at tygge maden. Risikoen for udvikling af caries og andre orale problemtilstande, s\u00e5som svamp i munden, \u00f8ges, ligesom risikoen for tanderosion \u00f8ges, en tilstand, hvor t\u00e6nderne mister mineraler og slides v\u00e6k, (14-17). L\u00e6gemidler kan indvirke p\u00e5 mekanismerne bag spytdannelsen p\u00e5 flere forskellige m\u00e5der.<\/span><\/p>\nOverordnet h\u00e6mmes den nerv\u00f8se regulering af spytsekretionen i centralnervesystemet <\/span>eller i det perifere nervesystem ved direkte indvirkning p\u00e5 elektrolyt- og v\u00e6sketransportmekanismerne i spytkirtelcellerne eller indirekte ved forskydning af kroppens vand- og saltbalance (18). Det er s\u00e5ledes vigtigt, at sygeplejersken i m\u00f8det med osteoporosepatienten afd\u00e6kker, hvorvidt vedkommende oplever mundt\u00f8rhed og herefter iv\u00e6rks\u00e6tter relevante interventioner.<\/span><\/p>\nUdvikling af parodontitis og systemiske risikofaktorer
\n<\/span><\/strong>Udover mundt\u00f8rhed, nedsat spytsekretion og medicininduceret osteonekrose, ses det ogs\u00e5, at osteoporosepatienter kan udvikle parodontitis. Osteoporose kan nemlig \u00f8ge risikoen for udvikling af parodontitis, og samtidig kan parodontitis medf\u00f8re en for\u00f8get risiko for udvikling af osteoporose. Osteoporose og parodontitis er begge karakteriseret af knogleresorption \u2013 det vil sige, at knoglenedbrydningen er st\u00f8rre end genopbygningen. <\/span><\/p>\nForskellige systemiske risikofaktorer, som p\u00e5virker udviklingen af osteoporose, er samtidig ogs\u00e5\u030a risikofaktorer for udviklingen af parodontitis, s\u00e5som; genetik, alder, k\u00f8n, D-vitaminmangel, menopause, medicinsk hormonbehandling, kost, rygning, alkoholforbrug, fedme og fysisk inaktivitet (9, 19-21).<\/span><\/p>\nMenopausen giver s\u00e6rlige udfordringer
\n<\/span><\/strong>Knoglet\u00e6theden \u00e6ndrer sig livet igennem, men ved menopausen indtr\u00e6ffer et fald i \u00f8strogenproduktionen, som er associeret med \u00f8get risiko for udvikling af osteoporose. Det er s\u00e5ledes specielt hos postmenopause kvinder, at der er fundet en sammenh\u00e6ng mellem parodontitis og osteoporose. \u00d8strogenbehandling hos kvindelige osteoporosepatienter er derfor forbundet med lavere forekomst af sv\u00e6r parodontitis. <\/span>Nedsat knoglet\u00e6thed i blandt andet k\u00e6beknoglerne p\u00e5 grund af \u00f8strogenmangel kan desuden medf\u00f8re \u00f8get knogletab hos personer med parodontitis (9, 19).<\/span><\/p>\nParodontitis er en alvorlig tilstand
\n<\/span><\/strong>En del studier viser, at parodontitis er associeret med betydelig komorbiditet, som udover osteoporose, blandt andet inkluderer diabetes, hjerte-kar-sygdomme, reumatoid artritis og demens (19-21). Parodontitis kan fremkalde anden sygdom i kroppen blandt andet ved spredning af mundhulebakterier via blodbanen. Da parodontitis er en inflammationsstilstand, som medf\u00f8rer \u00f8get systemisk lav-graderet inflammation i kroppen, kan sygdommen p\u00e5virke udvikling og forl\u00f8b af almindelige systemiske sygdomme, der ogs\u00e5 har inflammation som baggrund. <\/span><\/p>\nLav-graderet inflammation, som er en kronisk reaktion p\u00e5 sygdomme, der producerer et stabilt lavt niveau af inflammation konstant i hele kroppen, anses for at v\u00e6re en af de mest fremtr\u00e6dende forbindelser mellem parodontitis og en del af de systemiske sygdomme (19-21). Disse systemiske sygdomme ses is\u00e6r hyppigt hos den \u00e6ldre del af befolkningen (20).<\/span><\/p>\nInterventioner
\n<\/span><\/strong>God oral hygiejne og forebyggelse af parodontitis b\u00f8r indg\u00e5 i behandlingen af de systemiske sygdomme. Meget tyder p\u00e5, at en grundig tandb\u00f8rstning, to gange dagligt i mindst to minutter og brug af supplerende hj\u00e6lpemidler som mellemrumsb\u00f8rster eller tandstikker, kan have en gavnlig effekt p\u00e5 flere af de systemiske sygdomme, heriblandt knoglesk\u00f8rhed (19, 20).<\/span><\/p>\nDet er s\u00e5ledes vigtigt i m\u00f8det med patienter og borgere i al almindelighed, at sygeplejersken er opm\u00e6rksom p\u00e5 at indsamle data relateret til mulige symptomer p\u00e5 parodontitis og henlede patientens opm\u00e6rksomhed p\u00e5 vigtigheden af b\u00e5de god mundhygiejne og kontakt til tandl\u00e6ge eller tandplejer. <\/span>Det fremg\u00e5r af <\/span>Figur 1<\/span><\/strong>, hvilke data det er relevant at indsamle ved brug af ROAG (Revised Oral Assesment Guide).<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/FIGUR-1.-Revised-Oral-Assesment-Guide-ROAG.jpg\")
<\/p>\n
Livet med Osteoporose
\n<\/span><\/strong>Et liv med osteoporose betyder ofte et liv, hvor den oplevede livskvalitet er p\u00e5virket. Sygeplejersken m\u00f8der osteoporosepatienter i forbindelse med forebyggelses- og opsporingsarbejdet, men ogs\u00e5 i sammenh\u00e6ng med behandling af og vejledning om livet med osteoporose. Her er vejledning i knoglesund livsstil og risikofaktorer typisk det centrale for m\u00f8det (22). Tandplejeren m\u00f8der patienten hos den alment praktiserende tandl\u00e6ge. Her er det orale smerter og sygdomme i mundhulen, der er det centrale for m\u00f8det. <\/span><\/p>\nMange osteoporosepatienter modtager lavdosis knoglestyrkende behandling i mange \u00e5r som forebyggende behandling, for at minimere risikoen for skeletale komplikationer (9-11). Patienter og sundhedsprofessionelle er derfor n\u00f8dt til at have en kontinuerlig bev\u00e5genhed p\u00e5 de orale f\u00f8lgevirkninger, som b\u00e5de sygdommen osteoporose og den medikamentelle behandling heraf kan afstedkomme. Ligeledes vil det v\u00e6re oplagt med et tv\u00e6rprofessionelt samarbejde, herunder gensidige information, henvisninger og f\u00e6lles h\u00e5ndtering af denne patientgruppe.<\/span><\/p>\nTv\u00e6rprofessionelt samarbejde
\n<\/span><\/strong>Risikoen for medicininduceret osteonekrose, mundt\u00f8rhed, nedsat spytsekretion og komorbiditeten ved parodontitis, vidner i den grad om, at mundhulen er en integreret del af den samlede menneskelige organisme og s\u00e5ledes et vigtigt behovsomr\u00e5de p\u00e5 linje med andre grundl\u00e6ggende behov (19,20).<\/span><\/p>\nMedicininduceret mundt\u00f8rhed ses ogs\u00e5 i forbindelse med andre sygdomsbilleder, fx hos voksne i behandling med antipsykotika. I et dansk studie er det unders\u00f8gt, hvordan voksne med skizofreni oplever m\u00f8det med den sundhedsprofessionelle i forhold til mundhygiejniske udfordringer. Studiets fund peger p\u00e5 tre typer af oplevelser:<\/span><\/p>\n1. At opleve sig overset
\n2. At opleve sig set p\u00e5 med et bivirkningsfokuseret blik
\n3. At opleve sig set som et lidende menneske.<\/span><\/p>\nPatientgruppen kan, qua symptomatologien ved skizofreni, have sv\u00e6rt ved at overkomme daglig mundhygiejne. Sygeplejerskens blik for mundhygiejne er betydningsfuldt. N\u00e5r patientens mundhule bliver en integreret del af kropsplejen, er der st\u00f8rre sandsynlighed for, at patienten oplever sig set som et lidende menneske. Det at blive set som et lidende menneske indbefatter, at alle de grundl\u00e6ggende behov bliver im\u00f8dekommet. Dette blik \u00e5bner for en udvidet opm\u00e6rksomhed p\u00e5 at forebygge de sygdomstilstande, der kan f\u00f8lge af insufficient mundhygiejne (23). <\/span><\/p>\nDerfor er det vigtigt at rette blikket mod patienter, som er i \u00f8get risiko for sygdomme i mund og t\u00e6nder, hvad enten det er en f\u00f8lge af medicin eller sygdommens p\u00e5virkning af den enkeltes ressourcer til at varetage mundhygiejne. Sygdomme i munden kan nemlig f\u00f8re til nedsat livskvalitet og social stigmatisering, som \u00f8ger den enkelte patients lidelse, hvad enten grundsygdommen er somatisk eller psykisk betinget. At blive bevidst om, hvilket blik man som sygeplejerske retter mod patientens mundhygiejniske udfordringer, kan v\u00e6re et skridt p\u00e5 vejen. <\/span>Et andet vigtigt skridt er at \u00f8ge fokus p\u00e5, hvilke samarbejdspartnere, der kan inddrages b\u00e5de i psykiatrisk og somatisk regi s\u00e5vel som i prim\u00e6r og i sekund\u00e6r sektor.<\/span><\/p>\nAns\u00e6ttelse af tandplejer
\n<\/span><\/strong>Som tidligere beskrevet er tandplejere en faggruppe, som kan v\u00e6re med til at l\u00f8fte udfordringen i kraft af tandplejerens kernefaglighed, se <\/span>Faktaboks 4<\/strong>.<\/span><\/p>\n\n
Faktaboks 4. Om tandplejere
\n<\/strong>Tandplejerprofessionen handler om forebyggende tandpleje og sundhedsfremmende arbejde s\u00e5vel p\u00e5 klinikker og gennem undervisning af forskellige m\u00e5lgrupper, s\u00e5som kommunale tandpleje, omsorgstandpleje, specialtandpleje, hospitaler, hos specialtandl\u00e6ger eller p\u00e5 universiteter.
\nTandplejeren har fokus p\u00e5 mennesket som helhed, da munden er en integreret del af resten af kroppen (26)<\/p>\n<\/div>\n
\nKvalitetskonsulent og sygeplejerske Anita Tracey har sammen med tandl\u00e6ge Majbritt Jensen v\u00e6ret primus motor for et tandb\u00f8rsteprojekt p\u00e5 lungemedicinsk afdeling p\u00e5 Aalborg Universitetshospital. I perioden april 2023 til april 2024 er der ansat en tandplejer p\u00e5 afdelingen, tre timer, to til tre gange om ugen. Hun hj\u00e6lper blandt andet patienterne med tandb\u00f8rstning og forebyggende mundpleje. F\u00f8rst var det tandplejer Anne H. Kristensen og siden august 2023 tandplejer Anne Kristoffersen. Anita Tracey fort\u00e6ller, at personalet er glade for at kunne tr\u00e6kke p\u00e5 den tandplejerfaglige viden og de tandplejerfaglige kompetencer.<\/span> Desv\u00e6rre har der ikke v\u00e6ret ressourcer til systematisk at indsamle data i forbindelse med projektet i denne periode (24, 25).<\/span><\/p>\n\n
Tv\u00e6rfaglig forskning
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 OUH er der et tv\u00e6rfagligt forskningsprojekt i gang. Her har sygeplejerske og ph.d. Charlotte Nielsen, tandplejer Hanne Lerche, tandplejer Helene Mathilde Dalgaard og sygeplejerske Line Louise Rasmussen f\u00e5et forskningsmidler til at udvikle og afpr\u00f8ve tiltag, der kan forbedre mundplejen til indlagte patienter. De har indtil nu arbejdet med at unders\u00f8ge patienter og sundhedsprofessionelles oplevelser af mundpleje til indlagte patienter og har identificeret en r\u00e6kke barrierer for ud\u00f8velse af mundpleje (27). <\/span><\/p>\n<\/div>\nKliniske retningslinjer
\n<\/span><\/strong>Tidligere i artiklen er der henvist til den Klinisk retningslinje \u2013 Mundhygiejne til voksne borgere og patienter<\/em> (8). Retningslinjen er ikke under opdatering, men den repr\u00e6senterer fortsat vigtig baggrundsviden. Her fremg\u00e5r det, at 91 pct. af indlagte medicinske patienter p\u00e5 et dansk hospital allerede ved indl\u00e6ggelse havde \u00e9t eller flere problemer relateret til mundhulen. Der henvises ligeledes til studier, der p\u00e5peger, at sundhedspersonale b\u00e5de i prim\u00e6r og sekund\u00e6r sektor mangler viden om udf\u00f8relsen af korrekt mundhygiejne, herunder hvilke midler og utensilier der b\u00f8r anvendes.<\/span><\/p>\nSystematisk perioperativ mundpleje
\n<\/span><\/strong>Danske Tandplejere udgav i 2021 en national klinisk retningslinje for perioperativ mundpleje til forebyggelse af postoperative infektioner. Her er der blandt andet st\u00e6rke anbefalinger om at tilbyde systematisk perioperativ mundpleje til patienter, der skal gennemg\u00e5 et elektivt kirurgisk indgreb for lungekr\u00e6ft eller et elektivt \u00e5bent hjertekirurgisk indgreb (28). Set i lyset af begge kliniske retningslinjer kr\u00e6ves der en systematisk indsats i fremtiden (8, 28). <\/span><\/p>\nN\u00e5r udfordringerne skal l\u00f8ftes, er der et behov for at \u00f8ge mulighederne for et samarbejde mellem sygeplejersker og tandplejere fx i form af tv\u00e6rprofessionelle projekter som det, der er i gang p\u00e5 Lungemedicinsk afdeling p\u00e5 Aalborg Universitetshospital og p\u00e5 OUH.<\/span><\/p>\n\n
Implikationer for praksis
\n<\/strong>Med denne artikel h\u00e5ber vi at kunne s\u00e6tte fokus p\u00e5 vigtigheden af at medt\u00e6nke mundhygiejne som en del af den grundl\u00e6ggende sygepleje og samtidig medt\u00e6nke en faggruppe, som har specialiseret viden, der kan l\u00f8fte udfordringen. Vi h\u00e5ber desuden, at artiklen kan give anledning til en videre refleksion i forhold til, hvordan et s\u00e5dant samarbejde kan udformes lokalt.<\/p>\nVed at udvikle et t\u00e6t samarbejde mellem tandplejere og sygeplejersker kan vi sikre en mere omfattende pleje, der adresserer b\u00e5de patientens generelle sundhedstilstand og deres specifikke mundplejebehov og dermed bidrage til en bedre sundhed, herunder oral sundhed og god livskvalitet<\/p>\n<\/div>\n
Referencer
\n<\/span><\/strong>1.<\/strong> W\u00e5rdh I, Hallberg LR-M, Berggren U, Andersson L, S\u00f6rensen S. Oral Health Care – A Low Priority in Nursing. Scandinavian Journal of Caring Science. 2000;14:137-142.
\n<\/span>2.<\/strong> Forsell M, Sj\u00f6gren P, Kullberg E, Johansson O, Wedel P, Herbst B, Hoogstraate J. Attitudes and perceptions towards oral hygiene tasks among geriatric nursing home staff. International Journal of Dental Hygiene. 2011; 9:199-203.
\n<\/span>3.<\/strong> Tracey A, Pedersen PU, B\u00e6ch SB. Ikke nok fokus p\u00e5 mundhygiejne. Fag & Forskning. 2021;(2):14-15
\n<\/span>4.<\/strong> N\u00f8ddeskov LH. Personlig hygiejne. I: Hjorts\u00f8 M, Malling C.<\/span> (red.) Sygeplejebogen 2. Grundl\u00e6ggende behov. 5. udg. K\u00f8benhavn: Gads Forlag; 2017:251-267.
\n<\/span>5.<\/strong> Jastrup S. Kropspleje. I: Jastrup S, Rasmussen DH, (red.). Klinik. Grundbog i sygepleje. 2. udg. K\u00f8benhavn: Munksgaard; 2018:201-220.
\n<\/span>6.<\/strong> Villadsen DB, S\u00f8rensen MT. Sygepleje og mundpleje I: Hundborg S, red. Sygepleje og klinisk beslutningstagen, bind 1. K\u00f8benhavn: FADL\u2019s Forlag; 2019, s. 136-161.
\n<\/span>7.<\/strong> Gr\u00f8nkj\u00e6r LL, Nielsen N. Teori og praksis: Mundhygiejne til indlagte patienter. Sygeplejersken. 2015; 5:81-90
\n<\/span>8.<\/strong> Center for Kliniske Retningslinjer. Klinisk retningslinje \u2013 Mundhygiejne til voksne borgere og patienter; 2016.
\n<\/span>9.<\/strong> Darwish M. Osteoporose og knoglestyrkende medicin, sygdomsrisiko og forebyggelse af orale sygdomme. Tandplejeren. 2022;3:24-31.
\n<\/span>10.<\/strong> Andersen SWM. Osteonekrose i relation til lavdosis knoglestykende behandling. Tandl\u00e6gebladet. 2021; 125:440-51.
\n<\/span>11.<\/strong> Poulsen I M, Andersen SWM, Kofod T. Medicinrelateret osteone\u00ackrose i k\u00e6berne efter adjuverende eller h\u00f8jdosis antiresorptiv behandling. Tandl\u00e6gebladet. 2023;127:588-601.
\n<\/span>12.<\/strong> Jacobsen N, Dahl JD. Osteoporose og marginal parodontitis. Tandl\u00e6gebladet. 2013; 117:994-1000.
\n<\/span>13.<\/strong> Schi\u00f8dt M. Medicinrelateret osteonekrose i k\u00e6berne- oversigt og retningslinjer. Tandl\u00e6gebladet. 2015; 119: 918-930 nr. 11
\n<\/span>14.<\/strong> Pedersen AML. A Guide to Medications Inducing Salivary Gland Dysfunction, Xerostomia, and Subjective Sialorrhea: A Systematic Review Sponsored by the World Workshop on Oral Medicine VI, Drugs in R&D. 2017;17:1-28.
\n<\/span>15.<\/strong> Pedersen AML. L\u00e6gemidler der giver spytkirteldysfunktion-Tandl\u00e6gebladet. 2017;121:840-860.
\n<\/span>16.<\/strong> Skott P, W\u00e5rdh I. Behandling af skr\u00f8belige \u00e6ldre \u2013 en udfordring for hele tandplejen. Tandl\u00e6gebladet. 2022;126:1006-11.
\n<\/span>
![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/FA-0323-Mundhygiejne-kraever-tvaerprofessionel-nytaenkning.png\")
<\/p>\n