\n
Resum\u00e9
\n<\/span><\/strong>Baggrund
\n<\/span><\/strong>WHO definerer infertilitet som en sygdom. I 2021 blev 10% af danske b\u00f8rn f\u00f8dt som f\u00f8lge af fertilitetsbehandling. Behandlingen er forbundet med flere psykosociale konsekvenser. Blandt dem, der gennemga\u030ar fertilitetsbehandling, er 90% heteroseksuelle par.
\n<\/span>Forma\u030al
\n<\/span><\/strong>At unders\u00f8ge, hvordan sygeplejersker kan st\u00f8tte og dermed im\u00f8dekomme behov hos heteroseksuelle par i fertilitetsbehandling i det offentlige sundhedsv\u00e6sen, set fra et patientperspektiv
\n<\/span>Metode
\n<\/span><\/strong>Da der fandtes sparsom litteratur p\u00e5 omr\u00e5det, blev den induktive tilgang valgt med udf\u00f8relse af seks kvalitative semistrukturerede interviews med tre heteroseksuelle par, analyseret gennem tematisk analyse
\n<\/span>Resultater
\n<\/span><\/strong>Der blev identificeret fem temaer, som afspejler individuelle oplevelser og behov hos parrene. Tendenser, hvor is\u00e6r f\u00f8lelsen af at v\u00e6re et nummer i r\u00e6kken, at sygeplejersken ikke er orienteret i journal og ikke at blive set som det hele menneske dannede redundans interviewene imellem
\n<\/span>Konklusion
\n<\/span><\/strong>Pa\u030a baggrund af resultaterne fandtes, at parrene \u00f8nskede sygeplejefaglig st\u00f8tte i deres behandling. Sygeplejerskens st\u00f8tte findes i at have fokus pa\u030a det psykiske aspekt, sp\u00f8rge ind til parret og at v\u00e6re orienteret i patientjournalen, herunder at have kendskab til sygdomshistorik, forl\u00f8b samt parrets navne. I projektets empiri fandtes yderligere et behov for, at parret som helhed anerkendtes i behandlingen, da kvinden ofte oplevede sig alene og manden oplevede sig negligeret. Disse behov blev underst\u00f8ttet som almengyldige af forskning i diskussionen.<\/span><\/p>\nEnglish abstract <\/strong><\/h4>\n
\nJust another case in line \u2013 A qualitative study of experiences and needs for nursing support among couples in fertility treatment<\/strong><\/h5>\nBackground<\/strong>
\nThe WHO defines infertility as a disease, and in 2021, 10% of children born in Denmark were conceived through fertility treatment. Fertility treatment is associated with several psychosocial consequences, and among those undergoing treatment, 90% are heterosexual couples.
\nAim<\/strong>
\nTo explore how nurses can support and meet the needs of heterosexual couples in fertility treatment in the public healthcare system, from a patient perspective.
\nMethod<\/strong>
\nDue to the limited existing literature, an inductive approach was chosen. Six qualitative semi\u2011structured interviews were conducted with three heterosexual couples and analysed using thematic analysis.
\nResults<\/strong>
\nFive themes were identified, reflecting couples\u2019 individual experiences and needs. Across the interviews, recurrent patterns emerged, particularly the feeling of \u201cjust being a number in line\u201d, that nurses were not familiar with the patient record, and not being seen as whole persons.
\nConclusion<\/strong>
\nThe findings show that couples want nursing support throughout their treatment. Such support includes a focus on the psychological dimension, asking about the couple as a unit, and being well acquainted with the patient record, including medical history, treatment course, and the couple\u2019s names. The empirical data further indicate a need for the couple as a whole to be recognised in the treatment process, as women often felt alone and men felt overlooked. These needs were supported as generalisable by the research included in the discussion.<\/p>\nKeywords:<\/strong> Infertility, fertility treatment, couples, nursing support, psychosocial needs, qualitative study.<\/p>\n<\/div>\nIntroduktion
\n<\/span><\/strong>Infertilitet er et globalt sundhedsproblem. World Health Organization (WHO) skriver, at 17,6% af den globale befolkning oplever infertilitet, der af WHO defineres som f\u00f8lgende:<\/span><\/p>\nInfertility is a disease of the male or female reproductive system, defined by the failure to achieve a pregnancy after 12 months or more of regular unprotected sexual intercourse.[…] It can cause significant distress, stigma, and financial hardship, affecting people\u2019s mental and psychosocial well-being<\/em> (1).<\/span><\/p>\nAltsa\u030a definerer WHO infertilitet som en sygdom, mens den fremherskende diskurs stadig b\u00e6rer pr\u00e6g af, at det er et luksusproblem (2). Flere danske forskere peger dog pa\u030a, at infertilitet er og b\u00f8r behandles som en folkesygdom, der, ligesom WHO pa\u030apeger i ovensta\u030aende citat, har alvorlige konsekvenser ba\u030ade for den enkelte og for samfundet (2). Yderligere foretages fertilitetsbehandling hyppigt i det danske sundhedsv\u00e6sen. I Danmark viser den nationale f\u00f8dselskohorte sa\u030aledes, at 10% af b\u00f8rn f\u00f8dt i 2021 kom til verden efter fertilitetsbehandling (3).<\/span><\/p>\nDe psykiske konsekvenser ved fertilitetsbehandling
\n<\/span><\/strong>Patienter, som gennemga\u030ar fertilitetsbehandling, kan opleve en eksistentiel og ukontrollerbar krise, na\u030ar de finder ud af, at de er infertile (4). <\/span>Kvinder i fertilitetsbehandling rapporterer i et studie, at de psykosocialt pa\u030avirkes af fertilitets-forl\u00f8bet (5). <\/span>Mere specifikt finder et dansk studie, at kvinder typisk oplever et h\u00f8jere niveau af depressive symptomer, bekymring, angst og stress forbundet til infertilitet end m\u00e6nd g\u00f8r (4).<\/span><\/p>\nM\u00e6nd oplever dog ogsa\u030a psykosociale konsekvenser i fertilitetsbehandling. Forskning fra Hvidovre Hospital finder, at m\u00e6nd oplever en nedsat f\u00f8lelse af maskulinitet i forbindelse med infertilitet samt en nedsat f\u00f8lelse af livskvalitet. Desuden finder m\u00e6nd det sv\u00e6rere at tale om deres fertilitetsproblemer (6), samt at m\u00e6nd, der ikke deler fertilitetsproblemer med deres omgivelser, har en \u00f8get risiko for depression (7). <\/span>Et dansk studie finder desuden en \u00f8get risiko for skilsmisse hos par i fertilitetsbehandling, hvis behandlingen ikke udmunder i et barn (8).<\/span><\/p>\nDe psykosociale konsekvenser ved fertilitetsbehandling udfordrer ba\u030ade den enkelte og parforholdet. Altsa\u030a kan parret i fertilitetsbehandling som helhed anses som en sa\u030arbar gruppe, hvorfor der er et behov for sundhedsfaglig st\u00f8tte. <\/span>Yderligere finder den danske forskningsartikel <\/span>Sygeplejerskens st\u00f8tte er afg\u00f8rende for barnl\u00f8se<\/span>, der er baseret pa\u030a et fokusgruppeinterview med danske kvinder i fertilitetsbehandling, at sygeplejersken er en central st\u00f8tte i behandlingen og at parrene havde nemmere ved at mestre forl\u00f8bet, na\u030ar de havde en st\u00f8ttende sygeplejerske ved deres side (9). <\/span>Med udgangspunkt i emnets relevans for det moderne sundhedsv\u00e6sen og patienternes s\u00e5rbarhed blev der derfor unders\u00f8gt hvorledes sygeplejersken kan intervenere med sygeplejefaglig st\u00f8tte for at im\u00f8dekomme behov hos heteroseksuelle par i fertilitetsbehandling i det offentlige sundhedsv\u00e6sen.<\/span><\/p>\nMetode
\n<\/span><\/strong>Denne faglige artikel udspringer af et bachelorprojekt, som forfatterne skrev p\u00e5 uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. <\/span>Projektets form\u00e5l var at identificere behov og oplevelser ved heteroseksuelle par i fertilitetsbehandling og hvorledes sygeplejersken kan intervenere med sygeplejefaglig st\u00f8tte hertil. Gennem en forudg\u00e5ende systematisk litteraturs\u00f8gning p\u00e5 CINAHL, Embase og PubMed, fandtes sparsom litteratur p\u00e5 omr\u00e5det, hvorfor semistruktureret kvalitative interview blev valgt som metode.<\/span><\/p>\nRekruttering af informanter
\n<\/span><\/strong>Til de semistrukturerede interviews kontaktede projektets forfattere administratorer pa\u030a lukkede fertilitetsgrupper pa\u030a det sociale medie Facebook. Administratorerne fungerede som gatekeepere. <\/span>Gatekeeperne lagde et opslag med in- og eksklusionskriterier udformet af projektets forfattere op pa\u030a facebookgrupperne. Yderligere blev der fundet informanter i forfatternes perifere sociale netv\u00e6rk. <\/span>Kriterierne kan ses i <\/span>Tabel 1<\/span>.<\/span><\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/FA-2624-TABEL-1.png\")
<\/p>\n
Teoretisk ramme
\n<\/span><\/strong>Den analytiske metode og fortolkning i projektet er efterf\u00f8lgende sket med afs\u00e6t i Victoria Clarke og Virginia Brauns analysemetode Thematic analysis (10, 11).<\/span><\/p>\nEtiske overvejelser
\n<\/span><\/strong>Forud for interviewet blev der indhentet en skriftlig samtykkeerkl\u00e6ring fra informanterne, som mundtligt blev gentaget forud for interviewet. Ved briefing blev parrene informeret om, at de til enhver tid havde ret til at tr\u00e6kke deres samtykke tilbage, stoppe interviewet eller undlade at svare pa\u030a sp\u00f8rgsma\u030al. Dette blev gentaget ved debriefing. Med informanternes skriftlige samt mundtlige samtykke blev interviewene lydoptaget og disse lydfiler blev gemt p\u00e5 en af forfatternes afl\u00e5ste digitale enhed. Ved projektets afslutning blev lydfilerne slettet.<\/span><\/p>\nResultater
\n<\/span><\/strong>Selektionen resulterede i seks informanter fordelt p\u00e5 tre heteroseksuelle par, som projektets resultatafsnit er baseret p\u00e5. <\/span>De udvalgte informanter er anonymiseret ved brug af pseudonymer. Kvinderne er angivet med K, og m\u00e6ndene med M. Tallene angiver parrets nummer i interview r\u00e6kkef\u00f8lgen. Citaterne i resultatafsnittet fremsta\u030ar rent, dvs., at der kan forekomme talefejl. Karakteristika for parrene er pr\u00e6senteret i <\/span>Tabel 2<\/strong>.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/FA-2624-TABEL-2.png\")
<\/p>\n
To interviews var gruppeinterview med par, e\u0301t var personinterview med kvinden, hvor manden forinden havde besvaret sp\u00f8rgsma\u030alene via et sp\u00f8rgeskema. Manden, der havde svaret via sp\u00f8rgeskema, fandt emnet for sa\u030arbart at tale om og \u00f8nskede derfor skriftlig besvarelse. Et sp\u00f8rgeskema, der blev besvaret pa\u030a denne ma\u030ade, var i dette projekt n\u00f8dvendigt, da det var vanskeligt at rekruttere informanter.<\/span><\/p>\nDataanalyse
\n<\/span><\/strong>Gennem den tematiske analyse blev fem temaer samt ni undertemaer, der belyser projektets problemformulering, fundet. Temaerne er navngivet med afs\u00e6t i udtalelser fra informanterne.
\n<\/span>\u00c5rsagen til, at tre temaer fik undertemaer var, at disse rummede koder med st\u00f8rre diversitet, hvorfor undertemaer fandtes n\u00f8dvendigt. Temaer og undertemaer fremga\u030ar af<\/span> Figur 1.<\/span><\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/FA-2624-FIGUR-1.png\")
<\/p>\n
Gennem temaerne blev individuelle oplevelser og behov identificeret. Samtidig sa\u030as nogle klare tendenser, hvor s\u00e6rligt f\u00f8lelsen af at v\u00e6re et nummer i r\u00e6kken, at sygeplejersken ikke er orienteret i journalen og det ikke at blive set som et par, dannede redundans parrene imellem. I denne faglige artikel vil disse tre tendenser udfoldes herunder. Efterf\u00f8lgende vil fundene diskuteres i relation til sygeplejefaglig teori, sammenfattes og perspektiveres.<\/span><\/p>\nF\u00f8lelsen af at v\u00e6re et nummer i r\u00e6kken
\n<\/span><\/strong>Alle parrene udtalte under interviewene, at de f\u00f8lte sig som et nummer i r\u00e6kken. Dette ses bl.a. i udtalelsen fra M2: <\/span>[…] “vi f\u00f8lte lidt bare, at vi blev et nummer i r\u00e6kken. Altsa\u030a vi var bare et nyt nummer-par, der skulle ind og have den samme behandling som alle andre <\/em><\/span><\/strong><\/span>(M2). <\/span>…Ja, det blev sa\u030adan lidt samleba\u030ands agtigt <\/span>“<\/span> <\/span><\/em><\/strong>(K2).<\/span><\/p>\nFra citaterne forsta\u030as, at parret har oplevet en institutionaliseret behandling, hvor der manglede fokus p\u00e5 det enkelte par. M2 uddyber desuden, at det vil have v\u00e6ret gavnligt for dem, hvis personalet havde haft fokus p\u00e5 det menneskelige i behandlingen og ikke blot p\u00e5 tjeklister. <\/span>K1 oplevede en sygeplejerske, der skilte sig ud, netop fordi hun kunne huske dem fra gang til gang. Denne sygeplejerske form\u00e5ede at opbygge en god og tillidsfuld relation til parret, der stod i kontrast til den f\u00f8lelse af, at v\u00e6re et nummer i r\u00e6kken som de ellers oplevede, dette beskriver hun i f\u00f8lgende citat: […] “<\/em>og der var den her ene sygeplejerske som bare… Hun, hun er simpelthen en stjerne i vores forl\u00f8b\u2026 fordi hun huskede os\u2026 hvor de andre det var meget pr\u00e6get af det her rulleba\u030and, at\u2026. na\u030a men, vi var bare det n\u00e6ste par i r\u00e6kken\u2026 og det er jo fordi, de g\u00f8r det her 100 gange om dagen”<\/em><\/span><\/strong> (K1).
\n<\/span><\/p>\nFra citatet forst\u00e5s at det, at sygeplejersken kunne huske parret, fjernede f\u00f8lelsen af at v\u00e6re det n\u00e6ste par i r\u00e6kken. At sygeplejersken kunne huske parret stod i kontrast til det golde og upersonlige system, som parret ellers m\u00f8dte i deres behandlingsforl\u00f8b.<\/span><\/p>\nM3 beskriver, at han i m\u00f8det med sundhedsv\u00e6senet generelt har internaliseret synet p\u00e5 sig selv som et nummer i r\u00e6kken, hvilket han ogs\u00e5 oplevede i deres fertilitetsforl\u00f8b. Dertil tilf\u00f8jer han, at det kunne have v\u00e6ret rart, hvis det ikke havde v\u00e6ret s\u00e5dan – hvis forl\u00f8bet havde v\u00e6ret mere personligt. K3 understreger, at der var positive elementer i deres forl\u00f8b. For hende er der en positiv sammenh\u00e6ng mellem fokus p\u00e5 det enkelte par og f\u00f8lelsen af tryghed.<\/span><\/p>\nOplevelsen af at v\u00e6re et nummer i r\u00e6kken kongruerede parrene imellem. Denne f\u00f8lelse optr\u00e5dte, n\u00e5r parrene oplevede, at sygeplejersken havde fokus p\u00e5 behandlingen og ikke p\u00e5 parret i behandlingen. Ligeledes blev f\u00f8lelsen af at v\u00e6re et nummer i r\u00e6kken forst\u00e6rket ud fra to andre gennemg\u00e5ende tendenser: n\u00e5r parret oplevede, at sygeplejersken ikke orienterede sig i journalen og n\u00e5r det menneskelige aspekt i behandlingen blev negligeret. Tendenserne udfoldes i de f\u00f8lgende afsnit.<\/span><\/p>\nSygeplejersken er ikke orienteret i journalen
\n<\/span><\/strong>Parrene havde i deres fertilitetsforl\u00f8b et behov for kontinuitet og genkendelighed – at de kunne kende sygeplejersken, samt at sygeplejersken havde forudg\u00e5ende kendskab til dem. Dog oplevede samtlige par, at sygeplejersken ikke var orienteret i journalen inden konsultationen. Den manglende orientering i journalen kan ses i udtalelsen af M1:
\n<\/span>“Da vi blev ringet op ifm., at vores f\u00f8rste fors\u00f8g ikke var lykkedes, og vi fik at vide, vi bare skulle melde os ved n\u00e6ste cyklus”<\/em> <\/span><\/strong>(K1).<\/span> [K1 er gravid med donor\u00e6g og har ikke naturlig cyklus] <\/span>“…Hun<\/em> <\/span>(sygeplejersken) <\/span>havde ikke engang set i journalen, at det var donor\u00e6g, og vi ikke havde flere, og at der alts\u00e5 ikke bare var en n\u00e6ste cyklus”<\/strong> <\/span><\/em><\/span>(M1).<\/span><\/p>\nUdtalelsen indikerer et behov for, at sygeplejersken inden opkaldet havde orienteret sig i parrets journal og deres aktuelle situation. Skiftende sundhedspersonale ved hver konsultation samt manglende orientering i journalen skabte frustration hos samtlige par, der ofte f\u00f8lte, at de skulle starte forfra ved konsultationerne. Par 2 forklarede frustrationen i, at sundhedspersonalet hverken kunne huske dem eller havde kendskab til deres forl\u00f8b inden konsultationer, hvilket if\u00f8lge M2 gjorde dem utrygge i forl\u00f8bet. Ligeledes oplevede de, at sundhedspersonalet ikke snakkede sammen og var optagede af tjeklister, hvilket illustreres i udtalelsen af K2: <\/span>“Det var ret frustrerende, fordi de<\/em> <\/span>(sundhedspersonalet) snakkede ikke sammen, og de l\u00e6ste ikke journalen. <\/span><\/em><\/span>Sa\u030a man skulle til at forklare det hele, og det var ogsa\u030a derfor vi ikke rigtig lykkes med det, fordi I stedet for bare at lytte pa\u030a, hvad jeg sagde, sa\u030a; <\/span>,,Na\u030a men sa\u030adan plejer vi at g\u00f8re\u201d, og sa\u030a var det bare sa\u030adan” <\/span><\/span><\/em>(K2).<\/span><\/p>\nUd fra citatet fortolkes et uforl\u00f8st behov for kontinuitet samt genkendelighed i parrets forl\u00f8b. N\u00e5r sygeplejerskerne ikke havde l\u00e6st journalen inden konsultationen, sad K3 ligeledes tilbage med en f\u00f8lelse af at starte forfra ved hver konsultation. <\/span>Par 1 oplevede tryghed ved at have den samme sygeplejerske ved flere konsultationer. Dette gjorde, at de opbyggede en god og tillidsfuld relation til sygeplejersken, som de betegnede som en stjerne i deres forl\u00f8b. K1 var overbevist om, at denne sygeplejerske var selve \u00e5rsagen til deres opn\u00e5ede graviditet. <\/span>S\u00e5ledes findes hos alle parrene et behov for kontinuitet og genkendelighed i fertilitetsforl\u00f8bet, hvilket kan underst\u00f8tte tryghed i behandlingen. Behovet vil kunne underst\u00f8ttes ved, at sygeplejersker orienterer sig i journalen og at sundhedspersonale kommunikerer internt.<\/span><\/p>\nAt se parret i behandlingen
\n<\/span><\/strong>Samtlige par gav udtryk for et behov for at blive spurgt ind til. At blive spurgt ind til bidrog til at inddrage et menneskeligt fokus. Dette fokus blev oplevet positivt hos samtlige par. Sp\u00f8rgsm\u00e5let \u201chvordan har I det?\u201d afd\u00e6kker og anerkender det psykiske perspektiv i behandlingen. Det psykiske perspektiv blev anset som helt centralt hos alle parrene, hvilket udtrykkes af K2 i f\u00f8lgende citat: <\/span>“Det er ha\u030ardt. Det, det kan godt ske, altsa\u030a. Jo jo fysisk smerte og alt det der. Men der er ikke noget der sla\u030ar det, altsa\u030a, den psykiske kamp det er at v\u00e6re igennem”<\/span><\/em> (fertilitetsbehandling) (K2). <\/span><\/p>\nUd fra uddraget forsta\u030as, hvordan det psykiske perspektiv i forl\u00f8bet overskyggede de fysiske aspekter. Alle parrene oplevede det psykiske aspekt som essentielt, men samtidig som et aspekt der ofte blev negligeret af sundhedspersonale. Denne fors\u00f8mmelse beskrives bl.a. af K3: <\/span>“..man kunne ma\u030aske godt lige have ga\u030aet spadestikket dybere og ikke bare sa\u030adan have lavet den her overflade og henvist os. Men rent faktisk ogsa\u030a have spurgt lidt mere konkret ind til, hvordan forl\u00f8bet pa\u030avirker os psykisk”<\/strong> <\/span><\/em>(K3).<\/span><\/p>\nFra citatet forsta\u030as, at det ville have v\u00e6ret gavnligt for K3, hvis sygeplejersken havde v\u00e6ret mere unders\u00f8gende og konkret spurgt ind til parrets oplevelser og f\u00f8lelser i forl\u00f8bet. <\/span>Ligeledes betonede K1 \u00f8nsket om at blive spurgt ind til i f\u00f8lgende citat: <\/span>“…den der med almene: ,,Er I okay?\u201d <\/span><\/strong>Og, og det beh\u00f8vede faktisk ikke at v\u00e6re mere end det…hvis bare lige sygeplejersken brugte de fem minutter, hvor vi ma\u030aske ventede pa\u030a l\u00e6gen pa\u030a at v\u00e6re sa\u030adan: ,,Jamen, hvordan har I det?\u201d i stedet for bare at tale medicin og sa\u030adan nogle ting”<\/strong> <\/span><\/span><\/em>(K1).<\/span><\/p>\nFra citatet forsta\u030as, at K1 v\u00e6gtede samtalen om trivsel h\u00f8jt, men at hun i stedet m\u00f8dte en samtale om og et fokus p\u00e5 praktiske foranstaltninger. I stedet for fokus p\u00e5 det hele menneske, oplevede parrene et fokus p\u00e5 tjeklister. Hertil udtalte K3, at hun generelt oplevede et stort fokus p\u00e5 hendes \u00e6gs st\u00f8rrelse og ikke p\u00e5 hende som menneske i behandlingen. N\u00e5r personalet prioriterede det psykiske aspekt ved eksempelvis at sp\u00f8rge ind til, hvordan hun havde det, oplevede K3 det positivt, at der var fokus p\u00e5 hendes velbefindende i behandlingen og ikke kun pa\u030a behandlingen.<\/span><\/p>\nYdermere beskrev parrene, at det ikke kun var de psykiske aspekter der blev negligeret i behandlingen, men ogs\u00e5 at de som par f\u00f8lte sig fors\u00f8mt, idet sundhedspersonalet i ringe grad form\u00e5ede at inkludere og anerkende parret i behandlingen. <\/span>Den manglende inklusion af parret som helhed gav kvinderne en f\u00f8lelse af, at de ofte stod alene i behandlingen. M1 og M2 oplevede et stort og uforl\u00f8st behov for inddragelse, hvor sygeplejerskerne af og til ikke engang kunne huske deres navne. M3 ansa\u030a det som mere naturligt, at han ikke blev inddraget og udtalte: <\/span>“..det var jo ikke min krop, der fik behandlingen…Det var K3, der havde alle generne og de kropslige pa\u030avirkninger og sa\u030adan noget. Jeg tror egentlig mere, jeg var der som en st\u00f8tte”<\/span><\/em> <\/strong>(M3).<\/p>\nFra citatet forsta\u030as, at M3 ikke mente, at det var ham, der var i behandling. K3 udtalte dog, at hun betragtede det som, at de var i behandling sammen. Ligeledes p\u00e5pegede b\u00e5de par 1 og par 2 ogs\u00e5, at de opfattede sig som et par i behandlingen, hvorfor det var \u00f8nskeligt at blive behandlet s\u00e5ledes. Behovet for at blive anerkendt som par i behandlingen underst\u00f8ttes i f\u00f8lgende citat af K1, hvori hun udtrykte hvordan hun f\u00f8lte sig alene, samt hvordan hun \u00f8nskede at M1 i h\u00f8jere grad var blevet inkluderet: <\/span>“…Men ja, jeg synes ret hurtigt, at jeg kom til at sta\u030a alene, fordi det var mig, der var problemet, det var mig der tog imod alle behandlinger, og sa\u030a skulle M1 bare l\u00e6gge en s\u00e6dpr\u00f8ve en gang imellem, hmm, og det der med at de ikke engang kunne huske hans navn. <\/span>Det var sa\u030adan lidt … ja”<\/span> <\/span><\/em>(K1).<\/span><\/p>\nCitatet indikerer, at selvom K1 modtog behandlingen, fandtes et uforl\u00f8st behov for at blive betragtet og behandlet som et par i behandlingen. At sundhedspersonalet ikke huskede M1\u2019s navn var medvirkende til, at hun f\u00f8lte sig alene. M2 forbinder den manglende inklusion med utryghed, og fort\u00e6ller, at hvis der havde v\u00e6ret et st\u00f8rre fokus p\u00e5 ham, ville han have f\u00f8lt sig mere tryg i forl\u00f8bet. <\/span>Ovenst\u00e5ende tendens illustrerer sa\u030aledes et behov for en mere personlig behandling. I relation til hvordan sygeplejersken kan st\u00f8tte samt anerkende parret, kan det p\u00e5peges, at sp\u00f8rgsm\u00e5let \u201chvordan har I det?\u201d findes gavnligt. Sp\u00f8rgsm\u00e5let skaber fokus p\u00e5 det psykiske perspektiv, som parrene oplevede som centralt i deres forl\u00f8b. Desuden fandtes en tendens til, at sundhedspersonalets eksklusion af m\u00e6ndene bevirker, at m\u00e6ndene f\u00f8ler sig overset, samtidig med at kvinderne f\u00f8ler sig alene i forl\u00f8bet.<\/span><\/p>\nDiskussion
\n<\/span><\/strong>Tendenserne fra ovenst\u00e5ende fund vil i det f\u00f8lgende blive diskuteret med afs\u00e6t i sygeplejefaglige teori, lovgivning samt forskning. <\/span><\/p>\nMen at jeg rent faktisk ogs\u00e5 var et menneske
\n<\/span><\/strong>De amerikanske sygeplejeteoretikere Patricia Benner og Judith Wrubel skelner mellem begreberne: illness og disease. Begreberne betegner forskellige aspekter af det overordnede begreb sygdom. Disease ses som den patologiske tilstand af sygdommen, mens illness er den menneskelige oplevelse af det, der knytter sig til den patologiske tilstand (12).<\/span><\/p>\nMed afs\u00e6t i Benner og Wrubel kan det diskuteres, hvorvidt sundhedspersonalet har en tendens til at fokusere pa\u030a disease, hvorved illness negligeres. Dette kan bl.a. udledes fra f\u00f8lgende citat fra K1: <\/span>\u201cSa\u030a det der med, at hvis bare lige sygeplejersken brugte de fem minutter, hvor vi ma\u030aske ventede pa\u030a l\u00e6gen pa\u030a at v\u00e6re sa\u030adan: ,,Jamen, hvordan har I det?\u201d i stedet for bare at tale medicin og sa\u030adan nogle ting\u201d<\/span><\/em><\/strong><\/span> (K1). <\/span>Fra citatet forsta\u030as, at sygeplejersken har fokus pa\u030a medicinen <\/span>\u201cog sa\u030adan nogle ting\u201d<\/span><\/em>, der kan relatere sig til disease. K1 har et uforl\u00f8st behov for, at sygeplejersken i stedet havde spurgt ind til, hvordan parret havde det, hvilket kan fortolkes som et fokus pa\u030a illness. <\/span>Som n\u00e6vnt i afsnittet \u201cAt se parret i behandlingen\u201d n\u00e6vnte samtlige par et behov for at blive spurgt: \u201cHvordan har I det\u201d<\/em>.<\/span><\/p>\nDa sp\u00f8rgsma\u030alet er oplevelsesbetonet og l\u00e6gger op til dialog, kan der argumenteres for, at det vil have givet mulighed for, at sygeplejersken og parret kunne have italesat perspektiver, der vedr\u00f8rer illness. <\/span>Relevansen af sp\u00f8rgsma\u030alet underst\u00f8ttes af forskning udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse der fandt, at det gode sundhedspersonale sp\u00f8rger ind til patienten bl.a. med sp\u00f8rgsma\u030alet \u201chvordan har du det?\u201d. Rapporten pa\u030apeger, i overensstemmelse med projektets empiri, at det opleves som en barriere for en vellykket kommunikation med personalet, hvis patienten oplever, at der mangler respekt for det hele menneske (13). <\/span>Som det fremgik af afsnittet <\/span>At se parret i behandlingen<\/span>, oplevede de kvindelige informanter at sta\u030a alene i behandlingen.<\/span><\/p>\nUdsagn fra m\u00e6ndene pegede desuden i retning af, at de \u201cbare var med\u201d<\/em>. Bl.a. fortalte M3, at han havde indtryk af, at han ikke var en del af behandlingen. Dette mente han dog, at der var gode grunde til, da det var K3 der havde alle de kropslige pa\u030avirkninger. <\/span>Hos alle de interviewede par var det kvindens krop, der patologisk var grunden til, at parrene ma\u030atte gennemga\u030a fertilitetsbehandling. Da Benner og Wrubel definerer disease som en manifestation af abnormitet pa\u030a celle-, v\u00e6vs- eller organniveau, er det i dette projekt kun kvinderne, der har disease (12).<\/span><\/p>\nSom belyst i ovensta\u030aende havde parrene en oplevelse af, at der hos sundhedspersonale var fokus pa\u030a disease. Man kan diskutere om dette fokus resulterer i en naturlig omend uhensigtsm\u00e6ssig fors\u00f8mmelse af m\u00e6ndene, der netop ikke har disease. Da alle mandlige informanter deltog ved at aflevere s\u00e6dpr\u00f8ver, var de dog stadig patienter, men uden tilstedev\u00e6relse af disease (9).<\/span><\/p>\nDa Benner og Wrubel som n\u00e6vnt definerer illness som den menneskelige oplevelse af tab eller dysfunktion, der knytter sig til patologien, kan det diskuteres, hvorvidt manden oplever illness i forhold til definitionen. Men selvom det er kvinderne, der har disease, er det parret som helhed, der oplever det manglende barn \u2013 det manglende for\u00e6ldreskab og dermed den direkte konsekvens af disease. Der kan diskuteres om projektets empiri og fund havde udfoldet sig v\u00e6sentligt anderledes, hvis det var m\u00e6ndene, der havde v\u00e6ret a\u030arsagen til fertilitetsbehandling. Dette udfoldes n\u00e6rmere i metodiskussionen.<\/span><\/p>\nDet lidende par
\n<\/span><\/strong>Lidelsen hos det heteroseksuelle par kan belyses n\u00e6rmere med afs\u00e6t i Katie Erikssons lidelsesteori. Eriksson har, ligesom Benner og Wrubel, en grundtanke om, at sygeplejersken ikke blot ma\u030a fokusere pa\u030a sygdomsdiagnoser, men ogsa\u030a ma\u030a have den menneskelige oplevelse for \u00f8je (12, 14). Ud fra teorierne forsta\u030as et grundl\u00e6ggende behov for at blive anerkendt i lidelse. Som belyst i ovenst\u00e5ende, er et fertilitets-forl\u00f8b forbundet med flere aspekter af lidelse. Eriksson pa\u030apeger, at sundhedsv\u00e6senet har til forma\u030al at lindre menneskelig lidelse, men at det paradoksalt nok ofte medf\u00f8rer lidelse, at v\u00e6re patient (14).<\/span><\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/FA-2624-Fertilitetsbehandling.png\")
<\/p>\n