{"id":10661,"date":"2024-11-28T15:51:03","date_gmt":"2024-11-28T14:51:03","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=10661"},"modified":"2026-05-06T17:55:51","modified_gmt":"2026-05-06T15:55:51","slug":"selvevaluering-af-praktiksteders-uddannelses-og-laeringsmiljoe-som-bidrag-til-en-kvalitetsudviklende-og-uddannelsesfokuseret-kultur-i-sundhedssektoren","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2024\/11\/28\/selvevaluering-af-praktiksteders-uddannelses-og-laeringsmiljoe-som-bidrag-til-en-kvalitetsudviklende-og-uddannelsesfokuseret-kultur-i-sundhedssektoren\/","title":{"rendered":"Selvevaluering af praktiksteders uddannelses- og l\u00e6ringsmilj\u00f8 som bidrag til en kvalitetsudviklende og uddannelsesfokuseret kultur i sundhedssektoren"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Tania Erika Aniol Hansen<\/span>\u00b9<\/strong>,<\/span> Lisbeth Trebbien<\/span>\u00b2<\/span><\/strong>, Eva M\u00f8ss Jeppesen<\/span>\u00b3<\/span><\/strong><\/p>\n

1 <\/strong>Ergoterapeut, lektor, ph.d., Cand. P\u00e6d. ant., Center for Sundhed og Rehabilitering, Ergoterapeutuddannelsen, Professionsh\u00f8jskolen Absalon, N\u00e6stved.
\n<\/span>2 <\/span><\/strong>Sygeplejerske, uddannelseskonsulent, MVO, N\u00e6stved, Slagelse og Ringsted Sygehus, Slagelse.
\n<\/span>3 <\/span><\/strong>Sygeplejerske,<\/span> l<\/span>ektor, Cand. mag i sundhedsfremme og sundhedsstrategier & psykologi, Center for Sygepleje, Sygeplejerskeuddannelsen, Professionsh\u00f8jskolen Absalon, N\u00e6stved.<\/span><\/p>\n

Download som PDF<\/a><\/p>\n

\n

Resum\u00e9
\n<\/span><\/strong>Denne artikel beskriver et projekt, der er gennemf\u00f8rt p\u00e5 N\u00e6stved, Slagelse og Ringsted Sygehuse (NSR) i samarbejde med Professionsh\u00f8jskolen Absalon for at forbedre uddannelses- og l\u00e6ringsmilj\u00f8et p\u00e5 sygehusene gennem selvevaluering. <\/span>Baggrunden for projektet er en stigende mangel p\u00e5 sundhedsprofessionelle og h\u00f8je frafaldsprocenter blandt studerende.
\n<\/span>M\u00e5let var at udvikle et kvalitetsredskab, \u2018KIG-modellen\u2019, der skulle hj\u00e6lpe afdelingerne med systematisk at evaluere og forbedre deres uddannelsesindsats.
\n<\/span>Projektet fulgte tre faser: udvikling, implementering og forankring. Modellen blev udviklet gennem inddragelse af uddannelsesansvarlige og ledere p\u00e5 forskellige niveauer for at sikre relevans og b\u00e6redygtighed. Selvevalueringsredskabet blev generisk designet og anvendeligt p\u00e5 tv\u00e6rs af faggrupper og afdelinger, hvilket skulle sikre en f\u00e6lles forst\u00e5else af kvalitetsarbejdet.
\n<\/span>Artiklen fremh\u00e6ver, at ledelsesforankring og l\u00f8bende inddragelse af alle involverede parter var afg\u00f8rende for projektets succes.
\n<\/span>Resultaterne viser, at arbejdet med KIG-modellen bidrager til at skabe en mere uddannelsesfokuseret kultur p\u00e5 sygehusene, hvor der er st\u00f8rre fokus p\u00e5 at forbedre uddannelses- og l\u00e6ringsmilj\u00f8et som en integreret del af det daglige arbejde.<\/span><\/p>\n

N\u00f8gleord: <\/strong>Selvevaluering, klinisk uddannelsessted, l\u00e6ringsmilj\u00f8, kvalitetsudvikling, uddannelseskultur, sygeplejerskeuddannelse, klinisk vejledning.<\/p>\n

English abstract<\/span><\/strong><\/h4>\n

 <\/p>\n

Self\u2011evaluation of clinical placement learning environments to strengthen a quality\u2011improving, education\u2011focused culture in healthcare<\/strong><\/h5>\n


\n<\/span><\/strong>This article describes a project conducted at N\u00e6stved, Slagelse, and Ringsted Hospitals (NSR) in collaboration with University College Absalon. <\/span>The project aimed to improve the hospital’s educational and learning environment through self-evaluation. It was initiated in response to a growing shortage of healthcare professionals and high student dropout rates. <\/span>The goal was to develop a quality tool, the ‘KIG model’, to assist departments in systematically evaluating and improving their educational efforts.<\/span><\/p>\n

The project was carried out in three phases: development, implementation, and anchoring. The model was developed to ensure relevance and sustainability by involving education coordinators and leaders at various levels. The self-evaluation tool was designed to be generic and applicable across different professional groups and departments, fostering a shared understanding of quality work. <\/span>The article emphasises that leadership commitment and the continuous involvement of all stakeholders were crucial to the project’s success.<\/span><\/p>\n

The results indicate that working with the ‘KIG model’ contributes to creating a more education-focused culture within hospitals, emphasising the improvement of the educational and learning environment as an integral part of daily work.<\/span><\/p>\n

Keywords: <\/strong>Self\u2011evaluation, clinical placement, learning environment, quality improvement, education\u2011focused culture, nursing education, clinical supervision.<\/p>\n<\/div>\n

\n

KIG-modellen
\n<\/span><\/strong>KIG st\u00e5r for <\/span>K<\/span><\/strong>valitet<\/span> I<\/strong> G<\/strong><\/span>runduddannelserne og er et ledelsesforankret kvalitetsredskab, som praktiksteder i sundhedssektoren kan anvende til at evaluere uddannelses- og l\u00e6ringsmilj\u00f8er.<\/span><\/p>\n<\/div>\n

Introduktion
\n<\/span><\/strong>Analytiske fremskrivninger for sundhedsprofessionsuddannelserne frem mod 2030 viser en stigende mangel p\u00e5 uddannede inden for sundhedsprofessionerne. Med nuv\u00e6rende optag og gennemf\u00f8rselsprocent fremskrives f.eks. en mangel p\u00e5 ca. 14% af det samlede antal arbejdende sygeplejersker i 2018. Omsat i tal svarer det til, at der vil mangle ca. 8.200 sygeplejersker i 2030 (1).
\n<\/span>
\nDen demografiske udvikling med stigende antal \u00e6ldre, f\u00e6rre unge og flere sm\u00e5b\u00f8rn (2) og deraf faldende antal af unge uddannelsess\u00f8gende kan til dels forklare den forventede mangel p\u00e5 uddannede sundhedsprofessionelle (1). <\/span>Andre peger p\u00e5, at faldet i antallet af ans\u00f8gere til nogle af sundhedsprofessionsuddannelserne kan h\u00e6nge sammen med \u00f8get konkurrence med universiteterne og fort\u00e6llinger om sundhedsprofessionernes rammer for arbejdet, f.eks. travlhed (3,4). <\/span>Imidlertid er det ikke alene udfordringer omkring rekruttering, som sundheds-professionsuddannelserne st\u00e5r i. Der ses tillige udfordringer med at de studerende ikke gennemf\u00f8rer uddannelserne.<\/span><\/p>\n

Den procentm\u00e6ssige frafaldsprocent for sundhedsprofessionsuddannelserne varierer p\u00e5 de enkelte uddannelser med et sp\u00e6nd p\u00e5 mellem 24% og 35%, men har ligget relativt stabilt over de sidste 10 \u00e5r (5). En analyse af frafald p\u00e5 professions-bacheloruddannelserne fra 2021 viser tal, der indikerer, at de sidste 20 \u00e5rs indsatser mod frafald ikke har haft n\u00e6vnev\u00e6rdig effekt (6). F\u00e6lles for uddannelserne g\u00e6lder, at st\u00f8rstedelen af de studerende frafalder inden for det f\u00f8rste studie\u00e5r (5), og efter tredje studie\u00e5r er hver fjerde studerende faldet fra (7).<\/span><\/p>\n

Aktuelt er der fokus p\u00e5 at \u00f8ge kvaliteten og fleksibiliteten i de sundhedsfaglige professionsuddannelser, s\u00e5 det i h\u00f8jere grad b\u00e5de bliver attraktivt at s\u00f8ge ind p\u00e5 og f\u00e6rdigg\u00f8re en sundhedsprofessionsuddannelse. Robusthedskommissionens nyeste anbefalinger er en st\u00e6rkere kobling mellem uddannelse og praksis (7).<\/span> Danske Professionsh\u00f8jskoler peger ogs\u00e5 p\u00e5 styrkelse af praktikkerne gennem t\u00e6ttere integration mellem klinisk praksis og undervisningen p\u00e5 uddannelserne samt etablering af st\u00e6rke faglige og sociale studief\u00e6llesskaber (4), som et af redskaberne til underst\u00f8ttelse af studerendes oplevelse af tilknytning til uddannelsen.<\/span><\/p>\n

Setting – N\u00e6stved, Slagelse og Ringsted Sygehuse
\n<\/span><\/strong>\u00d8get frafald af studerende og ikke mindst rekrutteringsudfordringer var ogs\u00e5 en medvirkende faktor, da N\u00e6stved, Slagelse og Ringsted Sygehuse (NSR) i 2020 ans\u00f8gte om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB-midler) (8) til praktikpladsunderst\u00f8ttende initiativer med henblik p\u00e5 at udvikle og kvalificere arbejdet med uddannelse og l\u00e6ringsmilj\u00f8et p\u00e5 sygehusene. Desuden var erfaringen, at uddannelsesopgaven blev tolket forskelligt p\u00e5 de forskellige afsnit afh\u00e6ngig af tid, ressourcer og ledelse.<\/span><\/p>\n

Gennem arbejdet med at \u00f8ge kvaliteten i uddannelsesopgaven \u00f8nskede NSR at skabe gode praktiksteder kendetegnet ved gode uddannelses- og l\u00e6ringsmilj\u00f8er, der bidrager til studerendes oplevelse af en god og faglig udbytterig praktik for derigennem at underst\u00f8tte, at de studerende oplever tilknytning til uddannelsen og motivere dem til at s\u00f8ge ans\u00e6ttelse p\u00e5 NSR efter endt uddannelse. M\u00e5let om at h\u00f8jne kvaliteten i uddannelsesopgaven var s\u00e5ledes tredimensionelt rettet mod udvikling af:<\/span><\/p>\n

1) En f\u00e6lles forst\u00e5else af kvaliteten i uddannelsesopgaven og uddannelse som kerneopgave, som ofte ses i \u201ckonkurrence\u201d med afsnittenes driftsopgaver.
\n<\/span>2) Et f\u00e6lles sprog knyttet til uddannelses-opgaven.
\n<\/span>3) Et ledelsesforankret v\u00e6rkt\u00f8j til evaluering af den daglige praksis i uddannelses- og l\u00e6rings-milj\u00f8erne p\u00e5 praktikstederne.<\/span><\/p>\n

Projektets grundlag, rammer og organisering
\n<\/span><\/strong>Projektet blev gennemf\u00f8rt som et samarbejde mellem NSR og Professionsh\u00f8jskolen Absalon i perioden oktober 2020 til december 2023. Opdraget var udvikling af et ledelsesforankret kvalitetsredskab til selvevaluering med tilh\u00f8rende m\u00e5l og standarder for det gode uddannelses- og l\u00e6ringsmilj\u00f8 p\u00e5 NSR\u2019s afsnit, der fungerer som praktiksteder.<\/span><\/p>\n

Selvevalueringsredskabet skal underst\u00f8tte, at afsnittene p\u00e5 NSR kan evaluere sig selv som praktiksted i forhold til uddannelses- og l\u00e6ringsmilj\u00f8et samt tilknyttet praksis. Desuden skal redskabet bidrage til, at NSRs ledelse og afsnittene kan tilrettel\u00e6gge m\u00e5lrettede og systematiske udviklings- og forbedrings-processer p\u00e5 baggrund af selvevalueringerne og de definerede m\u00e5lbilleder og standarder.<\/span><\/p>\n

Redskabet er generisk opbygget, s\u00e5 alle faggrupper og afsnit p\u00e5 NSR kan anvende det p\u00e5 trods af diversitet i kulturen p\u00e5 afsnittene, der viser sig gennem forskellige rammer for uddannelsesarbejdet og for de studerende p\u00e5 grunduddannelserne. Projektet og kvalitets-redskabet omtales herefter som <\/span>K<\/span><\/strong>valitet <\/span>I<\/span> G<\/span><\/strong>runduddannelserne, KIG-modellen.<\/span><\/p>\n

I projektperioden har NSR sidel\u00f8bende med KIG-modellen arbejdet med udvikling af en uddannelsesstrategi, som underst\u00f8tter arbejdet med uddannelse og KIG-modellen for s\u00e5vel afsnits- som afdelingsledelser.<\/span><\/p>\n

Uddannelsesstederne p\u00e5 N\u00e6stved, Slagelse og Ringsted
\n<\/span><\/strong>NSR tilbyder praktik til alle faggrupper inden for de pr\u00e6graduate uddannelser, som omfatter f\u00f8lgende faggrupper: sygeplejerske, social og sundhedsassistent, radiograf, fysioterapeut, ergoterapeut, bioanalytiker, jordemoder, klinisk di\u00e6tist, farmakonom, farmaceut, l\u00e6gesekret\u00e6r\/ sundhedsadministrativ koordinator, ambulance-behandlere, serviceassistenter samt medicin-studerende. <\/span>NSR er organiseret i 14 kliniske afdelinger, som er inddelt i et varierede antal afsnit (9). NSR udbyder praktikpladser til alle elever og studerende i samarbejde med uddannelses-institutionerne og de \u00f8vrige sygehuse i Region Sj\u00e6lland og har et varierende antal praktikvejledere, ansvarlige kliniske undervisere samt kliniske vejledere og kliniske undervisere.<\/span><\/p>\n

I denne artikel anvendes betegnelsen uddannelsesansvarlige som f\u00e6lles betegnelse for f\u00f8rn\u00e6vnte grupper. Uddannelsesopgaven er delegeret til de respektive afdelinger og afsnit, og for at sikre, at uddannelsesopgaven l\u00f8ses s\u00e5 optimalt som muligt inden for de givne rammer og ressourcer, var m\u00e5let med KIG-modellen at bidrage til, at der arbejdes systematisk med kvalitet og at v\u00e6re et godt praktiksted.<\/span><\/p>\n

Projektets organisering
\n<\/span><\/strong>Projektet var organiseret med en styregruppe og en projektgruppe. Styregruppen bestod af projektleder, uddannelsesleder og centerchef fra Professionsh\u00f8jskolen Absalon og uddannelseskonsulent, HR-chef samt vicedirekt\u00f8r fra NSR. Projektet blev gennemf\u00f8rt i t\u00e6t samarbejde mellem en tv\u00e6rfaglig sammensat projektgruppe og to uddannelses-konsulenter fra NSR\u2019s uddannelsesteam.
\n<\/span><\/p>\n

Form\u00e5l
\n<\/span><\/strong>Med v\u00e6gt p\u00e5 beskrivelser af processer og anvendte metoder i arbejdet med udvikling og implementering af et ledelsesforankret kvalitetsredskab til selvevaluering af praktiksteders uddannelses- og l\u00e6ringsmilj\u00f8er; KIG-modellen, er form\u00e5let med denne artikel at pr\u00e6sentere, hvordan disse processer har bidraget til forankring af en kultur, hvor systematiske og innovative processer knyttet til kvalitetsudvikling af praktikstedernes uddannelses- og l\u00e6ringsmilj\u00f8er indg\u00e5r i det daglige arbejde.<\/span><\/p>\n

Metode
\n<\/span><\/strong>KIG-projektet blev gennemf\u00f8rt i tre overordnede, overlappende faser, der omfatter udvikling, implementering og forankring, se <\/span>Figur 1<\/span><\/strong> . Forankring forst\u00e5s som overgangen fra implementering til, at KIG-modellen er overg\u00e5et til drift (10).<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Inddragelse af uddannelsesansvarlige
\n<\/span><\/strong>For at sikre relevans og b\u00e6redygtighed blev KIG-modellen udviklet gennem aktiv og systematisk inddragelse (11) af b\u00e5de uddannelsesansvarlige samt ledelse p\u00e5 b\u00e5de afdelings- og afsnitsniveau. <\/span>Gennem det daglige arbejde med de studerende p\u00e5 afsnittene p\u00e5 NSR ses de uddannelsesansvarlige som v\u00e6sentlige i forhold til at vurdere, hvor og hvordan uddannelsesopgaven kan forbedres og kvalificeres.<\/span><\/p>\n

Med KIG-modellens form\u00e5l om at underst\u00f8tte de uddannelsesansvarliges daglige arbejde med uddannelse og l\u00e6ring, og med antagelsen om at deres medarbejdertilfredshed og motivation for at anvende KIG-modellen ville v\u00e6re forudsat \u00f8get inddragelse og indflydelse (11), blev udviklingen af KIG-modellen fra starten tilrettelagt med udgangspunkt i de uddannelsesansvarliges aktuelle praksisviden og kreativitet i tilknytning til l\u00f8sning af uddannelsesopgaven.<\/span><\/p>\n

Inddragelsen af de uddannelsesansvarliges viden og kompetencer skulle desuden underst\u00f8tte deres engagement (11) i afpr\u00f8vningen og implementeringen af nye tiltag p\u00e5 afsnittene, s\u00e5 KIG-modellen blev inkorporeret i det daglige arbejde og ikke blev set som en yderligere opgave, der skulle l\u00f8ses.<\/span><\/p>\n

L\u00f8bende ledelsesinddragelse
\n<\/span><\/strong>Arbejdet med KIG-modellen og NSRs uddannelses- og l\u00e6ringsmilj\u00f8er har tillige omhandlet arbejde med kulturen knyttet til uddannelsesopgaven, hvorfor ledelsesforankring har vist sig s\u00e6rligt vigtig p\u00e5 flere niveauer for at sikre sammenh\u00e6ng mellem strategi, m\u00e5l og kultur (12).<\/span><\/p>\n

For at sikre, at ledelsen var t\u00e6t p\u00e5 beslutninger samt synlige og underst\u00f8ttende i processen omkring KIG-modellens \u201coms\u00e6tning\u201d til praksis i afsnittene, har udvikling og forankring af KIG-modellen omfattet l\u00f8bende inddragelse af ledere p\u00e5 b\u00e5de sygehus-, afdelings- og afsnitsniveau. Inddragelse af samtlige ledelsesniveauer er sket gennem allerede etablerede ledelsesforaer samt p\u00e5 workshops og uddannelsestemadage.<\/span><\/p>\n

Plan do Study Act som ramme for udvikling, afpr\u00f8vning og implementering af KIG-modellen
\n<\/span><\/strong>Da KIG-modellens endelige form ikke var defineret fra starten, blev Plan Do Study Act (PDSA) som en del af forbedringsmodellen (13) anvendt som metodisk ramme. Forbedringsmodellen har som form\u00e5l at forbedre den faglige, brugeroplevede og organisatoriske kvalitet. Forbedringsmodellen er s\u00e5ledes en metode til udvikling, afpr\u00f8vning og implementering af varige forbedringer af kvaliteten og patientsikkerheden i sundhedsv\u00e6senet ogs\u00e5 n\u00e5r l\u00f8sningen p\u00e5 et presserende kvalitetsproblem ikke kendes p\u00e5 forh\u00e5nd (14). Forbedringsmodellen best\u00e5r af to dele med tre indledende sp\u00f8rgsm\u00e5l og modellens \u201cmotor\u201d, som er Plan-Do-Study-ACT-cirklen (PDSA-cirklen, herefter PDSA).<\/span><\/p>\n

Med det centrale fokus, at KIG-modellens udformning skulle modsvare NSRs kompleksitet i behov og arbejdsrutiner blev udviklingsarbejdet baseret p\u00e5 PDSA med afpr\u00f8vninger af konkrete ideer i en vekselvirkning mellem projektgruppen, de uddannelsesansvarlige og ledelsen i praksis. Modellens indledende sp\u00f8rgsm\u00e5l blev anvendt i processen mod at identificere problemstillingen, opn\u00e5 f\u00e6lles indsigt og forst\u00e5else af problemets omfang (15).
\nI <\/span>Figur 2<\/span><\/strong> og<\/span> Figur 3<\/span><\/strong> er PDSA cirklen og forl\u00f8bet med Forbedringsmodellen illustreret.<\/span><\/p>\n

\"\"
\n\"\"<\/p>\n

 <\/span>De indledende processer
\n<\/span><\/strong>For at kunne opstille m\u00e5lbilleder for kvalitet og det gode uddannelses- og l\u00e6ringsmilj\u00f8 i udviklingen af KIG-modellen var der indledningsvis behov for at afd\u00e6kke, hvad forskningen, uddannelsesansvarlige og studerende vurderede som god kvalitet. <\/span>KIG-modellens datagrundlag er s\u00e5ledes baseret p\u00e5 indsamling af eksisterende viden, deltager-observationer, interviews, l\u00f8bende afpr\u00f8vninger samt mono- og tv\u00e6rfaglige workshops.<\/span><\/p>\n

Indsamling af eksisterende viden
\n<\/span><\/strong>Indsamlingen af eksisterende viden omhandlede litteraturs\u00f8gning med henblik p\u00e5 at afd\u00e6kke faktorer af betydning for det gode uddannelses- og l\u00e6ringsmilj\u00f8 i en professions-rettet praktikkontekst, samt udviklings-og kvalitetsarbejde relateret til praktik. Der blev s\u00f8gt litteratur i f\u00f8lgende databaser; <\/span>Education Resources Information Center<\/em>, Education Research Complete <\/em><\/span>og<\/span> Scopus<\/em>.  <\/span>De anvendte s\u00f8geord var: \u201cStudents\u201d, \u201cClinical pratice\u201d, \u201cLearning environment\u201d, \u201cExperience\u201d, \u201cQuality assessment\u201d, \u201cClinical education\u201d, \u201cImprovement\u201d, \u201cPractice learning\u201d, \u201cClinical learning environment\u201d og\u201cClinical education objectives\u201d. Desuden indgik uddannelses-bekendtg\u00f8relser og studieordninger samt studenterevalueringer fra NSR i datagrundlaget.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 baggrund af den indsamlede viden fremkom fire overordnede temaer:
\n<\/span>1) Processer af l\u00e6ring, vejledning og feedback,
\n<\/span>2) Det kliniske undervisningssted som l\u00e6ringsmilj\u00f8
\n<\/span>3) Den kliniske vejleders\/undervisers kompetencer og ressourcer.
\n<\/span>4) Det kliniske undervisningssteds ressourcer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen, som guidede den efterf\u00f8lgende udviklingsproces.<\/span><\/p>\n

Deltagerobservationer
\n<\/span><\/strong>Sidel\u00f8bende med indsamling af eksisterende viden blev der gennemf\u00f8rt deltager-observationer p\u00e5 en af NSRs afdelinger. Afdelingen er kendt for, at de studerende evaluerer uddannelses- og l\u00e6ringsmilj\u00f8et som v\u00e6rende meget godt. Form\u00e5let med observationerne var at f\u00e5 input fra \u2018best practice\u2019 og samtidig observere kulturen knyttet til uddannelsesopgaven p\u00e5 en afdeling med et velfungerende uddannelses- og l\u00e6ringsmilj\u00f8. <\/span>Observationerne blev fulgt op af et semistruktureret interview med afdelingens ansvarlige kliniske underviser (AKU) og afdelingssygeplejersken med fokus p\u00e5 at afd\u00e6kke afdelingens rammer og vilk\u00e5r for det gode uddannelses- og l\u00e6ringsmilj\u00f8.<\/span><\/p>\n

Workshops
\n<\/span><\/strong>Tilsammen dannede indsamling af viden og deltagerobservationerne grundlag for projektgruppens videre samarbejde med uddannelsesansvarlige og ledelse, hvor de indsamlede data dannede grundlaget for mono- og tv\u00e6rfaglige workshops. Her blev arbejdet med input til m\u00e5lbilleder og standarder for det gode uddannelses- og l\u00e6ringsmilj\u00f8 p\u00e5 NSRs praktiksteder samt udvikling af generiske kategorier, der kunne rumme b\u00e5de det f\u00e6lles, men ogs\u00e5 diversiteten hos de forskellige faggrupper og praktiksteder. <\/span>Workshops var organiseret med udgangspunkt i \u00f8velser og sp\u00f8rgsm\u00e5l centreret omkring de uddannelsesansvarliges daglige praksis og kendetegn p\u00e5 det \u2018gode praktiksted\u2019. Der blev f.eks. arbejdet med sp\u00f8rgsm\u00e5let: \u201dHvad karakteriserer de rammer og vilk\u00e5r, som det gode praktiksted har?\u201d.<\/span><\/p>\n

Udvikling af kategorier, hj\u00e6lpetekst og indikatorer i KIG-modellen
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 baggrund af en efterf\u00f8lgende tematisk analyse (16) af den indsamlede viden fra workshops fremkom fire overordnede kategorier:<\/span><\/p>\n

    \n
  • Praktikstedet som l\u00e6ringsmilj\u00f8<\/span><\/li>\n
  • Organisering (rammer og vilk\u00e5r) og samarbejde.<\/span><\/li>\n
  • Praktikstedets kompetencer og L\u00e6ring.<\/span><\/li>\n
  • L\u00e6reprocesser med et varieret antal temaer under hver kategori (Se<\/span> Figur 4<\/span><\/strong>).<\/span><\/li>\n<\/ul>\n

    \"\"<\/p>\n

     <\/p>\n

    For at skabe et f\u00e6lles sprog og en f\u00e6lles forst\u00e5else, der samtidig im\u00f8dekommer diversiteten af faggruppers og afsnittenes forskellige kulturer blev der, med udgangspunkt i en analyse af den indsamlede viden, udarbejdet hj\u00e6lpetekst, som operationaliserer hvert tema. <\/span>Som kvalitetsvurderende og selvevaluerende redskab skulle KIG-modellen muligg\u00f8re afsnittenes arbejde med forbedring af egne uddannelses- og l\u00e6ringsmilj\u00f8er. KIG-modellen skulle derfor synligg\u00f8re afsnittenes nuv\u00e6rende kvalitetsniveau samt specificere og udpege mulige omr\u00e5der for forbedring inden for de enkelte temaer. Inspireret af selvevaluerings-v\u00e6rkt\u00f8jet <\/span>Individual Safety Diagnostic and Planning<\/span> (17,18), blev der udviklet fire indikatorer med tilh\u00f8rende niveauer(<\/span>Figur<\/span> 4<\/span><\/strong>.)<\/span><\/p>\n

    Tv\u00e6rfaglige afpr\u00f8vninger af KIG-modellen
    \n<\/span><\/strong>Med udgangspunkt i PDSA blev afpr\u00f8vningen af KIG-modellen gennemf\u00f8rt i skalering fra pilottest til st\u00f8rre afpr\u00f8vninger. Afpr\u00f8vningernes fokus var rettet mod, om de uddannelses-ansvarlige og lederne forstod det samme ved temaernes hj\u00e6lpetekst, og om indikatorerne med tilh\u00f8rende niveauer var meningsfulde for dem. <\/span>Med PDSA gav de hyppige afpr\u00f8vninger af formuleringer og opbygningen af KIG-modellen, i samarbejde med uddannelsesansvarlige og ledelsen, mulighed for indsigt i og l\u00e6ring om, hvorvidt KIG-modellens ramme var tilpas generisk til at kunne oms\u00e6ttes i afsnittenes lokale kontekst og praksis (14). Derfor blev kategorierne afpr\u00f8vet p\u00e5 tv\u00e6rs af faggrupper og afsnit.<\/span><\/p>\n

    Underst\u00f8ttelse af implementering og forankring af KIG-modellen
    \n<\/span><\/strong>Som organisation i sundhedsv\u00e6senet er NSR karakteriseret ved at v\u00e6re i et kontinuerligt dynamisk samspil med omgivelserne b\u00e5de udadtil og internt i organisationen, hvilket afspejles i omskiftelighed i opgaver og diversitet i afsnittenes kultur (11). <\/span>Med omskifteligheden og afsnittenes kulturelle forskelligheder har implementering og forankring af KIG-modellen fordret iv\u00e6rks\u00e6ttelse af forskellige tiltag til at underst\u00f8tte, at afsnittene blev fastholdt i at arbejde med selvevaluering. <\/span>Det er blevet sikret gennem monitorering af modellens operationalisering og implikationer for arbejdsprocesserne relateret til uddannelsesopgaven og sammenh\u00e6ngen med \u00f8vrige driftsopgaver i hverdagen p\u00e5 afsnittene.<\/span><\/p>\n

    I det efterf\u00f8lgende gennemg\u00e5s de v\u00e6sentligste indsatser.<\/span><\/p>\n

    KIG-modellen \u2013 et let tilg\u00e6ngeligt elektronisk arbejdsredskab
    \n<\/span><\/strong>For at underst\u00f8tte de p\u00e5kr\u00e6vede forandringer i procedurer relateret til uddannelsesopgaven var fokus i implementeringsprocessen rettet mod at g\u00f8re KIG-modellen let tilg\u00e6ngelig.<\/span><\/p>\n

    KIG-modellen blev oprettet som et sp\u00f8rgeskema i det elektroniske SurveyXact (19) og alle n\u00f8dvendige informationer, som uddannelsesansvarlige og ledelse har brug for i selv-evalueringsarbejdet, er samlet p\u00e5 NSRs intranet. Informationerne omhandler introduktion til KIG-modellens baggrund, form\u00e5l og anvendelse; herunder et-sides informationsark om modellen til nye medarbejdere, link til selvevalueringsskemaet samt procesplan.<\/span><\/p>\n

    De studerendes evalueringer \u2013 en \u201cgod kritisk ven\u201d
    \n<\/span><\/strong>At selvevaluere og kvalitetsvurdere eget praktiksted handler om, at de uddannelsesansvarlige og ledelsen kritisk reflekterer over og vurderer:
    \n<\/span>1) Hvordan arbejdet knyttet til uddannelse udf\u00f8res
    \n<\/span>2) Hvordan uddannelsesopgaverne og l\u00e6ringsmilj\u00f8et er organiseret
    \n<\/span>3) Hvorvidt organiseringen lever op til de standarder for god kvalitet i uddannelses-opgaven, som de uddannelsesansvarlige og ledelsen selv har opstillet undervejs i udviklingen af KIG-modellen.<\/span><\/p>\n

    Det er ikke ualmindeligt, at der i en selvevalueringsproces er s\u00e5kaldte \u2018blinde vinkler\u2019 for potentielle udviklingsomr\u00e5der (20). Derfor blev sp\u00f8rgsm\u00e5lene i de studerendes evalueringer af praktikken justeret og m\u00e5lrettet KIG-modellens temaer. I forbindelse med selvevaluering inddrages de studerendes skriftlige og mundtlige evalueringer til vurdering af, om der er overensstemmelse mellem deres og afsnittets evaluering, og en eventuel diskrepans inddrages i vurdering af, hvilke indsatser praktikstedet skal arbejde med det n\u00e6ste \u00e5r.
    \n<\/span><\/p>\n

    Opf\u00f8lgninger som monitorering af implementering og forankring
    \n<\/span><\/strong>I projektet blev der gennemf\u00f8rt to opf\u00f8lgninger med deltagelse af uddannelsesansvarlige, afsnits- og afdelingsledelserne samt deltagere fra projektgruppen og uddannelseskonsulent. Opf\u00f8lgningerne blev gennemf\u00f8rt i tidsintervaller tilpasset afsnittenes p\u00e5g\u00e5ende arbejde med KIG-modellen og afsnittenes iv\u00e6rksatte indsatser med udvikling af uddannelses- og l\u00e6ringsmilj\u00f8et (<\/span>Figur 1<\/span><\/strong>).<\/span><\/p>\n

    De indledende opf\u00f8lgninger i implementerings-perioden (efter\u00e5ret 2022) blev gennemf\u00f8rt afsnitsvis og havde fokus p\u00e5 afsnittenes arbejde med KIG-modellen, herunder udarbejdelse af handlingsplan med opstillede m\u00e5l og indsatser, og hvorvidt arbejdet med KIG-modellen var meningsfuldt for b\u00e5de uddannelsesansvarlige og ledelse, og om de iv\u00e6rksatte handlinger var forandringsskabende (11). P\u00e5 det tidspunkt viste opf\u00f8lgningerne, at afsnittene arbejdede forskelligt med KIG-modellen, og at der, undtaget to afsnit, der ikke havde fast uddannelsesansvarlig, var iv\u00e6rksat tiltag, der operationaliserede KIG-modellen ind i den daglige praksis p\u00e5 de enkelte afsnit.<\/span><\/p>\n

    I overgangen til KIG-modellens forankring (for\u00e5ret 2023) blev der gennemf\u00f8rt opf\u00f8lgninger med fokus p\u00e5 ledelsesunderst\u00f8ttelse samt systematikken omkring arbejdet med at opstille m\u00e5l og f\u00f8lge op p\u00e5 de indsatser, som afsnittene iv\u00e6rksatte. St\u00f8rstedelen af opf\u00f8lgningerne blev gennemf\u00f8rt ved m\u00f8der af 1 times varighed p\u00e5 tv\u00e6rs af afsnit og faggrupper, men ressource-tr\u00e6kket viste sig at v\u00e6re for stort, og derfor blev de resterende opf\u00f8lgninger gennemf\u00f8rt skriftligt.<\/span><\/p>\n

    Opf\u00f8lgningerne viste, at KIG-modellen var implementeret p\u00e5 alle afsnit, og at der blev arbejdet systematisk, innovativt og m\u00e5lrettet med udvikling af uddannelses- og l\u00e6rings-milj\u00f8erne p\u00e5 afsnittene. Imidlertid viste opf\u00f8lgningerne ogs\u00e5 et fortsat behov for underst\u00f8ttelse af arbejdet med KIG-modellen herunder vidensdeling p\u00e5 tv\u00e6rs af faggrupper og afsnit. S\u00e5ledes bidrog opf\u00f8lgningerne ogs\u00e5 til, at der sidel\u00f8bende med udvikling og implementering af KIG-modellen blev udviklet en ledelsesunderst\u00f8ttet procesplan som rammes\u00e6ttende for arbejdet med kvalitet og selvevaluering af uddannelses- og l\u00e6ringsmilj\u00f8et p\u00e5 de enkelte praktiksteder p\u00e5 NSR.<\/span><\/p>\n

    Procesplan
    \n<\/span><\/strong>Procesplanen, som er godkendt af sygehusledelsen, best\u00e5r af et \u00e5rshjul, der beskriver procedurer for, hvordan arbejdet med selvevaluering skal foreg\u00e5.
    \n<\/span>Her er det beskrevet, at:<\/span><\/p>\n

      \n
    • Ledelsen er ansvarlig for, at alle afsnit selvevaluerer en gang \u00e5rligt p\u00e5 alle 13 temaer inden for en fast \u00e5rlig deadline.<\/span><\/li>\n
    • Uddannelsesansvarlige skal tilg\u00e5 elever og studerendes evalueringer forud for m\u00f8det om selvevaluering og ud fra evalueringerne vurdere potentielle udviklingsomr\u00e5der.<\/span><\/li>\n
    • Der skal arbejdes med m\u00e5ls\u00e6tninger og handlinger for minimum to indsatsomr\u00e5der, herunder at det systematisk skal beskrives, hvad der skal g\u00f8res for at n\u00e5 m\u00e5let, hvem der er ansvarlig, og hvorn\u00e5r der f\u00f8lges op.<\/span><\/li>\n
    • Lederne skal i forbindelse med selvevaluering, tage stilling til det kommende \u00e5rs behov for uddannelse af kliniske vejledere.<\/span><\/li>\n
    • Uddannelsesteamet skal efter deadline for selvevaluering vurdere behovet for vejledere og generere oversigt over de indsatser, som afsnittene vil arbejde med. Dette forel\u00e6gges HR-chef og Sygehusledelsen samt deles p\u00e5 intranettet.<\/span><\/li>\n
    • Ledere og uddannelsesansvarlige f\u00f8lger op p\u00e5 indsatserne, og at der i videst muligt omfang vidensdeles i NSRs etablerede m\u00f8defora.<\/span><\/li>\n
    • Der afholdes en \u00e5rlig uddannelsestemadag for ledere og uddannelsesansvarlige med opl\u00e6g, vidensdeling p\u00e5 tv\u00e6rs af afsnit og inspiration til arbejdet med uddannelse og KIG-modellen.<\/span><\/li>\n<\/ul>\n

      \u00c5rlige uddannelsestemadage
      \n<\/span><\/strong>Som et led i forankringen af KIG-modellen og en uddannelsesfokuseret kultur er tv\u00e6rfaglige uddannelsestemadage for ledere og uddannelsesansvarlige gennemf\u00f8rt i projektperioden og indg\u00e5r i den \u00e5rlige procesplan. De f\u00f8rste temadage i projektperioden var organiseret med faglige inspirationsopl\u00e6g og med efterf\u00f8lgende arbejde med KIG-modellen.
      \n<\/span><\/p>\n

      De \u00e5rlige m\u00f8der har efterf\u00f8lgende f\u00e5et en struktur, hvor der er opl\u00e6g fra nogle af afsnittene med vidensdeling om de indsatser, som de har arbejdet det sidste \u00e5r og inspirationsopl\u00e6g bl.a. om uddannelse, ledelse og tv\u00e6rprofessionelt samarbejde.<\/span><\/p>\n

      Ledelsesm\u00e6ssige og organisatoriske foruds\u00e6tninger for KIG-modellens forankring
      \n<\/span><\/strong>De samskabende processer knyttet til KIG-modellens udvikling, implementering og forankring har givet ledere og uddannelsesansvarlige p\u00e5 NSR et f\u00e6lles sprog for at tale om kvalitet i forhold til uddannelses-opgaven. Samtidig bidrager KIG-modellen til, at der l\u00f8bende arbejdes systematisk, innovativt og m\u00e5lrettet p\u00e5 at forbedre uddannelses- og l\u00e6ringsmilj\u00f8er p\u00e5 praktikstederne. P\u00e5 baggrund af l\u00f8bende dataindsamling ved temadagene og opf\u00f8lgninger i klinikken, pr\u00e6senteres her nogle afsluttende analytiske perspektiver p\u00e5 og diskussioner af de processer og resultater, som arbejdet med KIG-modellen har bidraget til.<\/span><\/p>\n

      Inddragelse som metode til forankring
      \n<\/span><\/strong>Brugen af PDSA bidrog til en tidsoptimeret, struktureret og systematisk proces, hvor det tidligt i processen var muligt at f\u00e5 viden om, hvordan bl.a. KIG-modellens kategorier og temaer blev opfattet af de uddannelses-ansvarlige og lederne, og hvorvidt de i deres generiske form kunne d\u00e6kke en reel selvevaluering. Allerede ved de indledende m\u00f8der med de uddannelsesansvarlige gav de udtryk for \u00f8nsket om et f\u00e6lles sprog og en f\u00e6lles holdning til, hvad god kvalitet i uddannelse er p\u00e5 NSR. En af de uddannelsesansvarlige beskriver, i nedenst\u00e5ende citat, hvordan det selvevaluerende arbejde med KIG-modellen bidrager til et vedvarende fokus p\u00e5 uddannelsesopgaven og at forholde sig kritisk til egen praksis:<\/span><\/p>\n

      “Det [arbejdet med KIG-modellen] har givet et kritisk blik p\u00e5 egen praksis… For det kan godt v\u00e6re, at vi siger, vi g\u00f8r tingene godt, men g\u00f8r vi det, og kunne vi g\u00f8re det anderledes?”<\/strong>
      \n<\/span><\/em>Identisk beskriver en anden uddannelses-ansvarlig, hvordan processerne knyttet til KIG-modellens udvikling har \u00e5bnet op for \u2018blinde vinkler\u2019 i egen praksis:
      \n<\/span><\/span>“Det er vigtigt, selvom det er noget af en proces, s\u00e5 er det et vigtigt redskab, og man bliver opm\u00e6rksom p\u00e5 mange ting, som jeg m\u00e5ske ikke lige havde set”.<\/span><\/span><\/em><\/strong><\/p>\n

      Med disse citater illustreres ogs\u00e5 den opbakning, som de uddannelsesansvarlige udviste fra starten og understreger vigtigheden af, at b\u00e5de medarbejdere og ledere kender form\u00e5let forud for udvikling og forandring af organisatoriske arbejdsgange (14,21), og at processerne knyttet til KIG-modellen ses som meningsgivende for dem (22). Udover KIG-modellens bidrag til uddannelsesansvarliges refleksion over egen praksis, har arbejdet med selvevaluering ogs\u00e5 synliggjort omfanget af uddannelsesopgaven i det daglige arbejde. Desuden har arbejdet skabt rum for et endnu t\u00e6ttere samarbejde mellem uddannelsesansvarlige og ledelsen i forhold til dr\u00f8ftelser af prioritering af tid og ressourcer til uddannelsesopgaven, arbejdet med selvevaluering og ressourcer til arbejdet med de udvalgte indsatser i det daglige arbejde.<\/span><\/p>\n

      Det t\u00e6ttere samarbejde og KIG-modellens vision om at skabe gode uddannelses- og l\u00e6ringsmilj\u00f8er for at underst\u00f8tte studerendes tilknytning og \u00f8ge rekruttering til NSR har ligeledes bidraget til, at ledelsen er kommet endnu t\u00e6ttere p\u00e5 uddannelsesopgaven og vurderer KIG-modellen som et n\u00f8dvendigt redskab. Dette eksemplificeres i f\u00f8lgende citat af en leder, der beskriver den afsatte tid til selvevaluering s\u00e5dan:<\/span><\/p>\n

      “Godt med timeout hvor ledelse og uddannelsesansvarlige kan tale sammen om, hvordan vi i f\u00e6llesskab kan styrke uddannelsesmilj\u00f8et og forholdene for de studerende, s\u00e5 vi sammen kan rejse et uddannelsesm\u00e6ssigt fyrt\u00e5rn”.<\/strong><\/span><\/em><\/span><\/p>\n

      B\u00e5de uddannelsesansvarlige og ledere har undervejs i projektperioden givet udtryk for, at dialogerne og indsatserne opleves som v\u00e6rdiskabende for organisationen, og selvom KIG-modellen ogs\u00e5 rummer et element af kvalitetskontrol, ses koblingen til udvikling af praksis og l\u00f8bende justeringer af modellen til praksis at have underst\u00f8ttet modellens forankring (11,20,21). Uddannelsesansvarliges og lederes tilslutning til KIG-modellen kan antageligt tilskrives, at modellens form\u00e5l og anvendelse er ekspliciteret forud for projektopstart, og at deres viden og erfaring er mobiliseret tidligt i udviklingen (23), hvor der er taget udgangspunkt i deres f\u00e6lles forst\u00e5else af kvalitet i uddannelsesopgaven.<\/span><\/p>\n

      Positive sidegevinster ved KIG-modellens<\/span> udvikling, implementering og forankring
      \n<\/span><\/strong>Undervejs i projektet blev det tydeligt, at der, som f\u00f8lge af arbejdet med KIG-modellen, ogs\u00e5 opstod positive sidegevinster. Uddannelses-ansvarlige og ledere fik \u00f8get fokus p\u00e5 muligheder for at arbejde mere p\u00e5 tv\u00e6rs af faggrupper og afsnit. F.eks. beskriver en af lederne ved en af projektets temadage, at hun vil arbejde mod, at selvevalueringen fremadrettet gennemf\u00f8res p\u00e5 tv\u00e6rs af faggrupper p\u00e5 afsnittet. P\u00e5 en anden afdeling har de uddannelses-ansvarlige aftalt at \u00f8ge samarbejdet p\u00e5 tv\u00e6rs af afsnit. Flere afsnit blev tidligt i processen opm\u00e6rksomme p\u00e5 manglende systematik i forhold til de studerendes introduktion f\u00f8r opstart og i forbindelse med selve opstarten p\u00e5 et afsnit. I den forbindelse peger uddannelses-ansvarlige og ledere p\u00e5, at arbejdet med KIG-modellens temaer er direkte overf\u00f8rbare til tilrettel\u00e6ggelsen af modtagelse og introduktion af studerende, men ogs\u00e5 for nyansatte p\u00e5 sygehusets afsnit.<\/span> Denne pointe kommer til udtryk i f\u00f8lgende citat fra en vejleder:
      \n<\/span><\/p>\n

      “Jeg synes, vi har arbejdet i s\u00f8jler… uddannelses- og driftss\u00f8jler. <\/span>Jeg tror, vi kan arbejde mere systematisk med uddannelse ud fra KIG-modellen. Nedbryde s\u00f8jler og skabe sammenh\u00e6ng p\u00e5 tv\u00e6rs af drift og uddannelse. KIG [kan] anvendes som kompetenceudvikling for nyuddannede”.<\/span><\/span><\/em><\/strong><\/p>\n

      Der er s\u00e5ledes positive tegn i organisationen (10), som indikerer, at arbejdet med KIG-modellen kan v\u00e6re med til at skabe et \u00f8get fokus p\u00e5 samarbejde p\u00e5 tv\u00e6rs og introduktion til studerende og til nyansatte i specialer og som n\u00f8glepersoner. Set i sammenh\u00e6ng med selvevaluering af hvorvidt praktikstedet involverer relevante parter i introduktionen, synes modellen at tilf\u00f8re en sammenh\u00e6ng med en \u00f8get systematik i forhold til de studerendes og nyuddannedes introduktion til forskellige mono- og tv\u00e6rfaglige fora. De positive tegn p\u00e5 forandring i samarbejdet p\u00e5 tv\u00e6rs af faggrupper og afsnit kommer ogs\u00e5 til udtryk i den m\u00e5de, som uddannelsesansvarlige og ledere omtaler uddannelsesopgaven og deres daglige samarbejde med andre faggrupper og specialer p\u00e5, hvilket eksemplificeres i f\u00f8lgende udsagn fra en leder:<\/span>
      \n“Vi er pludselig sammen om noget uddannelse. Vi kan udnytte vores samarbejde. Vi f\u00e5r systematiseret og synliggjort vores samarbejde”.<\/span><\/em><\/strong><\/p>\n

      Selvom KIG-modellen har bidraget til en uddannelsesfokuseret kultur og \u00f8get kvalitet i uddannelses- og l\u00e6ringsmilj\u00f8erne p\u00e5 praktikstedet, s\u00e5 er uddannelsesansvarlige og ledere bevidste om, at KIG-modellen kr\u00e6ver et vedvarende ledelsesm\u00e6ssigt fokus for at bevare den organisatoriske udvikling (12).<\/span> Sundhedsv\u00e6senet er en dynamisk sektor med konstant skiftende krav. Som selvevaluerende kvalitetsmodel hj\u00e6lper KIG-modellen praktikstederne med at tilpasse sig nye retningslinjer og standarder, hvilket bidrager til at sikre, at uddannelsen forbliver relevant og effektiv (20)\u200b\u200b. <\/span>Det kan ogs\u00e5 forklare, hvorfor de uddannelsesansvarlige s\u00e6rligt fremh\u00e6ver et organisatorisk behov for prioritering af uddannelsesopgaven og personaleressourcer til varetagelse af uddannelsesopgaven og betydningen af ledelsesm\u00e6ssig opbakning, hvor lederne agerer som rollemodeller og er medskabere af en kultur, hvor uddannelse prioriteres som en vigtig kerneopgave i det daglige arbejde p\u00e5 lige fod med behandling, pleje og omsorg.<\/span><\/p>\n

      Afrundede konkluderende perspektiver
      \n<\/span><\/strong>NSR har v\u00e6ret frontl\u00f8ber i forhold til udvikling af KIG-modellen og en kvalitetsudviklende kultur, og har dermed haft fordel af at medvirke til udvikling af modellen, hvilket vurderes at have underst\u00f8ttet forankringen af modellen. Imidlertid beh\u00f8ver andre lignende organisationer, der fungerer som praktikplads for en af de pr\u00e6graduate uddannelser, og som \u00f8nsker at implementere en selvevaluerende uddannelseskultur via KIG-modellen, ikke at starte fra nul. Det antages, at alene arbejdet med at implementere KIG-modellen og justere procesplanen til egen kontekst og rammer, kan arbejdet med modellen medvirke til forankring af en uddannelsesfokuseret, innovativ og kvalitetsudviklende kultur p\u00e5 praktikstedet.<\/span><\/p>\n

      \n

      IMPLIKATIONER FOR KLINISK PRAKSIS
      \n<\/span><\/strong>Som selvevaluerende kvalitetsmodel, der l\u00f8bende bidrager til at identificere svagheder og implementere n\u00f8dvendige \u00e6ndringer, ses arbejdet med KIG-modellen at fremme en kultur for systematiske og kontinuerlige forbedringer foranlediget af de regelm\u00e6ssige vurderinger af uddannelses- og l\u00e6ringsmilj\u00f8erne p\u00e5 NSRs praktiksteder.<\/span><\/p>\n

      Samlet set kan en selvevaluerende kvalitetsmodel som KIG-modellen bidrage til at skabe et mere effektivt, responsivt og st\u00f8ttende uddannelses- og l\u00e6ringsmilj\u00f8 for studerende og nyansatte i sundhedsv\u00e6senet, hvilket er afg\u00f8rende for at sikre, at de motiveres til at blive i uddannelserne og i job og derved bliver kompetente, ud\u00f8vende sundhedsprofessionelle.<\/span><\/p>\n<\/div>\n

      Referencer
      \n<\/span><\/strong>1.<\/span><\/strong> Damvad Analytics. Behovet for velf\u00e6rdsuddannede i 2030-Prognose fordelt p\u00e5 landsdele [Internet]. 2021 [cited 2023 Sep 4]. Available from: https:\/\/xn--danskeprofessionshjskoler-xtc.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Damvad-Final-07-05-2021.pdf
      \n<\/span>2.<\/span><\/strong> Danmarks Statistik. Befolkningens udvikling 2021 [Internet]. 2022 [cited 2023 Sep 4]. Available from: https:\/\/www.dst.dk\/Site\/Dst\/Udgivelser\/GetPubFile.aspx?id=44689&sid=befudv2021
      \n<\/span>3.<\/span><\/strong> Danmarks Evalueringsinstitut. Valg og fravalg af velf\u00e6rdsuddannelserne Analyse af sp\u00f8rgeskemabesvarelser fra studerende med s\u00e6rligt fokus p\u00e5 Region Hovedstaden. 2022.
      \n<\/span>4.<\/span><\/strong> Danske Professionsh\u00f8jskoler. Danmark mangler sygeplejersker, p\u00e6dagoger, l\u00e6rere og socialr\u00e5dgivere. 18 forslag, der skal styrke rekrutteringen til de fire store professionsuddannelser inden for velf\u00e6rdsomr\u00e5det [Internet]. 2023 [cited 2023 Sep 4]. Available from: https:\/\/xn--danskeprofessionshjskoler-xtc.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/Danske-Professionshoejskoler-Rekrutteringsudspil_290323.pdf
      \n<\/span>5.<\/span><\/strong> Danske Professionsh\u00f8jskoler. Frafald p\u00e5 p\u00e6dagog-, sygeplejerske-, l\u00e6rer-og socialr\u00e5dgiver-uddannelsen [Internet]. 2023 [cited 2023 Sep 4]. Available from: https:\/\/xn--danskeprofessionshjskoler-xtc.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/Analysenotat-Frafald-paa-paedagog-sygeplejerske-laerer-og-socialraadgiveru-225310.0.26.pdf
      \n<\/span>6.<\/span><\/strong> Lind Bjarke, Tiedemann Anne. Frafald p\u00e5 professionsbacheloruddannelserne [Internet]. 2021 [cited 2023 Sep 4]. Available from: https:\/\/www.danskindustri.dk\/globalassets\/dokumenter-analyser-publikationer-mv\/analyser\/di-analyse\/2021\/8\/frafald-pa-professionsbacheloruddannelserne.pdf\/Download
      \n<\/span>7.<\/span><\/strong> Indenrigs- og Sundhedsministeriet K i robusthed i sundhedsv\u00e6senet. Robusthedskommissionens anbefalinger [Internet]. 2023. Available from: www.sum.dk
      \n<\/span>8.<\/span><\/strong> Retsinformation. Bekendtg\u00f8relse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag [Internet]. 2023 [cited 2024 Jul 8]. Available from: https:\/\/www.retsinformation.dk\/eli\/lta\/2023\/1594
      \n<\/span>9.<\/span><\/strong> Region Sj\u00e6lland NS og RS. Vores organisation [Internet]. 2024 [cited 2024 Jul 8]. Available from: https:\/\/www.nsrsygehuse.dk\/servicemenu\/om-os\/organisation
      \n<\/span>10.<\/span><\/strong> Kousholt B. Forandringsledelse\u202f: teori og praksis. 2. udgave. Kbh.: Akademisk Forlag; 2021. 454 sider.
      \n<\/span>11.<\/span><\/strong> Dalkj\u00e6r Dorte, Langberg Henning, Ungermann Fredskild Trine. Innovation i sundhedsv\u00e6snet. 1. udgave. Dalkj\u00e6r D, Langberg H, Fredskild TU, editors. Kbh.: Gad; 2017. 254 sider.
      \n<\/span>12.<\/span><\/strong> Rasmussen SB. Potentialeledelse\u202f: om strategisk ledelse i fagprofessionelle organisationer. 2. udgave. Klampenborg: Barlebo; 2014. 325 sider.
      \n<\/span>13.<\/span><\/strong> Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Forbedringsmetoder [Internet]. 2024 [cited 2024 Jul 8]. Available from: https:\/\/patientsikkerhed.dk\/viden\/forbedringsmetoder\/
      \n<\/span>14.<\/span><\/strong> Mainz J, Johnsen SP. Kvalitet og patientsikkerhed. 1. udgave. Mainz J, P\ua733ske Johnsen S, editors. Kbh.: Munksg\ua733rd; 2023. 686 sider.
      \n<\/span>15.<\/span><\/strong> Langley GJ m. fl. The improvement guide\u202f: a practical approach to enhancing organizational performance. 2. edition. San Francisco, CA: Jossey-Bass; 2009. xxi, 490 sider.
      \n<\/span>16.<\/span><\/strong> Braun V, Clarke V. Using thematic analysis in psychology. Qual Res Psychol. 2006;3(2):77\u2013101.
      \n<\/span>17.<\/span><\/strong> Rexbye H, Frappart HS. Patientsikkerhed, UTH og risikostyring\u202f: grundbog til sundhedsprofessionelle. 1. udgave. Rexbye H, Frappart HS, editors. Kbh.: FADL; 2022. 215 sider. (Uddannelse – klinik – viden).
      \n<\/span>18.<\/span><\/strong> Institute for Healthcare Improvement and Safe & Reliable Healthcare. IHI TOOL Diagnostic Tool: A Framework for Safe, Reliable, and Effective Care [Internet]. 2021 [cited 2024 Aug 9]. Available from: https:\/\/www.ihi.org\/sites\/default\/files\/IHI-Diagnostic-Tool-Framework-for-Safe-Reliable-Effective-Care.pdf
      \n<\/span>19.<\/span><\/strong> Ramb\u00f8ll. Xact By Ramboll [Internet]. 2024 [cited 2024 Jul 8]. Available from: https:\/\/rambollxact.dk\/surveyxact?_gl=1*1cia9h6*_up*MQ..&gclid=EAIaIQobChMI_rKi7NCXhwMVI5ODBx1ZIgYQEAAYAiAAEgLM9_D_BwE
      \n<\/span>20.<\/span><\/strong> Backhouse A, Ogunlayi F. Quality improvement into practice. Vol. 368, The BMJ. 2020.
      \n<\/span>21.<\/span><\/strong> Wiwe E. Kvalitetsm\u00e5linger kan skabe udvikling. Cepra-striben. 2009;(7):42\u20137.
      \n<\/span>22.<\/span><\/strong> Jonasson Charlotte. Brugerinddragelse og organisatorisk udvikling i sundhedsv\u00e6snet: Mellem praksis og viden. 2009 [cited 2024 Jul 8]; Available from: https:\/\/moreinfo.addi.dk\/2.11\/more_info_get.php?lokalid=33697325&attachment_type=856_a&bibliotek=870971&source_id=870970&key=33c46e374b6ff6c051ff
      \n<\/span>23.<\/span><\/strong> Vaughan B. Clinical educator self-efficacy, self-evaluation and its relationship with student evaluations of clinical teaching. BMC Med Educ. 2020;20(1).<\/span><\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/span><\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/span><\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/span><\/p>\n

       <\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      Tania Erika Aniol Hansen\u00b9, Lisbeth Trebbien\u00b2, Eva M\u00f8ss Jeppesen\u00b3 1 Ergoterapeut, lektor, ph.d., Cand. P\u00e6d. ant., Center for Sundhed og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":12361,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":""},"categories":[111],"tags":[],"class_list":["post-10661","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uddannelse-post-graduat"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/11\/FA-3524-Selvevaluering.png","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10661","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10661"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10661\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24264,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10661\/revisions\/24264"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/12361"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10661"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10661"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10661"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}