\n
Resum\u00e9
\n<\/span><\/strong>Fra 2019 til 2021 var der en st\u00f8rre udskiftning blandt sygeplejerskerne p\u00e5 Afdeling for \u00d8jensygdomme, Aarhus Universitetshospital (AUH), svarende til 13 procent. Den efterf\u00f8lgende analyse viste, at der var mange forskellige \u00e5rsager hertil. Hvis udviklingen ikke vendte, ville der blive et fald i kompetenceniveauet i sygeplejerskegruppen. <\/span>Den sygeplejefaglige ledelse p\u00e5 afdeling for \u00d8jensygdomme igangsatte derfor introduktions-programmer til de nyansatte og udviklede en 2-\u00e5rig videreuddannelse med henblik p\u00e5 at f\u00e5 erfarne sygeplejersker med mere end to \u00e5rs erfaring til at blive i \u00f8jenspecialet.<\/span><\/p>\nDen 2-\u00e5rige videreuddannelse best\u00e5r af 14 undervisningsdage, samt et efterf\u00f8lgende forbedringsprojekt med udgangspunkt i egen afdeling. I alt deltog 12 erfarne sygeplejersker fra henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet G\u00f8dstrup p\u00e5 f\u00f8rste hold af uddannelsen tilbage i 2021. <\/span>De havde gennemsnitlig 11,6 \u00e5rs erfaring.<\/span><\/p>\nEt \u00e5r efter endt uddannelse var alle 12 sygeplejersker stadig ansat i de to \u00f8jenafdelinger. <\/span>Til sammenligning var der en udskiftning p\u00e5 10 procent blandt sygeplejersker fra afdeling for \u00d8jensygdomme, AUH. Det vil sige, at seks ud af 61 sygeplejersker havde s\u00f8gt nyt job. <\/span>Sygeplejerskerne p\u00e5 den 2-\u00e5rige videreuddannelse var meget tilfredse med udbyttet af uddannelsen. <\/span>De gav udtryk for, at deres sygeplejefaglige kompetencer var blevet v\u00e6sentligt styrket. Samtidig var det betydningsfuldt, at kunne tilegne sig ny viden og vidensdele med andre sygeplejersker, p\u00e5 tv\u00e6rs af subspecialer i \u00f8jenfaget.<\/span><\/p>\nHold 2 af uddannelsen afsluttede f\u00f8rste \u00e5rs undervisning i februar 2023, og er nu ved at afslutte forbedringsprojekter i egen afdeling, som afslutning p\u00e5 videreuddannelsen. <\/span>Alle de sygeplejersker, der gennemf\u00f8rte uddannelsen p\u00e5 hold 2 er fortsat ansat i \u00f8jenspecialet et \u00e5r efter at undervisnings\u00e5ret blev afsluttet. Ogs\u00e5 dette hold fandt det betydningsfuldt, at deltage i uddannelsen og mente som det tidligere hold, at have v\u00e6sentligt styrket de faglige kompetencer og mulighed for vidensdeling med kollegaer fra andre \u00f8jenafdelinger.
\nHold 2 var repr\u00e6senteret med sygeplejersker fra seks forskellige \u00f8jenafdelinger i Jylland og p\u00e5 Fyn. <\/span>Hold 3 startede i sep. 2023 og uddannelsen blev udbudt til alle \u00f8jenafdelinger i Danmark, og er repr\u00e6senteret med deltagelse fra alle otte \u00f8jenafdelinger i Jylland og p\u00e5 Fyn. <\/span>Hold 3 blev afsluttet i sommeren 2024, og er afl\u00f8st af Hold 4 som startede op i september 2024, med deltagelse fra hele landet.<\/span><\/p>\nEnglish a<\/strong>bstract <\/p>\n<\/strong><\/h4>\n
Postgraduate education in ophthalmic nursing strengthens competencies among experienced eye nurses<\/strong><\/h5>\n
\nFrom 2019 to 2021, the Department of Ophthalmology at Aarhus University Hospital (AUH) experienced considerable nurse staff turnover, amounting to 13%. An internal analysis showed that this had multiple causes, and if the trend continued, the overall competence level in the nursing group would decline. In response, the nursing leadership initiated structured introduction programmes for newly employed nurses and developed a two\u2011year postgraduate education programme to retain experienced nurses with more than two years\u2019 seniority in the ophthalmology speciality.<\/span><\/p>\nThe two\u2011year programme consists of 14 study days and a subsequent improvement project based in the participant\u2019s own department. The first cohort in 2021 included 12 experienced nurses from AUH and Regionshospitalet G\u00f8dstrup, with an average of 11.6 years of experience. One year after completing the programme, all 12 nurses were still employed in the two ophthalmology departments, whereas the overall turnover among nurses in the Department of Ophthalmology at AUH during the same period was 10% (6 of 61 nurses left their positions). Participants reported high satisfaction with the programme and felt that their nursing competencies had been significantly strengthened; they also highlighted the importance of acquiring new knowledge and sharing expertise across ophthalmology subspecialties.<\/p>\n
The second cohort completed the first year of teaching in February 2023 and is now finalising local improvement projects as the programme’s concluding phase. All nurses who completed the second cohort remained in the specialty one year after finishing the teaching year and, like the first cohort, emphasised that the programme had substantially enhanced their professional competencies and opportunities for knowledge sharing with colleagues from other eye departments. Cohort 2 included nurses from six different ophthalmology departments in Jutland and on Funen, while cohort 3, which started in September 2023, was offered to all eye departments in Denmark and had participants from all eight ophthalmology departments in Jutland and on Funen. Cohort 3 finished in summer 2024, followed by cohort 4, which began in September 2024 and included participants from across the country.<\/p>\n
Keywords: <\/strong>Ophthalmic nursing, postgraduate education, competency development, retention, experienced nurses, speciality nursing, improvement projects, interdepartmental collaboration.<\/p>\n<\/div>\nHvordan opstod ide\u00e9n om en videreuddannelse?
\n<\/span><\/strong>Hvad er erfarne sygeplejersker drevet af?<\/span>Forskningen viser, at god ledelse har en betydning for sygeplejerskernes tilknytning til afdelingen. Herudover er det betydningsfuldt, at sygeplejersken har f\u00f8lelsen af at v\u00e6re inddraget i afdelingens beslutninger, hvilket giver en \u00f8get motivation for at arbejde (1).<\/span><\/p>\nVi ved ogs\u00e5 fra forskning i det psykosociale arbejdsmilj\u00f8, at blandt andet udviklings-muligheder og indflydelse p\u00e5 arbejdet har betydning og bidrager til motivation og arbejdsgl\u00e6de (2).<\/span><\/p>\nDerudover skaber faglig viden et vedholdende \u00f8nske om tilknytning (3), hvorfor vi i afdeling for \u00d8jensygdomme \u00f8nskede at skabe rammerne for, at sygeplejerskerne havde mulighed for at videreudvikle deres kompetencer.<\/span><\/p>\nArbejdstesen i dette projekt var derfor:<\/span><\/p>\n“Kan man udvikle en uddannelse for erfarne \u00f8jensygeplejersker med henblik p\u00e5 fortsat kompetenceudvikling, der medf\u00f8rer \u00f8get tilknytning? Og kan den enkelte sygeplejerske selvst\u00e6ndigt tage ansvar for hensigtsm\u00e6ssige forandringer i afdelingen med id\u00e9generering, inddragelse og implementering”?<\/span><\/em><\/p>\n\u00d8jensygdomme p\u00e5 Aarhus Universitetshospital
\n<\/span><\/strong>Afdeling for \u00d8jensygdomme p\u00e5 Aarhus Universitetshospital (AUH) er Danmarks 2. st\u00f8rste \u00f8jenafdeling, som rummer b\u00e5de det kirurgiske og det medicinske speciale. I afdelingen er alle fagets subspecialer samlet. Afdelingen har et operationsafsnit med seks operationslejer samt en stor klinik, der prim\u00e6rt er \u00e5ben i dagstid.
\n<\/span>I 2022 blev der udf\u00f8rt ca. 18.000 kirurgiske indgreb samt ca. 62.000 ambulante bes\u00f8g, som varetages af de 145 medarbejdere, der er ansat p\u00e5 afdelingen.
\n<\/span>Derudover er der d\u00f8gnd\u00e6kket akutfunktion for hele Region Midtjylland med ca. 6.300 bes\u00f8g \u00e5rligt. De fleste patienter er synstruede og kr\u00e6ver hurtig behandling. Afdelingen har desuden ansvar for Den Danske Hornhindebank og aktiviteten p\u00e5 \u00d8jenklinikken p\u00e5 Regionshospitalet i Silkeborg, hvor l\u00e6ger og optometrister g\u00e5r p\u00e5 tv\u00e6rs af de to matrikler.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/11\/Nethinde.png?resize=287%2C271&quality=80&ssl=1\")
<\/span><\/p>\n <\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
De erfarne \u00f8jensygeplejersker p\u00e5 afdeling for \u00d8jensygdomme, Aarhus Universitetshospital, skal kunne betjene mange forskellige typer avanceret teknisk udstyr og v\u00e6re rutinerede i at beskrive resultaterne, fx n\u00e5r en nethinde som p\u00e5 billede skal unders\u00f8ges. Der arbejdes tv\u00e6rfagligt i subspecialiserede teams, hvor der samarbejdes om patientforl\u00f8bene.
\n<\/span>Her varetages nogle af opgaverne monofagligt alt efter kompetence, og andre kan l\u00f8ses tv\u00e6rfagligt af sygeplejersker, l\u00e6ger, optometrister, ortoptister og sekret\u00e6rer i f\u00e6llesskab. <\/span>Sygeplejerskerne arbejder i flere sub-specialiserede teams og har dermed mulighed for at g\u00e5 p\u00e5 tv\u00e6rs og f\u00f8lge patienternes forl\u00f8b.
\n<\/span>
\nSygeplejen i \u00f8jenfaget
\n<\/span><\/strong>Den oftalmologiske sygepleje adskiller sig fra sygeplejepraksis i andre fag, grundet omfanget af tekniske f\u00e6rdigheder. Faget kr\u00e6ver ligeledes gode kommunikative og p\u00e6dagogiske egenskaber med fokus p\u00e5 korttidssygepleje og relationsdannelse for at kunne yde sygepleje p\u00e5 et h\u00f8jt fagligt niveau. <\/span>Da de f\u00e6rreste sygeplejersker har stiftet bekendtskab med oftalmologisk sygepleje inden ans\u00e6ttelse p\u00e5 afdelingen, kr\u00e6ver det lang opl\u00e6ring uanset tidligere erfaring, f\u00f8r sygeplejerskerne kan praktisere p\u00e5 et h\u00f8jt fagligt og selvst\u00e6ndigt niveau. Nyansatte gennemg\u00e5r et struktureret opl\u00e6ringsforl\u00f8b med undervisning og sidemandsopl\u00e6ring, herunder brug af kompetencekort.<\/span><\/p>\nEn erfaren \u00f8jensygeplejerske skal kunne udf\u00f8re en omsorgsfuld, rutineret, sikker og selvst\u00e6ndig sygepleje p\u00e5 et h\u00f8jt specialiseret niveau. Sygeplejersken skal selvst\u00e6ndigt kunne tage initiativ til at udvikle, implementere og evaluere patientforl\u00f8b p\u00e5 tv\u00e6rs af klinikkerne og operationsafsnittet samt p\u00e5 tv\u00e6rs af afdelinger, hospitaler og sektorer.<\/span><\/p>\nDesuden skal sygeplejersken kunne arbejde m\u00e5lrettet og systematisk, samt reflektere over egen og andres praksis med henblik p\u00e5 forbedringer \u2013 samt v\u00e6re i stand til at lede op og til siden. En erfaren \u00f8jensygeplejerske skal samtidig, kunne tage initiativ til at udvikle sygeplejen ved at igangs\u00e6tte udviklings-projekter samt deltage i forsknings-projekter. <\/span>Sygeplejersken skal selvst\u00e6ndigt kunne udarbejde, revidere og implementere informationsmateriale – og bidrage til at undervise i teori og praksis ud fra evidensbaseret viden og bedste praksis.<\/span><\/p>\nVejen til at f\u00e5 erfarne sygeplejersker til at blive i specialet
\n<\/span><\/strong>I forbindelse med at afdeling for \u00d8jensygdomme i 2018 skulle flytte til det nybyggede Aarhus Universitetshospital, hvor hospitalerne fra tre matrikler skulle samles, oplevede afdelingen en stor udskiftning blandt sygeplejerskerne. <\/span>Den sygeplejefaglige ledelse dr\u00f8ftede, hvad der skulle til for at f\u00e5 de erfarne sygeplejersker til at forts\u00e6tte i \u00f8jenspecialet – og hvad der g\u00f8r, at erfarne sygeplejersker til stadighed finder deres job interessant og udfordrende. De erfarne sygeplejersker efterspurgte en opm\u00e6rksomhed p\u00e5 deres faglighed og kompetenceudvikling.<\/span><\/p>\nDen sygeplejefaglige ledelse har ambitioner om at kunne tiltr\u00e6kke nye sygeplejersker til afdelingen og samtidigt g\u00f8re det attraktivt, at f\u00e5 de erfarne sygeplejersker til at blive. Her opstod id\u00e9en om at etablere en uddannelse for de erfarne sygeplejersker. <\/span>I afdelingen er der i forvejen et godt introduktionsforl\u00f8b for nyansatte sygeplejersker samt en struktureret introduktion til faget med bl.a. undervisning, sidemandsopl\u00e6ring og brug af<\/span> kompetencekort.<\/span><\/p>\nVi \u00f8nskede at give de erfarne sygeplejersker mulighed for at uddanne sig yderligere for at \u00f8ge det individuelle og dermed det samlede kompetenceniveau i afdelingen. <\/span>Det var et vigtigt fokus at \u00f8ge sygeplejerskernes kendskab til patientforl\u00f8bene p\u00e5 tv\u00e6rs af subspecialer, klinik og operation.<\/span><\/p>\nSygeplejerskernes virksomhedsomr\u00e5de kunne udvides v\u00e6sentligt, og de havde dermed mulighed for at udvikle sig inden for samme fag og afdeling og beh\u00f8vede derfor ikke at skifte afdeling for at f\u00e5 nye udfordringer. <\/span>Den sygeplejefaglige ledelse p\u00e5 afdeling for \u00d8jensygdomme \u00f8nskede at vise de erfarne sygeplejersker, at kontinuerlig kompetence-udvikling og tilegnelse af ny viden er mulig i samme afdeling p\u00e5 tv\u00e6rs af funktioner som klinik og operation samt i de 16 teams som afdeling for \u00d8jensygdomme er opdelt i, se <\/span>Figur 1<\/span><\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/11\/FIGUR-1-2.png?resize=754%2C549&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
<\/p>\n
Uddannelsen er en investering i den enkelte sygeplejerske og \u00f8ger det tv\u00e6rfaglige samarbejde samt kvaliteten i patientforl\u00f8bene. \u00d8jensygeplejersker, der har deltaget i uddannelsen, yder sygepleje p\u00e5 et h\u00f8jt kompetenceniveau og vil kunne arbejde p\u00e5 tv\u00e6rs af klinikkerne og operationsafsnittet med bredere tv\u00e6rfaglig forst\u00e5else og indsigt i det fulde patientforl\u00f8b.<\/span><\/p>\nUddannelsens tilblivelse
\n<\/span><\/strong>Den sygeplejefaglige ledelse i afdeling for \u00d8jensygdomme besluttede i marts 2020 at etablere en \u00f8jenuddannelse for erfarne sygeplejersker og f\u00f8rste hold begyndte marts 2021.<\/span><\/p>\nF\u00f8rste \u00e5r var en pr\u00f8vehandling, som bibragte os nogle erfaringer. Uddannelsen blev justeret til hold 2 – s\u00e6rligt ud fra de evalueringer, vi fik fra deltagerne. P\u00e5 hold 3, der begyndte i september 2023, blev uddannelsen justeret igen i forhold til antal, deltagerkreds samt indhold. <\/span>Blandt andet blev der indlagt to internater p\u00e5 uddannelsen og oprettet studiegrupper, p\u00e5 tv\u00e6rs af afdelingerne, s\u00e5 der blev st\u00f8rre mulighed for netv\u00e6rksdannelse, se <\/span>Figur 2<\/span><\/p>\nUddannelsens sammens\u00e6tning
\n<\/span><\/strong>Det f\u00f8rste af uddannelsens to \u00e5r best\u00e5r nu af 14 hele undervisningsdage med cirka en m\u00e5neds interval. Alle subspecialer i \u00f8jensygdomme er repr\u00e6senteret med undervisning af bl.a. sygeplejersker og speciall\u00e6ger i en repr\u00e6sentativ fordeling. Uddannelsen best\u00e5r af forel\u00e6sninger og gruppearbejde med teoretisk fokus. Derudover er der praktiske \u00f8velser og f\u00e6lles refleksioner med rig mulighed for sparring og vidensdeling. Det f\u00f8rste undervisnings\u00e5r afsluttes med et internat, hvor deltagerne pr\u00e6senterer en sygeplejefaglig case for de \u00f8vrige deltagere. Lederne fra de repr\u00e6senterede afdelinger bliver inviteret til at deltage ved casepr\u00e6sentationen.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/11\/FIGUR-2-1.png?resize=704%2C1031&quality=80&ssl=1\")
<\/span><\/strong><\/p>\n <\/p>\n
Forbedringsmodellen
\n<\/span><\/strong>Ved starten af det andet \u00e5r p\u00e5 uddannelsen v\u00e6lger hver deltager et forbedringsprojekt med en tildelt vejleder i egen afdeling. Med baggrund i Forbedringsmodellen Plan-Do-Study-Act (PDSA), vurderer den enkelte deltager i samarbejde med sin vejleder, hvad deltageren \u00f8nsker at opn\u00e5 med sit forbedringsprojekt samt hvordan dette implementeres. I processen med forbedringsmodellen er det n\u00f8dvendigt med pr\u00f8vehandlinger; det vil sige, at den enkelte deltager afpr\u00f8ver sit forbedringstiltag i lille skala for at kunne evaluere og justere til en efterf\u00f8lgende st\u00f8rre forandring i en l\u00f8bende proces, se <\/span>Figur<\/strong> 3 <\/strong><\/span>(4).<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/11\/FIGUR-3-1.png?resize=331%2C343&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Forbedringsmodellen er fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed og er implementeret p\u00e5 Aarhus Universitetshospital som et redskab til at skabe \u00e6ndringer i strukturer og processer, der kan medf\u00f8re bedre kvalitet for den enkelte patient. Modellen handler ikke om, hvad god kvalitet er – mere om, hvordan man kan opn\u00e5 den kvalitet og forbedring, som er m\u00e5let i det enkelte tilf\u00e6lde (4). Eksempler p\u00e5 et forbedringsprojekt kan v\u00e6re en mere optimal procedure begrundet med empiri. Eksempelvis udarbejdelse af en ny informations-video om proteseh\u00e5ndtering, en planche som kan \u00f8ge akutte patienters forst\u00e5else af ventetid eller udvikling af et struktureret opl\u00e6rings-program ved hj\u00e6lp af \u00f8jenspecifikke kompetencekort til nyansatte operations-sygeplejersker.<\/span><\/p>\nEfter udarbejdelse af forbedringsprojektet freml\u00e6gger sygeplejersken projektet for afdelingens \u00f8vrige medarbejdere og forklarer processen i relation til forbedringsmodellen.<\/span> Fra Hold 3 freml\u00e6gges projektet for ens eget hold sidst p\u00e5 andet \u00e5r. <\/span>De didaktiske overvejelser, der ligger bag beslutningen om at benytte modellen, udspringer af et \u00f8nske om at bibringe afdelingen nogle kvalificerede tiltag, der allerede er implementeret og skaber udvikling i afdelingen.<\/span><\/p>\nP\u00e5 denne m\u00e5de fors\u00f8ges at etablere en kultur, hvor den enkelte sygeplejerske vil forholde sig reflekterende og unders\u00f8gende over egen praksis, s\u00e5ledes at udviklingstiltag og implementering af disse ikke ligger fjernt for sygeplejersken. Det har ogs\u00e5 en betydning, at modellen er enkel i sin struktur og dermed let at forst\u00e5 og agere ud fra, og hermed bliver l\u00e6ringsperspektivet udbygget. Hensigten er at styrke deltagernes l\u00e6reproces og g\u00f8re den opn\u00e5ede viden fra uddannelsen relaterbar og mulig at benytte i egen kontekst i dagligdagen.<\/span><\/p>\nUndervisningen p\u00e5 uddannelsen varetages af s\u00e5vel eksterne som interne undervisere. Der undervises blandt andet i:
\n<\/span>\u00d8jensygepleje rettet mod de forskellige sygdomme, relationel koordinering og adf\u00e6rdsprofiler, l\u00e6ring, transfer, forr\u00e5else, sygepleje til den \u00e6ldre patient, social sygepleje, viden om unges utilstr\u00e6kkelighed, akutsygepleje, kr\u00e6ftsygepleje. <\/span>Emnerne evalueres og justeres l\u00f8bende. Emnerne er dels valgt af den sygeplejefaglige ledelse med henblik p\u00e5 at give sygeplejerskerne de kompetencer, der er brug for i den fremadrettede patientbehandling og er dels valgt p\u00e5 baggrund af \u00f8nsker fra sygeplejerskerne. Derudover underviser l\u00e6ger repr\u00e6senteret ved de 16 subspecialer som afdelingen for \u00d8jensygdomme er opdelt i.<\/span><\/p>\nDeltagernes foruds\u00e6tninger
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 hold 1 i 2021-2022 inviterede afdeling for \u00d8jensygdomme p\u00e5 AUH to sygeplejersker fra Regionshospitalet G\u00f8dstrup, sammen med ti sygeplejersker fra AUH. Det var et opstarts\u00e5r, og vi \u00f8nskede at afpr\u00f8ve konceptet i mindre skala. P\u00e5 AUH lagde vi til grund, at sygeplejerskerne skulle ans\u00f8ge om deltagelse med en motiveret ans\u00f8gning. Vi fik flere ans\u00f8gninger, end vi kunne optage p\u00e5 holdet. Opstarten var succesfuld i den forstand, at vi havde ramt rigtigt i forhold til \u00f8nsket om videreuddannelse.<\/span><\/p>\nDe deltagende sygeplejersker p\u00e5 hold 1 var i alderen 36-55 \u00e5r. P\u00e5 holdet var der en gennemsnitlig erfaring p\u00e5 20 \u00e5r som uddannet sygeplejerske, derudover havde de deltagende sygeplejersker i gennemsnit 11,6 \u00e5rs erfaring med \u00f8jenspecialet, se <\/span>Figur 4<\/span><\/strong>. Desuden varetog deltagerne p\u00e5 hold 1 en del specialfunktioner p\u00e5 afdelingerne som eksempelvis klinisk vejleder og specialeansvarlige.<\/span><\/p>\nP\u00e5 hold 2 i 2022-2023 inviterede vi sygeplejersker fra tre regioner, hvor i alt seks \u00f8jenafdelinger og klinikker deltog. P\u00e5 hold 2, var deltagerne mere blandet i alder og erfaring. Det aldersm\u00e6ssige sp\u00e6nd var 27-60 \u00e5r. <\/span>Som det ses af <\/span>Figur 4<\/span><\/strong>, er den gennemsnitlige erfaring som uddannet sygeplejerske p\u00e5 hold 2<\/span> 17,3 \u00e5r og erfaring inden for \u00f8jenspecialet,<\/span> 9,6 \u00e5r. Flere af deltagerne p\u00e5 dette hold havde ligeledes specialfunktioner som arbejdsmilj\u00f8-repr\u00e6sentanter, koordinatorer og specialeansvarlige. P\u00e5 hold 3 i 3023-2024 er der deltagelse af 23 sygeplejersker fra alle \u00f8jenafdelinger fra Fyn og Jylland. Det alders-m\u00e6ssige sp\u00e6nd var fra 27-58 \u00e5r. <\/span>Den gennemsnitlige erfaring som sygelejerske var 17,7 \u00e5r, samt en erfaring p\u00e5 6,5 \u00e5r i \u00f8jenspecialet. I Figur 5<\/strong> og Figur 6<\/strong>, ses det hvilke arbejdspladser hold 2 og 3 kom fra.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/11\/FIGUR-4-1.png?resize=705%2C400&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/11\/FIGUR-5.png?resize=705%2C335&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/11\/FIGUR-6.png?resize=708%2C336&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Transfer af l\u00e6ring
\n<\/span><\/strong>Gennem udvikling, udformning og afvikling af uddannelsen var der en opm\u00e6rksomhed p\u00e5 transfer af den opn\u00e5ede l\u00e6ring (5). Transfer i denne forbindelse refererer til hvordan der kan ske overf\u00f8ring af viden og kunnen fra \u00e9n situation til en anden. Der er her fokus p\u00e5 hvordan den tilegnede viden, fra Videreuddannelse i Oftalmologisk Sygepleje, kan overf\u00f8res til egen praksis. Inden uddannelsens start sendte vi refleksive sp\u00f8rgsm\u00e5l til deltagerne, om hvad den enkelte sygeplejerske selv kunne v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 for at \u00f8ge niveauet af l\u00e6ring, med udgangspunkt i begrebet self-efficacy (6).<\/span><\/p>\nSelf-efficacy
\n<\/span><\/strong>De deltagende sygeplejersker blev i uddannelsen introduceret til begrebet self-efficacy, som er et begreb, der henviser til den enkeltes tiltro til eller overbevisning om, at man kan udf\u00f8re de handlinger, der vil f\u00f8re til det \u00f8nskede resultat (6). <\/span>Personer med h\u00f8j self-efficacy vil v\u00e6re villige til at yde en st\u00f8rre indsats for at tilegne sig det materiale, der undervises i, fordi man vil have en forventning om, at man er i stand til at tilegne sig denne viden. Modsat vil lav self-efficacy medf\u00f8re mindre engagement og dermed ogs\u00e5 mindre l\u00e6ring (6).<\/span><\/p>\nF\u00f8lgende sp\u00f8rgsm\u00e5l blev sendt til hver enkelt deltagende sygeplejerske inden start p\u00e5 uddannelsen. Sp\u00f8rgsm\u00e5lene blev stillet med henblik p\u00e5 at \u00f8ge den enkelte sygeplejerskes opm\u00e6rksomhed p\u00e5 egen transfer og l\u00e6ringspotentiale.<\/span><\/p>\n\n- Hvor motiveret er du til at starte p\u00e5 denne uddannelse?<\/span><\/li>\n
- Hvor engageret f\u00f8ler du dig i dit arbejde?<\/span><\/li>\n
- Hvad forventer du at f\u00e5 ud af denne uddannelse? (skriv meget gerne nogle konkrete og kortsigtede m\u00e5l)<\/span><\/li>\n
- Hvad er dine forventninger til dig selv, under denne uddannelse? (igen, meget gerne konkrete og kortsigtede m\u00e5l)<\/span><\/li>\n
- Hvordan l\u00e6rer du bedst? (f.eks. sidde hjemme og l\u00e6se materialet selv, gruppearbejde, forel\u00e6sninger osv.)<\/span><\/li>\n
- Hvordan kan du bidrage til et positivt undervisningsmilj\u00f8 igennem uddannelsen?<\/span><\/li>\n
- Hvilken gevinst t\u00e6nker du, at din afdeling f\u00e5r af, at du deltager i denne uddannelse?<\/span><\/li>\n<\/ul>\n
Refleksion omkring transfer af l\u00e6ring er et tilbagevendende tema under hele uddannelsen ligesom det har v\u00e6ret vigtigt, at der blev skabt et rum for vidensdeling mellem deltagerne (5). Tilbagemeldinger fra deltagerne var, at netop vidensdeling blev anset som meget l\u00e6rerigt og inspirerende.<\/span><\/p>\nSygeplejerskernes tilfredshed med uddannelsen
\n<\/span><\/strong>Videreuddannelse i Oftalmologisk Sygepleje er dynamisk og udvikles kontinuerligt. Derfor er feedback fra deltagerne essentielt. Deltagerne medvirker til forbedring af uddannelsen via et evalueringsskema, som tilsendes efter hver undervisningsdag. Evalueringsskemaet giver et indblik i, hvad deltagerne synes om indhold og p\u00e6dagogisk formidling.<\/span><\/p>\nEfter endt undervisningsforl\u00f8b bliver der foretaget en evaluering efter Delphi-metoden (7). Delphi evalueringsmetoden er en evalueringsform som b\u00e5de er summativ og formativ, idet alle deltagerne bliver bedt om at skrive 2-4 udsagn om, hvad de mener har fungeret godt\/ikke godt p\u00e5 uddannelsen, hvorefter alle andre deltagere tilkendegiver deres (u)enighed med de p\u00e5g\u00e6ldende udsagn (7).<\/span><\/p>\nGenerelt var der i evalueringerne \u00f8nsker om mere sygeplejefagligt indhold, hvilket vi tilrettede til hold 2. Samtlige deltagere p\u00e5 hold 1 tilkendegav, at det var motiverende og berigende at f\u00e5 yderligere faglig viden om sygepleje i \u00f8jenfaget. Stort set alle deltagerne tilkendegav, at de efter uddannelsens f\u00f8rste \u00e5r f\u00f8lte sig som en mere fagligt dygtig \u00f8jensygeplejerske i bredere forstand og at de havde \u00f8get fokus p\u00e5 egen faglighed og yderligere gl\u00e6de i den kliniske hverdag.<\/span><\/p>\nEn sygeplejerske fra hold 1 beskriver i evalueringen:<\/span><\/p>\n“Med uddannelsen har jeg f\u00e5et et stort indblik i andre \u00f8jensygdomme og -lidelser end dem, jeg selv arbejder med til dagligt. <\/span>Det betyder, at jeg har mere fokus p\u00e5 min faglighed, og jeg har f\u00e5et mere arbejdsgl\u00e6de”<\/span><\/em><\/span><\/p>\nCitatet kan indikere, at den p\u00e5g\u00e6ldende sygeplejerske har f\u00e5et en st\u00f8rre tilknytning til afdelingen, idet det daglige arbejde er knyttet til en st\u00f8rre arbejdsgl\u00e6de efter gennemf\u00f8relse af uddannelsen. Desuden giver sygeplejersken udtryk for, at hendes faglighed er styrket og dermed har uddannelsen v\u00e6ret medvirkende til at v\u00e6re professionsudviklende. Dette underbygges af en udtalelse fra en anden sygeplejerske:
\n<\/span><\/p>\n“Uddannelsen har i stor grad styrket min faglige viden om \u00f8jensygdomme, og jeg har f\u00e5et st\u00f8rre forst\u00e5else af min egen faglighed”<\/em><\/span><\/span><\/p>\nUddannelsens deltagere tilkendegav, at den overordnede struktur med variation i undervisningsformen og hele undervisnings-dage med pause mellem dagene var positivt. Undervisningsforl\u00f8bet tilrettel\u00e6gges s\u00e5ledes, at de enkelte afdelinger fortsat kan f\u00e5 driften til at h\u00e6nge sammen, n\u00e5r der skal undv\u00e6res sygeplejersker til uddannelsen. <\/span>Flere deltagere fandt kravet om et forbedrings-projekt umiddelbart overv\u00e6ldende, men var enige i, at det ville bidrage til at l\u00f8fte et f\u00e6lles ansvar om at skabe udvikling i afdelingen:<\/span><\/p>\n“Jeg har en st\u00f8rre tryghed i \u00f8jenfaget, og min basisviden er blevet st\u00f8rre efter at have<\/span> deltaget. Jeg f\u00f8ler, at jeg har mere bredde p\u00e5 min faglighed og en mere overordnet forst\u00e5else af specialet, og det er jeg glad for”<\/span><\/span><\/em><\/p>\nSygeplejersken giver udtryk for en st\u00f8rre tryghed i \u00f8jenfaget og \u00f8get faglighed, hvilket kan tolkes som, at uddannelsen har medvirket til st\u00f8rre arbejdsgl\u00e6de og tilknytning. <\/span>I evalueringen via Delphi metoden fra hold 2 var der stor enighed om, at det er unikt at v\u00e6re sammen med andre sygeplejersker inden for samme speciale og have muligheden for at erfaringsudveksle p\u00e5 tv\u00e6rs af landet. <\/span>Efter denne evaluering blev der etableret studiegrupper p\u00e5 hold 3 p\u00e5 tv\u00e6rs af afdelingerne med henblik p\u00e5 at \u00f8ge relations- og netv\u00e6rksdannelse. Deltagerne evaluerede den l\u00e6gefaglige og sygeplejefaglige undervisning rigtig h\u00f8jt og var meget interesseret i f\u00e6lles refleksioner, der kunne koble teori til praksis.<\/span><\/p>\nKonklusion og Perspektiv
\n<\/span>Tiltagene f\u00e5r erfarne sygeplejersker til at blive i specialet<\/span><\/strong><\/p>\nVores tese var, at vi kunne udvikle en uddannelse til erfarne \u00f8jensygeplejersker med henblik p\u00e5 at udvikle kompetencer, forst\u00e6rket professionsforst\u00e5else og st\u00f8rre tilknytning, som kunne f\u00e5 erfarne sygeplejersker til at blive i \u00f8jenspecialet. <\/span>I afdeling for \u00d8jensygdomme kan vi konkludere, at 12 sygeplejersker startede p\u00e5 uddannelsen p\u00e5 hold 1 og at alle 12 sygeplejersker et \u00e5r efter afslutning stadig arbejdede indenfor \u00f8jenspecialet. <\/span>Resultatet skal sammenholdes med, at der i samme periode var en udskiftning p\u00e5 10 pct. p\u00e5 afdeling for \u00d8jensygdomme AUH \u2013 det vil sige at seks ud af 61 \u00f8jensygeplejersker rejste blandt afdelingernes \u00f8vrige sygeplejersker.<\/span><\/p>\nP\u00e5 hold 2 kan vi konkludere, at alle de sygeplejersker der gennemf\u00f8rte uddannelsen, fortsat arbejder indenfor \u00f8jenspecialet. Derfor er tesen om at uddannelse for erfarne \u00f8jensygeplejersker kan f\u00e5 dem til at blive i specialet, blevet bekr\u00e6ftet p\u00e5 b\u00e5de hold 1 og hold 2. Det begrunder vi ogs\u00e5 med de positive udtalelser, som deltagerne p\u00e5 holdet er kommet med.<\/span><\/p>\nUddannelsens forl\u00f8b
\n<\/span><\/strong>Uddannelsen startede i 2021 som et internt redskab til at f\u00e5 erfarne sygeplejersker til at blive i specialet og arbejde m\u00e5lrettet med kompetenceudvikling. I 2022 besluttede vi at udvide programmet til flere \u00f8jenafdelinger. Det skabte en god dynamik p\u00e5 holdet samt et st\u00f8rre grundlag for sparring og vidensdeling og dermed generering af nye ideer p\u00e5 tv\u00e6rs af regionale gr\u00e6nser. Fra efter\u00e5ret 2023 blev uddannelsen i oftalmologisk sygepleje udbudt til alle \u00f8jenafdelinger i landet.<\/span><\/p>\nVi vil fortsat monitorere, hvor stor betydning kompetenceudviklingen har for den enkelte sygeplejerske samt, om det fortsat kan bidrage til \u00f8get tilknytning og lyst blandt de erfarne sygeplejersker til at blive i specialet, – eller om andet skal udvikles som et supplement. \u00d8jensygeplejerskerne hos de praktiserende \u00f8jenl\u00e6ger har ogs\u00e5 udvist stor interesse for at deltage, og er derfor fra sommeren 2024 inviteret til at deltage.<\/span><\/p>\nImplikationer for afdelingen
\n<\/span><\/strong>De sygeplejefaglige ledere oplever, at uddannelsen har v\u00e6ret professionsudviklende for de sygeplejersker, der har v\u00e6ret afsted p\u00e5 uddannelsen, og at den faglige viden er v\u00e6sentlig \u00f8get. Der opleves et stort engagement i at v\u00e6re med til udvikling af sygeplejen og patientforl\u00f8bene i afdelingen.<\/span><\/p>\nDet har ogs\u00e5 vist sig at v\u00e6re et positivt rekrutteringsparameter, da sygeplejersker, som s\u00f8ger stillinger i \u00d8jensygdomme, sp\u00f8rger ind til deres mulighed for at komme p\u00e5 uddannelsen. At kunne se frem til at deltage p\u00e5 uddannelsen kan v\u00e6re motiverende og de sygeplejefaglige ledere oplever, at sygeplejerskernes tilknytning til afdelingen \u00f8ges. Sygeplejerskerne beskriver, at med de karriereveje, der er mulighed for i afdelingen, kan de se sig selv i stillingen i mange \u00e5r fremover.<\/span><\/p>\nForbedringsprojekter
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 AUH er sygeplejerskerne i gang med at lave forbedringsprojekter som udl\u00f8ber af uddannelsen. De fleste har valgt at lave projekterne sammen med en eller to kollegaer. Hvert hold f\u00e5r en mentor, der kan give vejledning undervejs i processen. Vejlederne er de uddannelsesansvarlige- og udviklingsansvarlige sygeplejersker.<\/span><\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/11\/Indlaegsbillede-2.png?resize=700%2C334&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n