![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/Forside-illustration.png?resize=700%2C328&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/p>\n
Ib Ravn, Ph.D. i Social Systems Sciences fra University of Pennsylvania, lektor emeritus, Danmarks institut for P\u00e6dagogik og Uddannelse, DPU, Aarhus Universitet, Emdrup. ravn@dpu.dk<\/span><\/p>\n Download som PDF<\/a><\/p>\n Forfatterbiografi Resum\u00e9<\/strong> Artiklen skitserer en fortolkningsskala mellem klassisk dysfunktionalisme og regenerativ selvorganisering og foresl\u00e5r, at sundhedsprofessionelle i udgangspunktet anl\u00e6gger et regenerativt perspektiv p\u00e5 sygdom og symptomer. Dette \u00e5bner for nye forskningssp\u00f8rgsm\u00e5l og for klinisk praksis, hvor symptomer ikke prim\u00e6rt ses som fjender, der skal bek\u00e6mpes, men som mulige spor ind i organismens egne helings- og mestringsfors\u00f8g.<\/p>\n In contemporary healthcare, disease is often understood as dysfunction, error, or deficit that should be eliminated or corrected. Drawing on complexity science, systems thinking, and regenerative approaches in biology and ecology, this article proposes an alternative perspective in which illness and symptoms are viewed as the organism\u2019s attempts to restore balance, coherence, and wholeness. Bodily and psychological reactions are interpreted as self\u2011organising coping strategies aimed at managing overwhelming challenges and threats, both physiologically and psychologically.<\/p>\n The article outlines a continuum between classical dysfunctionalist interpretations and regenerative self\u2011organisation and suggests that health professionals adopt a primarily regenerative lens when understanding illness and symptoms. This shift opens new avenues for research and for clinical practice, in which symptoms are not seen primarily as enemies to be suppressed, but as potential indicators of the body\u2019s and mind\u2019s own efforts at healing and adaptation.<\/p>\n<\/div>\n Introduktion Hvad er sygdom? Sygeplejefagets teoretikere Den biopsykosociale model Fremtr\u00e6dende biomedicinsk model En selvorganiserende helhed Men vi kan ogs\u00e5 anskue mennesket som en velordnet og selvorganiserende helhed, der bestandigt fors\u00f8ger at skabe og genskabe orden, optimal intern kommunikation, sammenh\u00e6ng og, i psyken: mening. Enhver udfordring fra omgivelserne m\u00f8des af en reaktion i kroppen og\/eller psyken, der har som form\u00e5l at sikre organismens eller personens indre orden, overlevelse, trivsel og livsudfoldelse. Heri er jeg inspireret af forskningen i selvorganiserende systemer (Kauffman, 1993) og den spontane dannelse af orden, m\u00f8nster, form og helhed (Goodwin, 1994; jf. Ravn, 1996) samt den regenerative tilgang i \u00f8kologi og samfund (Monboit, 2022; Ravn, 2024).<\/span><\/p>\n I dette perspektiv er der alts\u00e5 ingen v\u00e6sensforskel p\u00e5 funktion og dysfunktion. Organismen leverer hele tiden s\u00e5 meget koordinering, sammenh\u00e6ng og orden, som den kan, under de givne omst\u00e6ndigheder. N\u00e5r livsvilk\u00e5rene er milde og st\u00f8ttende, trives organismen; n\u00e5r de er h\u00e5rde, k\u00e6mper den for at holde sammen p\u00e5 butikken. Men uanset om der i det n\u00e6ste minut skal bek\u00e6mpes ti vira eller ti millioner, er det stort set de samme processer, der foreg\u00e5r, i st\u00f8rre eller mindre omfang.<\/span><\/p>\n En iagttager, fx en l\u00e6ge, kan erkl\u00e6re det klinisk uinteressant, n\u00e5r s\u00f8lle ti vira i timen bek\u00e6mpes, men biologisk er der er ikke noget radikalt skel mellem normalfunktion og syg funktion, som dysfunktionalismen antager. Organismen \u201dfungerer\u201d altid mere eller mindre godt, alt efter det aktuelle milj\u00f8 af udfordringer, den befinder sig i. Alle mennesker er altid subklinisk \u201dsyge\u201d p\u00e5 150 forskellige m\u00e5der.<\/span><\/p>\n Feber som fors\u00f8g p\u00e5 heling Selvhelbredelse lykkes ikke altid Angst som fors\u00f8g p\u00e5 trivsel Et regenerativt perspektiv D\u00e9t er ikke et engangsf\u00e6nomen; det sker bestandigt, og sm\u00e5 udfordringer og anslag undervejs h\u00e5ndteres ogs\u00e5. Organismen er hele tiden i gang med at reparere p\u00e5 sig selv, genskabe sig (= regenerere), vedligeholde alle kroppens m\u00f8nstre og systemer og dynamikker. Hermed kan vi kalde dette perspektiv regenerativt.<\/span><\/p>\n En fortolkningsskala Alle sundhedspersoner kender til begge perspektiver, men det dominerende er helt klart det dysfunktionalistiske. Kun i s\u00e6rlige tilf\u00e6lde anl\u00e6gges det andet perspektiv. Immunrespons og inflammation er oplagte eksempler, der er lette at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5: de tjener klart et godt form\u00e5l, kroppens overlevelse og sundhed. <\/span>Liges\u00e5dan med hverdagens sm\u00e5ubehag og reaktioner, der let fortolkes som hensigts-m\u00e6ssige reaktioner og meningsfulde kompensationer: Hoste (ud med slim), nys (ud med irritanter), kvalme (hold op med at spise), kl\u00f8e (v\u00e6k med kryb), vabler (en beskyttende hinde mod overlast), h\u00e5rd hud, opkast, diarre osv.<\/span><\/p>\n Kr\u00e6ft og hjerte-kar-sygdomme l\u00e6gger vi normalt til venstre p\u00e5 skalaen, hos dysfunktionerne, med diabetes og fedme og meget mere. Cystisk fibrose er ogs\u00e5 oplagt: kromosomfejl. Genetiske mutationer er jo den ultimative tilf\u00e6ldighed, og hvis det er s\u00e5dan det er, m\u00e5 vi finde os i det. Nogle tilstande kan ligge i midten, hvis det er videnskabeligt uklart, om de tjener noget form\u00e5l eller blot er en fejl, en dysfunktion. Fx koldbrand. Er det en patologisk tilstand i sig selv? Eller er det kroppens fors\u00f8g p\u00e5 at klare sig med nedsat cirkulation, hvorfor den i et overlevelsesfors\u00f8g beskytter de indre organer og kobler ekstremiteterne af? Det er et fortolkningssp\u00f8rgsm\u00e5l, ville man m\u00e5ske sige.<\/span><\/p>\n At starte med et regenerativt perspektiv Meningen med reaktionerne Verden er fuld af tilf\u00e6ldigheder I lyset af evolutionen Det generelle forskningssp\u00f8rgsm\u00e5l kan lyde s\u00e5dan her: Nogle sygdomme regenerativt forst\u00e5et Malaria<\/span><\/strong> skal vi ikke str\u00e6kke os ret langt for at tolke regenerativt. Malaria er oplagt kroppens udm\u00e6rkede fors\u00f8g p\u00e5 at bek\u00e6mpe parasitten Plasmodium. Milde infektioner klarer kroppen selv, st\u00f8rre skal den have hj\u00e6lp til. Den rationelle forst\u00e5else I forl\u00e6ngelse heraf kan vi sp\u00f8rge videre og s\u00f8ge et rationelt svar: Hvad er overhovedet meningen med insulin? Bem\u00e6rk at s\u00e5dan et sp\u00f8rgsm\u00e5l stilles meget sj\u00e6ldent. Det tangerer det uvidenskabelige. Insulin er der jo bare; den er ikke frembragt af nogen skaber med en hensigt. Men lad os sp\u00f8rge alligevel: Hvorfor g\u00e5r den indtagne sukker ikke direkte fra tarmen til blodet til cellerne, men skal formidles af insulin?<\/span><\/p>\n Sandsynligvis fordi hvirveldyr som fugle og pattedyr typisk har haft sporadisk adgang til f\u00f8de: En stor busk med b\u00e6r den ene dag, tre dage uden f\u00f8de, laks den n\u00e6ste \u2013 og s\u00e5 er det vinter. Insulinen regulerer optaget af glukose, s\u00e5 cellerne l\u00f8bende f\u00e5r den beskedne m\u00e6ngde, de evolution\u00e6rt er indstillet p\u00e5 at klare, og ikke overv\u00e6ldes af oxidativ stress eller andre belastningstegn. Insulinet dirigerer den overskydende glukose om til fedtproduktion \u2013 til dagene med knaphed og faste.<\/span><\/p>\n Generativt og regenerativt betragtet er det form\u00e5let med insulin (\u00e9t af form\u00e5lene): at sikre fordeling og brug af energien fra f\u00f8den, s\u00e5dan at de relevante biologiske processer forl\u00f8ber optimalt og organismen overlever, trives og kan forplante sig. Insulinresistens er cellernes beskyttelse mod ekstremt store leverancer af glukose, m\u00e5ske is\u00e6r n\u00e5r leverancerne er vedvarende, dag ud og dag ind med junkfood og sukkervand og hvidt mel en masse. Hvis insulinresistens s\u00e5ledes er en reaktion p\u00e5 netop vedvarende hyperglyk\u00e6mi, er det alts\u00e5 endnu en civilisationssygdom, en beskyttende og \u2013 givet de vanskelige vilk\u00e5r med ekstremt sukkerrig kost \u2013 en regenerativ reaktion. Insulinresistens giver mening.<\/span><\/p>\n PTSD forst\u00e5et regenerativt Kroppens hom\u00f8ostase N\u00e5r psyken overbelastes Triggere og overbelastning Implikationer Symptomer<\/span><\/strong> kan vi se som tegn p\u00e5, at organismen k\u00e6mper for at blive rask, dvs. fors\u00f8ger at skabe eller genoprette orden og helhed efter en overv\u00e6ldende udfordring. Symptomer skal nok ikke prim\u00e6rt d\u00e6mpes, undertrykkes eller bek\u00e6mpes; kun hvis de er decideret skadevoldende. Ellers peger de m\u00e5ske i en regenerativ retning og kan dermed muligvis bist\u00e5s terapeutisk. Konklusioner Jeg minder afslutningsvist l\u00e6seren om, at jeg ikke selv er sundhedsuddannet og derfor meget vel kan tage fejl i mange enkeltdele i det foreg\u00e5ende. Men jeg h\u00e5ber at perspektivet og den overordnede ide alligevel kan inspirere til sundhedsfaglig refleksion.<\/span><\/p>\n HVIS DU VIL VIDE MERE OM DET REGENERATIVE PERSPEKTIV Ravn, Ib (2024). Kan man forestille sig en regenerativ psykiatri? <\/span>I: Voxted, S. (red.): Regenerative perspektiver, s. 157-178 (kap. 8), Hans Reitzels Forlag.<\/span> L\u00c6S HER<\/a> Referencer<\/span><\/strong><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>Ib Ravn, ph.D., lektor emeritus p\u00e5 DPU (Dansk institut for P\u00e6dagogik og Uddannelse), ved Aarhus Universitet. Forfatter til en lang r\u00e6kke b\u00f8ger som<\/span> \u201cFacilitering\u201d \u201cSelvbestemmelsesteorien\u201d \u201cDen faciliterende underviser\u201d, “Facilitering – ledelse af m\u00f8der der skaber v\u00e6rdi og mening” og er bogaktuel med<\/span> \u201cDen faciliterende leder\u201d<\/span> som er skrevet sammen med Nanna Munk, Kenneth Agerholm og Signe Bonn\u00e9n. <\/span>Ib Ravn har i mange \u00e5r forsket i processer til l\u00e6ring p\u00e5 m\u00f8der, konferencer mm. <\/span>Ib Ravn har f\u00e6rdiggjort flere uddannelser i udlandet. Han er bl.a. en bachelor i Systems and Management fra The City University, London. Han har v\u00e6ret forlagsredakt\u00f8r hos Munksgaard og Rosinante, ligesom han har v\u00e6ret anmelder af naturvidenskabelig faglitteratur hos Berlingske Tidende og Politiken.<\/span><\/p>\n<\/div>\n\n
\nSygdom forst\u00e5s i sundhedsv\u00e6senet ofte som udtryk for dysfunktion, fejl og mangeltilstand, der b\u00f8r elimineres eller korrigeres. Med afs\u00e6t i kompleksitetsteori, systemt\u00e6nkning og regenerative tilgange til biologi og \u00f8kologi argumenterer artiklen for et alternativt perspektiv, hvor sygdom og symptomer kan ses som organismens fors\u00f8g p\u00e5 at gendanne balance, sammenh\u00e6ng og helhed. Kroppens og psykens reaktioner fortolkes som selvorganiserende copingstrategier, der s\u00f8ger at h\u00e5ndtere overv\u00e6ldende p\u00e5virkninger og trusler \u2013 fysiologisk s\u00e5vel som psykologisk.<\/p>\nEnglish abstract<\/h4>\n
Understanding illness from a regenerative perspective<\/strong><\/h5>\n
\n<\/span><\/strong>Sygdom forst\u00e5s ofte som dysfunktion, fejl og mangeltilstand. <\/span>Men hvis man forst\u00e5r levende organismer som komplekse, selvorganiserende systemer, fremst\u00e5r sygdomme og symptomer som led i kroppens eller psykens fors\u00f8g p\u00e5 gendannelse (regeneration) og heling. <\/span>Disse fors\u00f8g kan fremmes i behandling og pleje, der b\u00f8r respektere organismens egne copingfors\u00f8g og overlevelsesstrategier. <\/span>Lader vi os inspirere af komplekistetsforskning, systemt\u00e6nkning og en regenerativ tilgang til \u00f8kologi og biologi kommer der nye perspektiver frem.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Hvordan skal vi forst\u00e5 sygdom, helt overordnet? Det er et stort sp\u00f8rgsm\u00e5l, der ikke s\u00e5 tit diskuteres sundhedsfagligt. Ser man p\u00e5 sundhedsprofessionerne udefra, som jeg g\u00f8r, springer sygeplejefaget i \u00f8jnene som et, der s\u00e6rligt interesserer sig for sp\u00f8rgsm\u00e5let om sygdom og sundhed.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Mange af fagets store teoretikere \u2013 bl.a. Virginia Henderson, Betty Neuman, Martha Rogers, Kari Martinsen \u2013 har fors\u00f8gt at forst\u00e5, hvad det er for et helt menneske, vi har foran os, herunder hvordan sundhed og sygdom optr\u00e6der og arter sig.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>I de medicinske fag synes disse store sp\u00f8rgsm\u00e5l at v\u00e6re blevet lagt til ro i den biopsykosociale model (Engel, 1977). Her siges det, at menneskets sundhed og sygdom er et resultat af biologiske, psykologiske og sociale faktorer. N\u00e5r disse interagerer uheldigt, opst\u00e5r sygdom. Behandling, forebyggelse og sundhedsfremme handler om at forbedre interaktionen mellem disse faktorer.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>I klinikken er den biomedicinske model nok stadig fremtr\u00e6dende. Den sundheds-professionelle m\u00f8der som regel f\u00f8rst borgeren, n\u00e5r der er symptomer, ubehag eller smerte. Der er noget, der ikke fungerer l\u00e6ngere. Hvis vi kan fixe den afvigende mekanisme fysisk eller kemisk, kan borgeren sendes hjem igen. Fokus er p\u00e5 dysfunktion, defekt, fejl og sammenbrud. Den overordnede fortolkningsramme kan vi kalde mekanistisk dysfunktionalisme. Denne t\u00e6nkning er udbredt i de fleste moderne sundhedssystemer.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Lad os pr\u00f8ve at anl\u00e6gge et andet perspektiv \u2013 et perspektiv, der er mere i sl\u00e6gt med alternative, komplement\u00e6re, integrative og funktionelle tilgange. Vi kan starte med menneskesynet. Dysfunktionalismen ser n\u00e6rmest mennesket som en sindrig mekanisme, der fungerer fint, indtil den ikke fungerer mere.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Lad os se n\u00e6rmere p\u00e5 eksemplet med virus. Et angreb med influenzavirus vil medf\u00f8re en r\u00e6kke reaktioner i kroppen, bl.a. feber. Feber forstod man indtil 1600-tallet som en sygdom, der skulle sl\u00e5s ned, men i dag fortolkes feberen som et led i kroppens fors\u00f8g p\u00e5 at skaffe sig af med virus. Feberen tjener til genskabelse af kroppens sunde tilstand og personens trivsel. S\u00e5ledes kan vi sp\u00f8rge: \u201dHvorfor har patienten feber?\u201d og vi kan svare \u201dFordi kroppen pr\u00f8ver beskytte sig mod virus.\u201d Det vil i dag forekomme os fjernt at se feberen som en sygdom, der partout skal sl\u00e5s ned. Vi \u00f8nsker tv\u00e6rtimod at underst\u00f8tte denne potentielt helende proces og kun gribe ind, hvis det g\u00e5r galt, fx ved for h\u00f8j feber.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Infektioner m\u00f8des generelt af en inflammatorisk reaktion, der kan ses som udtryk for kroppens selvorganiserende tendens til heling, trivsel og livsudfoldelse. Feber er ikke dysfunktion, men tegn p\u00e5 organismens fors\u00f8g p\u00e5 selvhelbredelse. <\/span>Jeg understreger: <\/span>Fors\u00f8g<\/span><\/em> p\u00e5 selvhelbredelse. Det lykkes langt fra altid, og her tr\u00e6der behandling og pleje til. Og jeg tilf\u00f8jer ogs\u00e5 med det samme: Med til livsudfoldelsen h\u00f8rer ogs\u00e5, at p\u00e5 et tidspunkt er det slut: apoptose og d\u00f8d. Liv med k\u00f8nnet forplantning slutter p\u00e5 et tidspunkt. Men indtil da pr\u00e6ges livet af selvorganisering og fors\u00f8g p\u00e5 selvhelbredelse.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Som feber i 1600-tallet, s\u00e5ledes angst i dag. Mange anskuer angst som en dysfunktion, der er skadelig i sig selv og derfor skal sl\u00e5s ned som en infektionssygdom, fx med medicin. Med en traumeinformeret tilgang vil man m\u00e5ske snarere se angsten som et udtryk for en kronisk stressrespons, som hjernen har \u201doverl\u00e6rt\u201d og derfor genopf\u00f8rer bestandigt. Blev det lille barn overv\u00e6ldet af overgreb og svigt, var stressresponsen nok hensigtsm\u00e6ssig, men n\u00e5r den forvandles til permanent alarmberedskab og hypervigilitet, har vi angsten.
\n<\/span>
\nAngst som overlevelse
\n<\/span><\/strong>Angsten hos den voksne kan s\u00e5ledes ses udtryk for fors\u00f8get p\u00e5 overlevelse. Psyken er p\u00e5 vagt over for den n\u00e6ste trussel og fors\u00f8ger at skabe s\u00e5 meget mental orden, ro og balance som muligt; samt trivsel, selvv\u00e6rd og autonomi. Behandlingsm\u00e6ssigt skal der derfor arbejdes <\/span>med<\/span><\/em> angsten snarere end <\/span>mod<\/span><\/em> den. Beroligelse af nervesystemet, emotionel selvregulering og genskabelse af tabt tryghed og samh\u00f8righed vil i mange tilf\u00e6lde v\u00e6re bedre veje end angstd\u00e6mpende medicin.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Mange af kroppens og psykens reaktioner kaldes i dag symptomer eller sygdomme, men de kan m\u00e5ske snarere ses som personens eller organismens fors\u00f8g p\u00e5 at h\u00e5ndtere de aktuelt overv\u00e6ldende udfordringer. Kroppen eller psyken fors\u00f8ger at kompensere for forstyrrelsen, beskytte sig mod den eller oprette en ny balance eller dynamik, der sikrer livet. <\/span>Fra undfangelsen og frem udvikler det lille menneske en stadig mere kompleks og subtil biologisk og psykologisk orden, der viser sig som den fuldt udviklede krop og den sunde og modne psyke. Man kan sige at levende organismer, herunder mennesker, udviser en generativ tendens: der genereres spontant orden i legeme og bevidsthed.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Her er alts\u00e5 to opfattelser, vi kan sp\u00e6nde ud p\u00e5 en skala. I den ene ende, til venstre, ligger den klassiske dysfunktionalisme, hvor vi altid g\u00e5r ud fra den opfattelse, at sygdom er fejl, defekter og mangler. I den anden ende, til h\u00f8jre, ligger regenerativ selvorganisering. Her forst\u00e5s krop og psyke som bestandigt i gang med at vedligeholde og hele og udskifte og vokse, i et stadig, spontant koordineret forl\u00f8b af skabelse og genskabelse, i generative og regenerative processer.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/Figur-Fortolkningsskala.png?resize=328%2C77&quality=80&ssl=1\")
<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Lad mig foresl\u00e5, at vi som sundhedsfagligt udgangspunkt konsekvent l\u00e6gger perspektivet i den h\u00f8jre, regenerative side. Lad os pr\u00f8ve <\/span>s\u00e5 meget som muligt<\/span><\/em> at forst\u00e5 lidelser, forstyrrelser, sygdomme, symptomer og tegn som udtryk for organismens regenerative selvorganisering. Lad os pr\u00f8ve at forst\u00e5 alt det afvigende, bekymrende, smertefulde og patologiske som udtryk for kroppens og bevidsthedens fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 systemet til at fungere bedst muligt, givet at det uds\u00e6ttes for alleh\u00e5nde udfordringer, anslag og angreb fra omgivelserne.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Vi kan s\u00e5ledes sp\u00f8rge om meningen eller form\u00e5let med en bestemt organisk eller psykisk reaktion p\u00e5 belastninger fra omgivelserne. Svaret vil s\u00e5 v\u00e6re \u2013 hvis vi alts\u00e5 kan finde et svar \u2013 at reaktionen tjener til organismens overlevelse, trivsel eller livsudfoldelse, evt. dens optimale livsafrunding. <\/span>Lad mig pr\u00e6cisere: Jeg stiller ikke det gamle teologiske sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvad er meningen med en sygdom, fx AIDS? Her var svaret jo let: \u201dGuds straf for menneskers synd.\u201d Det er en kristen tilgang, der ikke kan give svar p\u00e5 det n\u00e6ste sp\u00f8rgsm\u00e5l? Hvorfor bliver folk ramt af lynet eller faldende tr\u00e6er? I det regenerative perspektiv m\u00e5 man svare: Det er der ingen mening i. Der er ikke noget form\u00e5l med at blive ramt af lynet.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Den fysiske verden er fuld af tilf\u00e6ldigheder. Tagsten falder ned i hovedet p\u00e5 folk. Der er jo fysiske \u00e5rsager bag det meste, men kun n\u00e5r man kigger ind i den levende organismer giver det mening at sp\u00f8rge regenerativt. Vi kan sp\u00f8rge til hjernens reaktion p\u00e5 d\u00e9t fysiske traume, tagstenen efterlod:
\n-Hvorfor udarter en hjernerystelse sig s\u00e5dan?
\n-Hvad fors\u00f8ger hjernen selv at stille op med det slag?
\n-Hvordan kan vi hj\u00e6lpe hjernen bedst muligt med at komme sig (lukke ned i 14 dage eller moderat aktivitet)?<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Organismens reaktion p\u00e5 overv\u00e6ldende p\u00e5virkninger udefra er selvf\u00f8lgelig formet gennem millioner af \u00e5rs evolution. Levende organismer har tilpasset sig deres \u00f8kologiske nicher, fra de f\u00f8rste immunreaktioner og hormonsystemer i hvirvell\u00f8se dyr til de sidste par hundrede tusinds \u00e5rs samlere og j\u00e6gere. Det har disponeret os for alle de kroniske civilisationssygdomme, som er dukket op gennem de sidste 10.000 \u00e5r med landbrug og stivelse fra korn og ris, de sidste 200 \u00e5r med industrialiseret levevis og forurening og de sidste 50 \u00e5r med ultraforarbejdede f\u00f8devarer og enormt sukkeroptag. <\/span>Givet at vi stadig b\u00e6rer stenaldermenneskets gener, kan mange af de moderne sygdomme naturligvis ses som reaktioner mod det moderne livs radikalt nye udfordringer. Hvor meget nyt vi faktisk kan h\u00e5ndtere er et empirisk sp\u00f8rgsm\u00e5l, der kan kortl\u00e6gges gennem forskning. Kan vi klare asbest? Burgere? Sidning 9-17? Tik-Tok?<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Kan de sygdomme, smerter og symptomer, som mennesker oplever i dag, ses som udryk for kroppens og psykens evolution\u00e6rt udviklede fors\u00f8g p\u00e5 at sikre, at fysiologiske og psykologiske processer forl\u00f8ber nogenlunde ordentligt og velreguleret, s\u00e5ledes at personen overlever, klarer sig, trives, f\u00e5r afkom og modnes psykisk livet igennem?<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Lad os se p\u00e5 nogle sygdomme og tilstande. Nogle af dem lader sig umiddelbart forst\u00e5 regenerativt, andre kan synes mere kontroversielle. Mit \u00e6rinde er her ikke at p\u00e5st\u00e5 at disse sygdomme ER regenerative, men at regenerative briller m\u00e5ske kan kaste et interessant lys over dem \u2013 ikke mindst fordi de almene implikationer for behandling og forebyggelse (se senere) er interessante:<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span>Osteoporose<\/span><\/strong> kan ses som kroppens rimelige reaktion p\u00e5 et liv med inaktivitet og meget f\u00e5 belastninger af skelettet. Kroppens ressourcer kan bruges mere hensigts-m\u00e6ssigt andre steder end til opbygning af st\u00e6rke knogler, s\u00e5 n\u00e5r der kommer en atypisk stor belastning, opst\u00e5r frakturer. Frakturen i sig selv er n\u00e6ppe meningsfuld: Er der noget form\u00e5l med at falde og br\u00e6kke hoften? N\u00e6h, det er bare sort uheld. Det er kroppens reaktioner p\u00e5 bruddet, der kan v\u00e6re regenerativt interessante. En salamander kan regenerere sine lemmer, mennesker kan ikke. Kirurgi hj\u00e6lper.
\n<\/span>Fedme<\/span><\/strong> er kroppens naturlige reaktion p\u00e5 en kalorie- og kulhydratrig kost: Gem energien som fedt til perioder med knaphed. Det har v\u00e6ret praktisk hele vejen op gennem evolutionen. F\u00f8rhen var der formentlig sj\u00e6ldent s\u00e5 meget f\u00f8de til r\u00e5dighed, at fedme kunne udvikles. Med det kraftige indtag af ultraforarbejdede f\u00f8devarer, vi ser bl.a. i USA, reagerer kroppen med en stadig ophobning af fedtdepoter \u2013 der aldrig t\u00f8mmes af en streng vinter.
\n<\/span>Astma<\/span><\/strong> kan forst\u00e5s som organismens fors\u00f8g p\u00e5 at beskytte lungerne mod irritanter og allergener i et moderne syntetisk milj\u00f8, der overv\u00e6lder lungefunktionen.
\n<\/span>Autoimmune sygdomme<\/span><\/strong> kan ses som udtryk for, at immunsystemet arbejder p\u00e5 h\u00f8jtryk for at beskytte organismen mod milj\u00f8gifte og andre uvante belastninger udefra. Dette milj\u00f8for\u00e5rsagede overarbejde g\u00e5r til sidst ud over andre v\u00e6v i kroppen, der s\u00f8ger at beskytte sig s\u00e5 l\u00e6nge de kan, men til sidst bukker under med de velkendte symptomer.
\n<\/span>Insulinresistens forst\u00e5et regenerativt
\n<\/span><\/strong>Lad os se lidt n\u00e6rmere p\u00e5 insulinresistens, en forl\u00f8ber for type 2-diabetes. Det forekommer n\u00e5r celler i muskler og fedtv\u00e6v ikke responderer p\u00e5 den insulin, der ellers fragter blodsukker ind cellerne. Det medf\u00f8rer hyperglyk\u00e6mi og hyper-insulin\u00e6mi, hvilket har alvorlige konsekvenser i andre v\u00e6v og organer.<\/span><\/p>\n<\/div>\n
\n<\/span><\/strong>L\u00e6reb\u00f8gerne giver sj\u00e6ldent en rational forklaring p\u00e5, hvorfor celler pludselig mister deres f\u00f8lsomhed over for insulin og bliver insulinresistente. Det synes dog klart, at insulin-resistens beskytter cellen mod et overdrevet glukoseoptag, der er meget skadevoldende (Fung og Berger, 2016). Alts\u00e5 en hensigtsm\u00e6ssig reaktion, givet at blodsukker-niveauet er h\u00f8jt. Og hvorfor er det det? Prim\u00e6rt p\u00e5 grund af for meget sukkerholdig kost og for lidt fysisk aktivitet til at br\u00e6nde sukkeret af. Insulinresistens er cellens fornuftige reaktion p\u00e5 en overv\u00e6ldende belastning fra kost og fysisk inaktivitet. Insulinresistens kan alts\u00e5 forst\u00e5s rationelt; det sker ikke uden \u00e5rsag, hvad mange l\u00e6reb\u00f8ger ellers synes at affinde sig med.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>PTSD er en psykisk lidelse, der let kan forst\u00e5s regenerativt. Faktisk er den almindelige forst\u00e5else regenerativ. I de mange \u00e5r med \u201dgranatchok\u201d og \u201dkrigsneuroser\u201d var det imidlertid en ubegribelig dysfunktion. Hvorfor fik man alle de symptomer? Sp\u00f8rgsm\u00e5let kunne d\u00e5rlig nok stilles, s\u00e5 g\u00e5defuldt var syndromet.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Regenerativt kan vi tage udgangspunkt i, at psyken fors\u00f8ger at skabe mening og sammenh\u00e6ng i alle sanseindtryk og oplevelser. Den optimaltilstand af ro og dynamisk balance, hom\u00f8ostase, koordination, konsekvens og helhed, som vi i kroppen kan kalde sundhed, giver sig i psyken udtryk i fors\u00f8get p\u00e5 at fortolke og forst\u00e5 oplevelser s\u00e5 de passer ind, skabe mening, se st\u00f8rre sammenh\u00e6nge og helheder og konstruere plausible narrativer om ens liv.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Psyken klarer fint hverdagens tildragelser, men overv\u00e6ldende oplevelser i krig er noget andet. Ens k\u00f8ret\u00f8j kommer under beskydning, man v\u00e6lger en udvej ud i terr\u00e6net, k\u00f8rer over en vejsidebombe og ens kammerat bliver spr\u00e6ngt i sm\u00e5stykker. Det er mere end psyken kan klare umiddelbart. S\u00e5dan en soldat kommer hjem med en yderst fragmenteret erindring om begivenheden. Hvad der pr\u00e6cis skete, hvorfor han reagerede i situationen som han gjorde, hvad der var hans ansvar og hvad der ikke var. <\/span>Hjemkommet f\u00e5r han m\u00e5ske flashbacks. Dem kan vi forst\u00e5 regenerativt som psykens fors\u00f8g p\u00e5 at pr\u00e6sentere brudstykkerne for veteranens bevidsthed \u2013 som en invitation eller opfordring til at f\u00e5 dem integreret. N\u00e5r personen med PTSD, fx gennem terapi, f\u00e5r hj\u00e6lp til at integrere fragmenterne til en sammenh\u00e6ngende historie, som han kan forst\u00e5 og acceptere sin egen rolle i, aftager de p\u00e5g\u00e6ldende flashbacks omsider.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>De daglige triggere, hvor veteranen kaster sig p\u00e5 gulvet, fordi nogen tabte en tom gryde i k\u00f8kkenet, udl\u00f8ser en respons, der var adaptiv i Afghanistan. Men den blev overl\u00e6rt og indg\u00e5r nu som automatreaktion i hans ubevidste repertoire af overlevelsesteknikker. Hvis en henkastet sarkastisk bem\u00e6rkning til familiefesten udl\u00f8ser et kolossalt vredesudbrud er det en aggressiv reaktion, der var passende under bagholdsangreb i Helmand, men ikke i kusinens dagligstue. S\u00f8ger man ensomheden p\u00e5 gaden eller i skoven, er det m\u00e5ske fordi samv\u00e6ret med andre mennesker byder p\u00e5 s\u00e5 mange aktiveringer af ens hyperf\u00f8lsomme stressrespons, at man hellere er dem foruden. Selvmordet bliver en udfrielse for de veteraner, der ikke l\u00e6ngere kan udholde alt det uintegrerede materiale, der banker rundt i hovedet og kroppen; d\u00f8den bringer omsider ro. <\/span>Denne moderne forst\u00e5else af PTSD fremstiller symptomerne som forst\u00e5elige copingreaktioner, netop som betonet i et regenerativt perspektiv. Reaktionerne er ikke tilf\u00e6ldige og ubegribelige, men kan forst\u00e5s som udgaver af psykens oprindeligt hensigtsm\u00e6ssige fors\u00f8g p\u00e5 rumme begivenhederne og genskabe mening, sammenh\u00e6ng og orden, dvs. dens bestr\u00e6belser p\u00e5 at regenerere.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Lad mig kort pege p\u00e5 en r\u00e6kke yderligere konsekvenser af det regenerative perspektiv. Jeg medtager b\u00e5de begrebsm\u00e6ssige, p\u00e6dagogiske og kliniske konsekvenser, samt et blik p\u00e5 sygeplejens begrebsramme Fundamentals of Care:<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span>Behandling<\/span><\/strong> er et indgreb eller en udfordring, som organismen vil s\u00f8ge at tackle som alle de andre udfordringer, den m\u00f8der. Medicin er ofte et giftstof, givet i en moderat dosis, som kroppen tilpasser sig og fors\u00f8ger at leve med. Behandling kan str\u00e6be efter at optimere kroppens egne helende processer, evt. supplere eller (mere risikabelt) erstatte dem, men den skal nok ikke decideret modarbejde dem \u2013 som en del l\u00e6gemidler synes at g\u00f8re. Antibiotika og andre l\u00e6gemidler mod infektionssygdomme kan forst\u00e5s som regenerative i den forstand, at de supplerer og forst\u00e6rker kroppens egen immunreaktion i fors\u00f8get p\u00e5 at genoprette den orden, der herskede mens infektionen var p\u00e5 ordin\u00e6rt lavt og ufarligt niveau.
\n<\/span>Sygepleje<\/span><\/strong>. Fundamentals of Care (FoC) er en \u2019back to basics\u2019-begrebsramme for sygepleje, der skal sikre patienter en \u201densartet, sikker og respektfuld sygepleje af h\u00f8j kvalitet\u201d, der samtidig skal v\u00e6re situationsbestemt og personcentreret (S\u00f8rensen, Bahnes m.fl., 2017). Selv om der tilsyneladende ikke knytter sig en bestemt sygdomsforst\u00e5else til FoC, er denne tilgangs betoning af patientens grundl\u00e6ggende behov for gode betingelser for livsudfoldelsen s\u00e6rdeles forenelig med det regenerative perspektiv. Indf\u00f8relsen af FoC synes i nogen grad at v\u00e6re en reaktion p\u00e5 en mekanistisk produktions- og effektivitetst\u00e6nkning i patientbehandlingen, og her vil en st\u00f8rre opm\u00e6rksomhed p\u00e5 patientens egne regenerative og helende potentialer v\u00e6re et oplagt alternativ.
\n<\/span>Sundhedsfremme og forebyggelse<\/strong>. <\/span>T\u00e6nker en sundhedsprofessionel i dysfunktioner, kan en patient med ubekr\u00e6ftet mistanke om kroniske sygdomme sendes hjem, indtil symptomerne stiger fra subklinisk til klinisk niveau og kan underkastes behandling. Det indlysende uholdbare i denne tilgang er blevet erkendt med diagnosen pr\u00e6diabetes, der pr\u00e6senteres som en advarsel til patienten. Tilsvarende kunne mange andre kroniske sygdomme og symptomer jo tolkes regenerativt: \u201dDe symptomer er tegn p\u00e5 at din krop k\u00e6mper med rygning, stress, s\u00f8vnmangel, inaktivitet og\/eller sukker. St\u00f8t den i dens kamp!\u201d Livstil er kulturelt, socialt og \u00f8konomisk medieret, og lovm\u00e6ssig regulering (afgifter, forbud osv.) kan reducere mange helbredstrusler.
\n<\/span>Vaccine<\/span><\/strong> er en h\u00e5ndsr\u00e6kning til kroppens eget forsvar mod infektioner og forst\u00e5s bedst regenerativt. Hvis ikke immunsystemet havde denne latente evne til at producere antistoffer, ville vaccinen ikke give nogen mening. Vaccination foruds\u00e6tter et regenerativt potentiale, der realiseres gennem injektion med det relevante antigen.
\n<\/span>Abstinenser<\/strong>.<\/span> Gennem behandling med syntetiske eller us\u00e6dvanlige l\u00e6gemidler s\u00f8ger organismen at selvorganisere \u201drundt om\u201d giftstoffet, dvs. \u00e6ndre sin ordensdannelse, s\u00e5 kroppen kan leve med det tilf\u00f8rte stof. Denne regenerative tilpasning n\u00e5r p\u00e5 et tidspunkt et plateau, hvor selvorganiseringen\/helbredet stabiliserer sig. Patienten er tilv\u00e6nnet. Hvis stoffet s\u00e5 fjernes igen, ved seponering, stresses organismen p\u00e5 ny, og den kompenserer med nye tegn p\u00e5 tilpasning og dertil h\u00f8rende smerter: abstinenser. Abstinenser kan s\u00e5ledes tolkes som kroppens og psykens fors\u00f8g p\u00e5 at komme overens med en ny hverdag med f\u00e6rre l\u00e6gemidler (S\u00f8rensen, 2024).
\n<\/span>Sygdoms\u00e5rsager<\/strong>.<\/span> Mange sygdomme og lidelser har i dag ukendt \u00e5rsag. Erkender vi organismens permanente tendens til selvorganisering (der n\u00e6r d\u00f8den ogs\u00e5 ytrer sig i en velordnet progression dertil), kan vi s\u00f8ge sygdoms\u00e5rsager i en lang r\u00e6kke overv\u00e6ldende p\u00e5virkninger fra omverdenen. De omfatter milj\u00f8gifte, ultraforarbejdede f\u00f8devarer, stillesiddende livsstil, skadevoldende arbejds- og boligforhold, \u00f8konomisk ulighed, strukturel racisme, stressbelastninger, traumatiseringer, vold, svigt og overgreb, krig og ulykker. Ved alle disse overv\u00e6ldende udfordringer iv\u00e6rks\u00e6tter organismen kompensatoriske mekanismer og coping-strategier, der sigter efter at h\u00e5ndtere p\u00e5virkningen og etablere orden, sammenh\u00e6ng, mening og trivsel i personens liv. Disse regenerative mekanismer og strategier kalder vi traditionelt sygdomme. Anl\u00e6gger vi den regenerative fortolkning, vil mange af dem synes hensigtsm\u00e6ssige og forst\u00e5elige. H\u00e5bet er en rationel \u00e6tiologi, der p\u00e5 sigt opererer med f\u00e6rre ubegribelige sammenbrud, defekter og mangeltilstande \u2013 som illustreret ovenfor med feber, angst, insulinresistens og PTSD. En del af de kendte sygdoms\u00e5rsager foreligger allerede i regenerative formuleringer, andre skal genfortolkes, og resten kan unders\u00f8ges gennem forskning.
\n<\/span>P\u00e6dagogik og l\u00e6ring<\/span><\/strong>. Mange l\u00e6reb\u00f8ger fremstiller patofysiologien som en k\u00e6de af reaktioner uden nogen indre logik. F\u00e6nomen A f\u00f8rer til f\u00e6nomen B, der s\u00e6tter proces C i gang, der \u00f8ger m\u00e6ngden af stoffet D, der reducerer m\u00e6ngden af E, der starter processen F, der h\u00e6mmer G, der stimulerer H. N\u00e5r der ikke er nogen mening, er det sv\u00e6rt at forst\u00e5 og derfor sv\u00e6rt at huske. Regenerative fortolkninger af processerne vil g\u00f8re dem meningsfulde og lette at forst\u00e5 og huske. Tjek mit bud p\u00e5 form\u00e5let med insulinresistens ovenfor (cellerne beskytter sig mod for megen glukose i blodet, hvor hoved\u00e5rsagen typisk vil ligge i en sukkerrig kost.) Alle deraf f\u00f8lgende processer kan formentlig ligeledes fortolkes som fors\u00f8g fra de forskellige celler, v\u00e6v, organer og systemer p\u00e5 at opretholde den lokale orden, de hver is\u00e6r har ansvaret for<\/span>.<\/span><\/p>\n<\/div>\n
\n<\/span><\/strong>Jeg har i denne artikel foresl\u00e5et, at man i sundhedsfagene i h\u00f8jere grad anvender regenerative fortolkninger af sygdomme og symptomer. Det har jeg gjort ud fra en opfattelse af den levende organisme som et selvorganiserende system, der bestandig s\u00f8ger at skabe, opretholde og genskabe orden, helhed og sammenh\u00e6ng, biologisk s\u00e5vel som psykologisk. I det perspektiv kan sygdomme og symptomer fortolkes som udtryk for kroppens og\/eller psykens fors\u00f8g p\u00e5 at h\u00e5ndtere truende p\u00e5virkninger og udfordringer, og disse vil derfor fremst\u00e5 som form\u00e5lstjenlige og hensigtsm\u00e6ssige \u2013 inden for den aktuelle, begr\u00e6nsede kontekst. Behandling og pleje bliver relevante d\u00e9r, hvor organismen ikke selv kan klare udfordringerne, og begge dele b\u00f8r tage organismens egne helingsfors\u00f8g i betragtning og nok fors\u00f8ge at l\u00e6gge sig t\u00e6t op ad dem \u2013 og kun i s\u00e6rligt akutte eller truende tilf\u00e6lde sl\u00e5 dem ned.<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong><\/p>\n
\nRavn, Ib (2023). Kan vi forestille os en regenerativ psykiatri? <\/span>PowerPoint pr\u00e6sentation p\u00e5 konferencen \u201dGenoprettelser og amokl\u00f8b\u201d, Promentum, 22.-23. juni.<\/span> YouTube<\/a>
\n<\/span>Ravn, Ib (2024) Hvordan f\u00e5r vi genskabt livskraften i vores belastede sind? <\/span>Kristeligt Dagblad, kronikken, 18. dec<\/span>.<\/span> L\u00c6S HER<\/a>
\nRavn, Ib (2022). Regenerativ psykiatri. <\/span>Blogpost<\/span> L\u00c6S HER<\/a><\/p>\n<\/div>\n\n