![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/Illustration.png?resize=704%2C355&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/p>\n
Mai-Britt Guldin<\/span>\u00b9<\/span><\/strong>, Carlo Leget<\/span>\u00b2 F\u00c5 ARTIKLEN LIGE HER SOM PDF<\/a> Resum\u00e9<\/strong> N\u00f8gleord:<\/strong> Tab, sorg, Integrative Proces Model, sorgmodeller, eksistentiel omsorg, sundhedsprofessionelle.<\/p>\n \nLoss and grief are often understood through models that describe stages, tasks, or pathological trajectories and emphasise the need to \u201cmove on\u201d, \u201caccept\u201d, or \u201clet go\u201d. While these theories have been helpful, they were developed within separate disciplinary traditions, focus on selected aspects of grief, and do not reflect the accumulated body of research from the past decades. Building on the Integrated Process Model of Loss and Grief, this article presents a more comprehensive understanding of grief as a dynamic, lifelong process that moves between different patterns of reaction, adaptation, and existential engagement. The model integrates dominant earlier approaches (stage models, task\u2011oriented models, attachment and continuing bonds, meaning\u2011making, and models of pathology and diagnosis) into a single process model that can be applied across types of loss, grief trajectories, and professional disciplines. The article discusses how this model can help health professionals better understand the diversity of grief responses, avoid oversimplified or outdated expectations of \u201cnormal\u201d grief, and foster more nuanced, existentially informed care for people who are grieving.<\/p>\n Keywords:<\/strong> Loss, grief, Integrated Process Model, grief theories, existential care, health professionals.<\/p>\n<\/div>\n Introduktion Alle de dominerende teorier om sorg er opst\u00e5et indenfor bestemte discipliner eller teoriretninger og fokuserer p\u00e5 bestemte aspekter af tab og sorg, men der er faktisk ikke nogen af dem, der har s\u00f8gt en helhedsorienteret forst\u00e5else af f\u00e6nomenet sorg.<\/span><\/p>\n I denne artikel beskriver vi p\u00e5 baggrund af den originale artikel om <\/span>The integrated Process Model of loss and Grief<\/span><\/em> hvorfor det kan v\u00e6re hj\u00e6lpsomt at s\u00f8ge en mere helhedsorienteret tilgang til sorg og flytte vores forst\u00e5else fremad, hvis vi vil forst\u00e5 og st\u00f8tte mennesker i sorg bedre.<\/span><\/p>\n Vi pr\u00e6senterer en ny forst\u00e5else af tab og sorg som integrerer de eksisterende teorier med ny forskning. I vores egen forskning har vi bl.a. sat fokus p\u00e5 en bredere unders\u00f8gelse af sorgreaktioner, men ogs\u00e5 at f\u00f8lge s\u00f8rgende l\u00e6ngere b\u00e5de inden og efter tabet, for at blive klogere p\u00e5 f\u00e6nomenet sorg.<\/span><\/p>\n Tab som den ultimative begr\u00e6nsning i livet Sorg opst\u00e5r ikke kun ved d\u00f8dsfald men ved alle slags tab. Tabene kan fx handle om relationer, evner, funktioner, status, roller, ressourcer, muligheder, ambitioner, dr\u00f8mme, v\u00e6rdier eller idealer. I de unders\u00f8gelser vi har til r\u00e5dighed, ser det ud til at alle tab for\u00e5rsager sorg, og at sorgreaktionen er forholdsvis ens uanset tabet, men livsomst\u00e6ndighederne og omstillingen er naturligvis forskellig afh\u00e6ngig af hvad der er mistet (1-5).<\/span><\/p>\n Det betyder, at sorg ikke er afgr\u00e6nset til d\u00f8dsfald, men vi s\u00f8rger hver gang, vi mister noget af betydning for os, eller noget vi har v\u00e6ret knyttet til, og hvor tabet p\u00e5virker vores forst\u00e5else af verden og os selv. Vi s\u00f8rger over det u-levede, og der hvor vores eksistens er p\u00e5 spil.<\/span><\/p>\n Popul\u00e6re forst\u00e5elser om sorg Freud Efter denne f\u00f8rste systematiske analyse af sorg har det optaget forskere og psykologer hele vejen gennem det seneste \u00e5rhundrede, hvordan vi skal forst\u00e5 sorg, og hvordan vi kan h\u00e5ndtere sorg i livet. I udviklingen efter Freud var den teoretiske ramme fortsat freudiansk eller psykodynamisk, men gradvist blev forskningen mere grundf\u00e6stet i repr\u00e6sentative studier.<\/span><\/p>\n K\u00fcbler-Ross, Cullberg og Wordens To-sporsmodellen Teoriernes p\u00e5virkning af sorgforst\u00e5else Is\u00e6r reaktioner som er blevet kaldt patologiske er blevet unders\u00f8gt og mange ressourcer er blevet brugt p\u00e5 at etablere kriterier samt et navn for en diagnose, som nu kaldes sorgforstyrrelse (8, 14-17). Sorgforstyrrelse menes at ramme 5-10% af s\u00f8rgende (8, 14-17). Senere er lige s\u00e5 mange studier g\u00e5et ind i at unders\u00f8ge interventioner til s\u00f8rgende med sorgforstyrrelse og effektive behandlingsformer til de 5-10% ramte (12, 13, 18).<\/span><\/p>\n Der er behov for en ny forst\u00e5elsen af tab og sorg De dominerende modeller er ikke l\u00e6ngere repr\u00e6sentative En helhedsorienteret model Nyere forskning Vi har derfor ogs\u00e5 kunnet sp\u00f8rge til eksistentielle aspekter af sorg, og hvordan tab p\u00e5virker tilgangen til livet. Her er det blevet tydeligt, at s\u00f8rgende udtrykker mange eksistentielle tanker og overvejelser i forbindelse med tab og sorg. Et par \u00e5r efter tabet ser det endda ud til, at de fleste oplever at sorgen har l\u00e6rt dem noget om prioriteringer, v\u00e6rdier og h\u00e5b eller mening (21-23).<\/span><\/p>\n De grundl\u00e6ggende eksistentielle sp\u00e6ndinger i sorg De grundl\u00e6ggende eksistentielle bekymringer giver i alle mennesker anledning til paradokser og sp\u00e6ndinger mellem modsatrettede poler, som ikke har nogen specifikke svar eller l\u00f8sninger men som den enkelte skal finde en balance i. Det kan fx v\u00e6re sp\u00e6ndingen mellem liv og d\u00f8d, nemlig at vi skal leve livet selvom vi ved vi skal d\u00f8. N\u00e5r vi oplever tab eller d\u00f8d, s\u00e5 bliver de eksistentielle sp\u00e6ndinger meget tydelige og n\u00e6rv\u00e6rende i os, men kendetegnende for dem er at de ikke kan mestres eller h\u00e5ndteres v\u00e6k. En eksistentialist ville fx sige, at de er et grundvilk\u00e5r i livet, som vi kan reflektere over for at finde ind til vores egne v\u00e6rdier eller mening i livet, s\u00e5 vi kan tr\u00e6ffe de rigtige valg om vores liv.<\/span><\/p>\n De grundl\u00e6ggende eksistentielle sp\u00e6ndinger vi m\u00f8der i sorg kan beskrives som:<\/span><\/strong><\/p>\n I den eksistentielle tilgang til sorg, vil sorgreaktionen ikke v\u00e6re noget der skal helbredes, men her er det snarere en overvejelse hvordan det er rigtig for den enkelte at leve med sit tab. P\u00e5 trods af smerte og fortvivlelse viser det sig, at mange s\u00f8rgende over tid kan opleve en dybere forst\u00e5else af livet og en \u00f8get balance i de eksistentielle sp\u00e6ndinger (21-23).<\/span><\/p>\n Der er behov for en ny model En ny model ville derfor skulle have som grundl\u00e6ggende forst\u00e5else, at tab og sorg er helt eksistentielt for os. Hensigten er desuden at modellen skal v\u00e6re helhedsorienteret og interprofessionel, da alle faggrupper i kirkeligt og socialt arbejde og i sundhedsv\u00e6senet arbejder med tab og sorg. <\/span>I det f\u00f8lgende vil vi uddybe hvordan vores helhedsorienterede og interprofessionel sorgmodel er bygget op.<\/span><\/p>\n Begrebsrammer for sorg Modellerne underst\u00f8tter det praktiske niveau, det der rummer specifikke terapier, interventioner, redskaber og instrumenter. Modellerne er ogs\u00e5 udviklet indenfor et mere abstrakt teoretisk niveau, der er udviklet i en monodisciplin\u00e6r kontekst som fx psykoanalysen eller kognitiv adf\u00e6rdsteori er indenfor psykologien. Og endelig p\u00e5 det mest abstrakte niveau, er teorierne baseret p\u00e5 videnskabelige paradigmer, der har arbejdet med sorgforskning, nemlig naturvidenskab, humaniora m.fl. <\/span>Indenfor disse paradigmer har forskellige faglige discipliner udviklet deres forst\u00e5else af sorg. Fx er To-sporsmodellen baseret p\u00e5 forskning og udviklet p\u00e5 baggrund af naturvidenskabelige principper.<\/span><\/p>\n Udvikling af en integrativ sorgmodel Derfor har vi valgt niveauet af modeller, der giver mulighed for at \u00e5bne et rum for samtale, hvor forskningen og tankegangen i forskellige discipliner og professioner kan m\u00f8des og skabe et solidt grundlag for videreudvikling af alt det arbejde, der allerede er udf\u00f8rt p\u00e5 omr\u00e5det. Vi besluttede at modellen skulle kaldes den integrative proces model (IPM) fordi den integrerer professionernes viden om sorg og afspejler processen omkring sorg.<\/span><\/p>\n Den Integrative Proces Model for Tab og Sorg For at billedligg\u00f8re modellen blev der f\u00f8rst indsat fem dimensioner og hver dimension blev knyttet op p\u00e5 en af de grundl\u00e6ggende eksistentielle sp\u00e6ndinger i livet, der er karakteristisk for sorg. Hver dimension har endvidere en r\u00e6kke centrale orienterings-punkter, som er baseret i forskningen, og som er vigtige for at finde balance eller finde sig selv i en ny verden med (endnu) et tab og leve med forandringerne:<\/span><\/p>\n Det er ikke hensigten af modellen skal skildre reaktioner p\u00e5 sorg, men snarere pr\u00e6sentere at hver s\u00f8rgende m\u00f8der en lang r\u00e6kke udfordringer i sorg, og det er forskelligt fra menneske til menneske hvilke reaktioner der indg\u00e5r, da det bl.a. ogs\u00e5 handler om hvordan den s\u00f8rgende selv kan m\u00f8de sin sorg. Det kan eksempelvis i den fysiske dimension omhandle de forskellige fysiske eller kropslige reaktioner p\u00e5 sorg s\u00e5som stresshormoner, rastl\u00f8shed, appetitl\u00f8shed, tr\u00e6thed osv. Den f\u00f8lelsesm\u00e6ssige dimension er karakteriseret ved f\u00f8lelsesm\u00e6ssige reaktioner som fortvivlelse, tristhed, l\u00e6ngsel, vrede og mange flere.<\/span><\/p>\n I den kognitive dimension henregnes reaktioner som omhandler p\u00e5virkningen p\u00e5 vores t\u00e6nkning fx optagethed af tabet, \u2019hvad-nu-hvis\u2019-tanker om at kunne have forhindret tabet og lignende. Den sociale dimension er karakteriseret ved de reaktioner der har at g\u00f8re med relationer, kulturelle aspekter, ritualer og social st\u00f8tte. Endelig omhandler den \u00e5ndelig-eksistentielle dimension eksempelvis tro, skyld, skam, tillid, h\u00e5b, mening og transcendens.<\/span><\/p>\n Hvordan sorgprocessen fungerer if\u00f8lge IPM Selvom processen over tid kan blive mere afbalanceret, vil den altid kunne \u2019\u00e5bne sig\u2019 eller blive tydelig, n\u00e5r der opst\u00e5r nye tab, udfordringer eller ubalancer i en af dimensionerne. S\u00e5 selvom dimensionerne, de ultimative bekymringer og eksistentielle sp\u00e6ndinger er universelle i sorg, s\u00e5 bliver de forskellige reaktioner og udfordringer levende i hver enkelt s\u00f8rgende i en unik sorgproces, der er baseret p\u00e5 den s\u00f8rgendes ressourcer, valg og tilgange til sorgen, samt individuel baggrund, identitet, v\u00e6rdier og endda tidligere tab.<\/span><\/p>\n Sorgprocesser har fem dimensioner IPM billedligg\u00f8r hvordan sorgen er kendetegnet ved mange forskellige reaktioner, men samtidig er den en \u00e5bning til livets store eksistentielle sp\u00f8rgsm\u00e5l, og her m\u00e5 alle mennesker k\u00e6mpe med at holde balancen og finde svar p\u00e5 egen eksistens og hvad meningen er med den. En vigtig pointe er at de eksistentielle sp\u00e6ndinger og processerne som er beskrevet i IPM p\u00e5 mange m\u00e5der stemmer overens med tidligere beskrivelser af sorgprocessen.<\/span><\/p>\n Eksempelvis er modellen om fastholdelsen af det f\u00f8lelsesm\u00e6ssige b\u00e5nd og IPMs beskrivelse af sociale processer, hvor den enkelte s\u00f8ger en balance mellem at give slip og holde fast ret ens. Eller teorien om pendulering i To-sporsmodellen ligner IPMs bev\u00e6gelse mellem forskellige aspekter af sorgen.<\/span><\/p>\n Eksistentielle sp\u00e6ndinger frem for faser eller pendulering Forskelle i sorgforst\u00e5elsen IPM handler i mods\u00e6tning til tidligere modeller ikke om at give svar p\u00e5 hvordan man skal s\u00f8rge. Modellen handler om at forst\u00e5, at sorg \u00e5bner et rum, som kan v\u00e6re voldsom, men hvor vi bliver inviteret til at se p\u00e5 livets store sp\u00f8rgsm\u00e5l og eksistentielle sp\u00e6ndinger. Her er der ingen rigtige eller forkerte svar, men mere eller mindre autentiske m\u00e5der for os at svare p\u00e5 livets store sp\u00f8rgsm\u00e5l om d\u00f8den, friheden, ansvaret, aleneheden og meningsl\u00f8sheden.<\/span><\/p>\n I IPM forst\u00e5s tab og sorg eksistentielt og derfor som en naturlig del af livet, som p\u00e5virker mange dimensioner i hverdagen, mens livet omstilles til tabet. Processen handler ikke om at h\u00e5ndtere sorg, men snarere om at finde en balance og integrere sorgen i livet. N\u00e5r vi kan det, ser det ud til at sorgen transformerer os til at leve med tydeligere v\u00e6rdier og st\u00f8rre integritet. I dette perspektiv er tab og sorg noget der forener os i sorg og s\u00e5rbarhed og fremfor at adskille os kan det hj\u00e6lpe os ind i mere forbundethed med hinanden.<\/span><\/p>\n Hvis du vil vide mere
\n<\/span><\/strong>1<\/span> <\/strong>Cand.Psych.Aut., Specialist, Ph.d., Seniorforsker, Forskningsenheden for almen praksis, Aarhus og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, Direkt\u00f8r Center for Sorg & Eksistens. m.guldin@ph.au.dk<\/a>
\n<\/span>2<\/span><\/strong> Professor, University of Humanistic Studies, Utrecht, Nederlandene og Direkt\u00f8r Center for Sorg & Eksistens<\/span>.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong><\/p>\n\n
\nTab og sorg forst\u00e5s ofte gennem modeller, der beskriver stadier, opgaver eller patologiske forl\u00f8b, og som l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5, at den s\u00f8rgende skal \u201ckomme videre\u201d, \u201cacceptere\u201d eller \u201cgive slip\u201d. Disse teorier har v\u00e6ret nyttige, men de er udviklet i forskellige faglige siloer, fokuserer p\u00e5 udvalgte aspekter af sorgen og afspejler ikke den samlede viden, der er opbygget gennem de seneste \u00e5rtiers sorgforskning. Med afs\u00e6t i den Integrative Proces Model for tab og sorg pr\u00e6senterer artiklen en mere helhedsorienteret forst\u00e5else, hvor tab og sorg ses som dynamiske, livslange processer, der bev\u00e6ger sig mellem forskellige reaktionsm\u00f8nstre, tilpasningsstrategier og eksistentielle temaer. Modellen integrerer tidligere dominerende teorier (reaktioner, opgaver, tilknytning, fortsatte b\u00e5nd, betydningsskabelse og patologi) og samler dem i \u00e9n procesmodel, der kan anvendes p\u00e5 tv\u00e6rs af tabstyper, sorgforl\u00f8b og faggrupper. Artiklen diskuterer, hvordan modellen kan st\u00f8tte sundhedsprofessionelle i at forst\u00e5 variationen i sorgreaktioner, forebygge overforenklede eller for\u00e6ldede forventninger til sorgforl\u00f8b og styrke en mere nuanceret, eksistentielt forankret omsorg for mennesker i sorg.<\/p>\nEnglish abstract<\/h4>\n
A new understanding of loss and grief: The Integrated Process Model and a challenge to outdated grief theories<\/strong><\/h5>\n
\n<\/span><\/strong>Tab og sorg bliver ofte betragtet som noget vi enten skal arbejde os igennem, komme videre fra eller l\u00e6re at leve med. Disse id\u00e9er er opst\u00e5et via teorier som har formet vores forst\u00e5else af hvad tab og sorg betyder i et menneskeliv.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Tab er en universel menneskelig oplevelse og kan muligvis kaldes den ultimative begr\u00e6nsning i den menneskelige eksistens. Vi er blevet vant til, at n\u00e5r der tales om tab, s\u00e5 mener vi at det handler om et menneske d\u00f8r. Men tab kan handle om mange andre aspekter af livet som kan mistes. Det kan handle om at miste en k\u00e6rlighedsrelation, ja, men ogs\u00e5 om alle andre ting der spiller en v\u00e6sentlig rolle for os. Vi kan miste lemmer eller funktioner ved sygdom, vi kan opleve at en af vores n\u00e6rmeste bliver syg og forandrer sig, vi kan miste vores job osv.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Den m\u00e5de vi har forst\u00e5et sorg har \u00e6ndret sig over tid. Historisk set er der en lang tradition for litteratur og forskning om sorg indenfor teologi, filosofi og psykologi, senest ogs\u00e5 sociologi og antropologi. Lang tid inden psykologien begyndte at beskrive og forklare sorgreaktionen, havde filosofien og teologien allerede besk\u00e6ftiget sig med sorg i \u00e5rhundreder (6).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Moderne sorgforskning beskrives dog ofte med udgangspunkt i Freuds klassiske og indflydelsesrige forst\u00e5else af sorg i Sorg og melankoli fra 1917 (7). Her beskrev han at \u2019sorgarbejde\u2019 er n\u00f8dvendig for at slippe det f\u00f8lelsesm\u00e6ssige b\u00e5nd til afd\u00f8de og forl\u00f8se sorgens f\u00f8lelser. Dette er senere blevet kaldt sorgarbejdshypotesen (8).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Undervejs har bl.a. K\u00fcbler-Ross\u2019 sorgfaser (1969), Cullbergs faset\u00e6nkning (1984) eller William Wordens sorgopgaver (1991) v\u00e6ret dominerende (9-11). Disse forst\u00e5elser blev omkring \u00e5rtusindskiftet afl\u00f8st af teorien om fastholdelse af det f\u00f8lelsesm\u00e6ssige b\u00e5nd (Continuing bonds) (12), som omhandler den forskning der viser, at vi ikke giver slip p\u00e5 vores afd\u00f8de, men vi bringer dem med os videre i livet ved at oprette et f\u00f8lelsesm\u00e6ssig b\u00e5nd til afd\u00f8de gennem ting der sikrer at vi husker dem, og ritualer der hj\u00e6lper os med at mindes, s\u00e5 vi kan f\u00f8le os t\u00e6t p\u00e5 dem (12). Teorien om fastholdelse af det f\u00f8lelsesm\u00e6ssige b\u00e5nd til afd\u00f8de er fortsat den mest dominerende forst\u00e5else af sorgprocessen i dag (13).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Umiddelbart herefter blev ogs\u00e5 To-spors-modellen udviklet (8). Her blev sorg for f\u00f8rste gang pr\u00e6senteret som en stressreaktion, som kan h\u00e5ndteres gennem to spor: \u00e9t som handler om tabet og sorgens f\u00f8lelser, og et andet spor som handler om at genoprette livet og hverdagen efter et tab. Begge spor er vigtige stressfaktorer i sorgen, som kun kan h\u00e5ndteres ved at pendulere fra den tabsorienterede f\u00f8lelsesbearbejdning til det genoprettelsesorienterede fokus p\u00e5 livs\u00e6ndringerne. Hermed blev forst\u00e5elsen af sorg omkring \u00e5rtusindskiftet forst\u00e5et som en individuel stressbaseret proces, der f\u00f8lger mange forskellige forl\u00f8b, faser og opgaver afh\u00e6ngig af det enkelte d\u00f8dsfald.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Teorierne om tab og sorg har ikke kun p\u00e5virket vores forst\u00e5else af sorg, men de har ogs\u00e5 v\u00e6ret styrende for forskningen i f\u00e6nomenet sorg. Efter de seneste psykologiske modeller, har en stor del af sorgforskningen og sorgforst\u00e5elsen i det 21. \u00e5rhundrede nemlig drejet sig om temaer som sorgens varighed og sv\u00e6rhedsgrad.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Al vores videnskabelige viden om sorg er efterh\u00e5nden nedf\u00e6ldet i teoretiske modeller om henholdsvis reaktioner (ogs\u00e5 kaldet modeller om stadier), h\u00e5ndtering (modeller om opgaver i sorg) og forl\u00f8b og konsekvenser af sorg (modeller om patologi og diagnose). Selvom forst\u00e5elsen af sorg har udviklet sig betydeligt i de seneste \u00e5rtier, er der specielt fire observationer omkring modellerne og forst\u00e5elsen af sorg, der giver stof til eftertanke:<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>De dominerende forst\u00e5elsesmodeller er hj\u00e6lpsomme, men de kan ikke l\u00e6ngere betragtes som repr\u00e6sentative i forhold til at omfavne alle tab, bredden af sorgreaktioner og medtage alle dimensioner af et sorgforl\u00f8b. I vores forst\u00e5else skal en model omfatte alle reaktioner for at v\u00e6re repr\u00e6sentativ, den skal se p\u00e5 helheden i reaktionerne og ikke kun udvalgte aspekter, og ideelt set skal den kunne benyttes af alle faggrupper, der arbejder med s\u00f8rgende for at kunne favne al den st\u00f8tte til s\u00f8rgende, der ydes fra forskellige professioner.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 denne baggrund har det v\u00e6ret vigtigt for os at arbejde p\u00e5 at udvikle en helhedsorienteret model med en opdateret forst\u00e5else af sorg. I arbejdet var det vigtigt for os at inkludere studier fra de seneste 25 \u00e5r i sorgforskningen, have fokus p\u00e5 bl.a. sorg ved andre tab end d\u00f8den, forskning der ogs\u00e5 afspejler humanistiske og eksistentielle aspekter af sorg (6), en \u00f8get skelnen mellem tab og traume (5, 6, 19), samt ikke mindst studier om kropslige og neuropsykologiske aspekter af sorg (20).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>I vores egne studier, har vi bl.a. de seneste 10 \u00e5r haft mulighed for at sp\u00f8rge bredere til reaktioner i sorgforl\u00f8bet end tidligere samt inkludere flere forskellige reaktioner end tidligere, fx kropslige reaktioner p\u00e5 sorg samt social st\u00f8tte mm. Vi har ogs\u00e5 kunnet f\u00f8lge de s\u00f8rgende i l\u00e6ngere tid for at unders\u00f8ge flere aspekter af langtids-konsekvenserne af sorg \u2013 ikke kun de f\u00f8rste 12-18 m\u00e5neder efter tabet, som de fleste studier g\u00f8r.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Sorg regnes for en eksistentiel oplevelse, da den er en helt naturlig men unik og personlig reaktion, som er forankret i det specifikke tab af k\u00e6rlighed, mening, v\u00e6rdi eller forbundethed i livet, som den s\u00f8rgende oplever. Samtidig er den t\u00e6t forbundet med den s\u00f8rgendes identitet, kernev\u00e6rdier, fortid samt planlagte fremtid. Det g\u00f8r reaktionen til en dybt eksistentiel oplevelse, som \u00e5bner til grundl\u00e6ggende eksistentielle bekymringer i livet, som alle mennesker konfronteres med. Kierkegaard og andre eksistentialister regner eksempelvis d\u00f8den, frihed, valg, ansvar, alenehed, meningsl\u00f8shed og tro som grundl\u00e6ggende eksistentielle bekymringer, som alle mennesker g\u00f8r sig overvejelser om (24, 25, 26).<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>Som f\u00f8lge af en opdateret forst\u00e5else af sorgforskningen, har det v\u00e6ret vores konklusion, at der er behov for en ny sorgmodel som er tidssvarende og kan rumme de forskellige landvindinger i forskningen i sorg. <\/span>Baggrunden for at udarbejde en ny model har endvidere v\u00e6ret at sikre en mere helheds-orienteret forst\u00e5else af sorg s\u00e5ledes at forskellige forskningsparadigmer, tilgange, teorier, modeller og professioner kan arbejde sammen.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>De teoretiske sorgmodeller, fx sorgarbejds-hypotesen, fasemodellerne og To-sporsmodellen er placeret indenfor de begrebsrammer, forskningstraditioner og paradigmer, som skildrer vores antagelser og forst\u00e5elser, men som ogs\u00e5 ender med at p\u00e5virke og styre vores praksis og videre forskning.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Da sorg er et komplekst f\u00e6nomen, studeres det bedst p\u00e5 baggrund af passende videnskabeligt funderede metoder, for kun p\u00e5 denne m\u00e5de kan den store mangfoldighed af behov hos personer med forskellige former for tab og sorg m\u00f8des. Vores id\u00e9 har v\u00e6ret at skabe basis for at de forskellige videnstraditioner kunne tale sammen for at uddybe forst\u00e5elsen af sorg og endda tale sammen om at hj\u00e6lpe mennesker i sorg. Her er der naturligvis en risiko for at de fundamentalt forskellige indsigter fra forskellige paradigmer og discipliner mister soliditet eller terapier mister effektivitet.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Med basis i den forh\u00e5ndenv\u00e6rende forskning, er det tydeligt at der er behov for en model der kan rumme en fysisk, psykologisk, social og \u00e5ndelig-eksistentiel tilgang til sorg. For at udvikle denne ide blev modellen af Cicely Saunders om \u2018Total Smerte\u2019 (Total Pain) fra palliativ indsats benyttet som inspiration, da den netop sigter mod at inkorporere alle faglige discipliner i forst\u00e5elsen af lidelse (27, 28). <\/span>N\u00e5r den tidligere forskning i sorg tages i betragtning, blev det besluttet at skelne mellem f\u00f8lelsesm\u00e6ssige og kognitive aspekter af den psykologiske dimension, s\u00e5ledes at IPM rummer fem dimensioner(29):<\/span><\/p>\n\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/IPM-Modellen.png?resize=708%2C882&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Logikken i IPM er indg\u00e5ende beskrevet i bogen <\/span>Tab, sorg og eksistens<\/em> <\/span>(30). De fem dimensioner er ul\u00f8seligt forbundet med hinanden, og det er en individuel proces, hvilke dimensioner der er aktive p\u00e5 et givent tidspunkt. Billedligt talt kan man beskrive det som at p\u00e5 forskellige tidspunkter i processen tr\u00e6der udfordringerne i en bestemt dimension i forgrunden, mens de andre dimensioner tr\u00e6der mere i baggrunden, og lidt senere skifter det og en anden dimension tr\u00e6der i forgrunden. P\u00e5 den m\u00e5de skifter sorgens reaktioner, udfordringer og eksistentielle sp\u00e6ndinger i en dynamisk proces, som aldrig lander helt, da de eksistentielle udfordringer altid er relevante for et menneske.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Det der er f\u00e6lles for alle sorgprocesser, er de fem dimensioner, og at de eksistentielle sp\u00e6ndinger er involveret p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de. Det der er unikt i hver sorgproces, er den specifikke m\u00e5de og r\u00e6kkef\u00f8lge, hvorp\u00e5 processerne i dimensionerne udspiller sig i det enkelte individ.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Forskellen er imidlertid at if\u00f8lge IPM handler dette hverken om faser, pendulering eller opgaver, fordi sorgen snarere forst\u00e5s som eksistentielle sp\u00e6ndinger, som noget der er grundl\u00e6ggende for alle eksistentielle processer i livet, og ikke noget der kun opst\u00e5r i den psykologiske dimension eller som kun er kendetegnende for sorg. Sagt med andre ord er de eksistentielle sp\u00e6ndinger ofte allerede kendt af den enkelte, men i sorgen vil de eksistentielle udfordringer pr\u00e6sentere sig med et st\u00f8rre pres og tydeligere krav til personen om at finde balance.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>B\u00e5de i de tidlige fasemodeller samt i To-spors-modellen blev der pr\u00e6senteret en r\u00e6kke opgaver og centrale problemstillinger i sorg.
\n<\/span>I<\/span> nedenst\u00e5ende skema, fremg\u00e5r forskellene mellem sorgforst\u00e5elsen i faseteorierne, To-sporsmodellen og IPM. I IPM er disse udfordringer integreret mere, da de her forst\u00e5s som ul\u00f8seligt forbundet med grundl\u00e6ggende eksistentielle sp\u00f8rgsm\u00e5l, som altid er til stede i menneskelivet, men som blot kommer i forgrunden i sorgprocessen.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/Forskelle-mellem-sorgmodeller.png?resize=702%2C478&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
\nPerspektiv
\n<\/span><\/strong>I den oprindelige sorgarbejdshypotese var ideen om sorgbearbejdning at den s\u00f8rgende skulle forl\u00f8se f\u00f8lelserne, sige farvel og g\u00e5 videre i livet. I opgavemodellerne var ideen at der var bestemte opgaver der skulle l\u00f8ses for at sorgen kunne overst\u00e5s. I To-sporsmodellen var id\u00e9en at sorg er stress som forl\u00f8ber i to spor, og at sorgen kunne h\u00e5ndteres ved at skabe en dynamisk proces ved at regulere forl\u00f8bet hen imod at leve med sorgen.<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span>LYT<\/a><\/strong> til den letforst\u00e5elige podcast p\u00e5 engelsk om forskningsartikel <\/span>The integrated Process Model of loss and Grief- An interprofessional understanding.
\n<\/span><\/em>L\u00c6S <\/a><\/strong>forskningsartiklen The integrated Process Model of loss and Grief- An interprofessional understanding, <\/em>som artiklen er baseret p\u00e5.
\n<\/span>F\u00d8LG <\/a><\/strong>Center for Sorg og Eksistens<\/em> p\u00e5 LinkedIn
\nL\u00c6S<\/a><\/strong> om bogen som pr\u00e6senterer Den integrative procesmodel<\/em>, som bygger p\u00e5 opdateret forskning og eksisterende teorier. L\u00e6s anmeldelsen af bogen<\/a><\/span><\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/bog.png?resize=275%2C409&quality=80&ssl=1\")
<\/a><\/p>\n<\/div>\n