![\"Psykiatri,](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/11\/FINAL-13.png?resize=370%2C370&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Af Allan Holmgren, Adjungeret professor og ekstern lektor, CBS, autoriseret psykolog og grundl\u00e6gger af DISPUK.
\nGodkendt af Dansk Psykologforening som specialist og supervisor i psykoterapi og arbejdspsykologi. Godkendt som specialist og supervisor i psykoterapi af Dansk Psykiatrisk Selskab.<\/p>\n
Psykiatriens f\u00f8rstemand \u200bi Danmark, professor Poul Videbech, skrev i sin kronik i Politiken onsdag 20. december 2023, at “mange flere psykisk syge burde tvangsbehandles”. <\/span><\/strong><\/em>Kronikken blev bragt samme dag som ankesagen mod gerningsmanden fra Field\u2019s blev afgjort. Det er rystende og et udtryk for manglende forst\u00e5else af psykiske lidelser, at en ledende skikkelse i dansk psykiatri g\u00e5r ind for yderligere tvang og magtanvendelse.<\/p>\n Alle alarmklokker burde bimle og bamle hos direkt\u00f8ren for Region Hovedstaden, hvor Videbech er ansat, og hos de ansvarlige politikere, n\u00e5r en ledende skikkelse i dansk psykiatri anbefaler metoder, der h\u00f8rer middelalderen til. Videbech slutter kronikken med sit egentlige pekuni\u00e6re budskab: “Der er brug for flere penge”<\/span><\/em><\/strong>.<\/p>\n Det er usmageligt og pinligt, at Videbech benytter ankesagen i Landsretten mod gerningsmanden i Field\u2019s til at fremf\u00f8re sit budskab, der er en skr\u00e6mmekampagne mod \u2019de virkeligt psykisk syge\u2019<\/strong>; de mennesker, der lider af \u2019skizofreni og andre psykoser, alts\u00e5 de sv\u00e6reste psykiske sygdomme\u2019<\/strong><\/span>.<\/p>\n Videbech har ret i, “at noget er helt galt med den psykiatriske service til vores syge medborgere”<\/span><\/em><\/strong>. Og at “behovet for psykiatrisk hj\u00e6lp er steget markant”<\/span><\/em><\/strong>. Jeg er bare helt uenig med Videbech i, hvad der er galt.<\/span><\/strong> Sigmund Freud fandt ellers oprindeligt frem til g\u00e5dens l\u00f8sning. “Jeg har fundet Nilens udspring”<\/span><\/em><\/strong>, som han metaforisk udtrykte sig 21. april 1896 i sin f\u00f8rste store forel\u00e6sning for Selskabet for Psykiatri og Neurologi i Wien. Han havde opdaget, at hos atten af hans nitten patienter skyldtes de hysteriske symptomer ‘for tidlige seksuelle erfaringer’.”<\/p>\n De led under den skamfulde byrde af traumatiserende seksuelle overgreb i barndommen, de havde fortr\u00e6ngt, dissocieret. De skammede sig og f\u00f8lte sig skyldige. Men hans forel\u00e6sning blev m\u00f8dt med tavshed og n\u00e6sten ikke refereret i selskabets referat fra forel\u00e6sningen, som Jeffrey Masson redeg\u00f8r for i bogen \u2019The Assault on Thruth\u2019<\/strong><\/span>.<\/p>\n Freuds opdagelse blev m\u00f8dt med kulde og tavshed blandt hans l\u00e6gelige kolleger. Det var for flovt og skamfuldt, at han afsl\u00f8rede, at mange af de tilstedev\u00e6rendes bekendte, d\u00f8tre og m\u00f8dre havde v\u00e6ret udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Flere af gerningsm\u00e6ndene sad sikkert i auditoriet.<\/p>\n Det var simpelthen for skamfuldt<\/span><\/strong> for alle i Wiens dav\u00e6rende bornerte intellektuelle milj\u00f8 at se i \u00f8jnene, at alvorlige psykiske lidelser skyldtes seksuelle overgreb. Derfor blev Freud m\u00f8dt med kulde og tavs afvisning. Patienternes erfaringer var blevet dissocieret, afkoblet fra bevidstheden, og det var kun med stor psykisk smerte, at disse skamfulde, dissocierede erindringer gennem association, Freuds geniale metode \u2013 tale-kuren \u2013 blev accepteret af bevidstheden.<\/p>\n Freud var tvunget til at lukke \u00f8jnene for sine opdagelser<\/span><\/strong> og m\u00e5tte revidere sin teori for igen at blive en del af det bedre borgerskab og f\u00e5 nye patienter. Simpel overlevelse for at tjene penge. Men intellektuelt bedrag. Freud svigtede de kvinder, der havde fortalt deres hjertesk\u00e6rende historier om seksuelle overgreb til ham. Han fandt p\u00e5 sin teori om \u00f8dipus- og elektrakomplekserne: At de seksuelle overgreb, som patienterne skammede sig over, ikke havde fundet sted, men var fantasier. Nu kunne det wienske borgerskab \u00e5nde lettet op, og Freud var igen inde i varmen og fik atter patienter, s\u00e5 han kunne betale sine regninger.<\/p>\n N\u00e5r nogle unders\u00f8gelser ansl\u00e5r at halvdelen af alle kvinder p\u00e5 psykiatriske afdelinger har v\u00e6ret udsat for ‘for tidlige seksuelle erfaringer’,<\/span><\/strong> som Freud nok ville have udtrykt sig, skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, at det er mere bekvemt for den biologisk orienterede psykiatri at kalde deres patienter for \u2019psykisk syge\u2019 og ordinere medicin: Der er noget galt med personens hjernekemi. Giv patienterne medicin eller elektrochok. Den biologiske psykiatri aner ikke, hvad den skal stille op med reelle traumatiserende og skamfulde erfaringer.<\/span><\/strong> Livets problemer skal og b\u00f8r behandles psykoterapeutisk.<\/p>\n Psykoterapi kan v\u00e6re en s\u00e6rdeles vanskelig disciplin at ud\u00f8ve.<\/span> <\/strong>Mange patienter p\u00e5 psykiatriske afdelinger er ikke altid umiddelbart interesserede i eller har lyst til at indg\u00e5 i en psykoterapeutisk relation. Relationer kan nemlig ende med overgreb. Der kan v\u00e6re tale om s\u00e6rdeles smertefulde erfaringer og erindringer fyldt med skam og skyld, som skal integreres i bevidstheden i psykoterapi.<\/p>\n Psykoterapi kan opleves som at blive opereret uden bed\u00f8velse<\/strong><\/span>. Der er intet s\u00e5 mentalt smertefuldt som at erkende den skam, der er forbundet med at se sit reelle liv i \u00f8jnene, hvad enten der er tale om overgreb, ensomhed, svigt, misbrug, skam eller skyld. Derfor skal man v\u00e6re en virkelig dygtig psykoterapeut for at udf\u00f8re s\u00e5danne indgreb, s\u00e5 man ikke retraumatiserer.\u00a0<\/strong><\/span><\/p>\n Patienterne p\u00e5 psykiatriske afdelinger er ofte ikke trygge nok til at indg\u00e5 i et psykoterapeutisk forl\u00f8b<\/strong><\/span>, fordi et s\u00e5dant kr\u00e6ver en tryg base, en tryg hjemlig eller arbejdsm\u00e6ssig situation med varme f\u00e6llesskaber. Der er jo en grund til, at mennesker s\u00f8ger tilflugt p\u00e5 en psykiatrisk afdeling.<\/p>\n \u200bEn af mine \u200bbedste venner ringede til mig i 1992 kort tid efter sin fyrre \u00e5rs f\u00f8dselsdag og bad mig hj\u00e6lpe ham med at blive indlagt. Han var bange for at komme til at tage sit eget liv. Han blev indlagt, og jeg foreslog psykiateren og psykologen, der tog imod min st\u00e6rkt forpinte ven, at det nok ville v\u00e6re en id\u00e9 at inddrage hans kone. Jeg blev m\u00f8dt af et vredt og afvisende svar: S\u00e5 fik han en serie elektrochok og v\u00e5gnede op som genf\u00f8dt. Men da han skulle have en terapeutisk samtale med sin kone, fors\u00f8gte han aftenen inden at tage sit eget liv. Han turde simpelthen ikke. Han blevet fundet i badekarret tids nok til at overleve. Han lod sig skille. Fandt efter et par \u00e5r en ny kone, og historien gentog sig.<\/p>\n Jeg gik med ham til psykiater og spurgte ham: “Har du t\u00e6nkt p\u00e5, at de kvinder, han forelsker sig i, g\u00f8r ham sindssyg?”<\/span><\/em><\/strong>. Det havde han ikke t\u00e6nkt p\u00e5, men det kunne han dog godt se var muligt. Medicinen, min ven fik, blev straks stoppet. Han gik i fem \u00e5rs psykoterapi ca. en gang om m\u00e5neden og har nu f\u00e5et s\u00e5 meget fat i sin egen stemme, at han kan sige fra over for den kritik, han tidligere fik fra sine k\u00e6rester, og som han \u00e5d i sig som selvbebrejdelser suppleret med en st\u00e6rk skyldf\u00f8lelse. Han havde h\u00f8rt sin mors bebrejdende stemme fra de kvinder, han forelskede sig i. Freud kaldte dette for \u2019the return of the repressed\u2019. Det fortr\u00e6ngte vender altid tilbage.<\/p>\n Den engelske psykiater Julian Leff har i 1980\u2019erne og 1990\u2019erne forsket i, hvad der er den mest effektive behandling af sv\u00e6r depression. Partnerassisteret terapi er den bedste og mest effektive behandling mod sv\u00e6r depression, kom han frem til.\u00a0<\/span><\/strong><\/p>\n En af mine klienter\u200b h\u00f8rer stemmer. Hun h\u00f8rer fem forskellige stemmer. De er der hele tiden i st\u00f8rre eller mindre grad. Det har v\u00e6ret s\u00e5 slemt, at hun har v\u00e6ret indlagt to gange p\u00e5 psykiatriske afdelinger. Der fik hun st\u00e6rk s\u00e5kaldt anti-psykotisk medicin. Den har ikke hjulpet p\u00e5 stemmerne.<\/p>\n Hun har ogs\u00e5 f\u00e5et elektrochok. Det hjalp hende heller ikke, men hendes hukommelse blev \u00f8delagt. N\u00e5r hun fors\u00f8ger at trappe ud af psykofarmaka, f\u00e5r hun voldsomme influenzalignende symptomer. Psykofarmaka er voldsomt vanedannende. Det er statsfinansieret stofmisbrug.<\/p>\n Hun fik diagnosen skizofreni. Men ingen i psykiatrien interesserede sig for hendes livshistorie eller for hendes aktuelle nedg\u00f8rende, til tider voldelige og nedv\u00e6rdigende relation til sin mand.<\/strong><\/span> Hun kunne dog for det meste fungere i sit job i hverdagen.<\/p>\n Hendes sammenbrud havde karakter af en psykose. P\u00e5 sit arbejde havde psykologen kaldt hende “skolens st\u00f8rste brokker\u00f8v”<\/span><\/em><\/strong>. Jeg talte med hende f\u00f8rste gang fire m\u00e5neder efter denne episode.\u00a0Jeg spurgte, hvem eller hvad hun associerede til, n\u00e5r hun t\u00e6nkte p\u00e5 h\u00e6ndelsen. \u2019Min mor\u2019, svarede hun efter at have t\u00e6nkt sig lidt om. Hun fortalte, at hun egentlig var adopteret som \u00e9t\u00e5rig efter i to omgange at have v\u00e6ret p\u00e5 sp\u00e6db\u00f8rnshjem med sin to \u00e5r \u00e6ldre s\u00f8ster.<\/p>\n De var blevet mishandlet af stof-misbrugende og alkoholiserede for\u00e6ldre og havde haft m\u00e6rker efter slag med ledninger, tab p\u00e5 gulvet og br\u00e6ndem\u00e6rker p\u00e5 kroppen efter cigaretter. Hun kalder sin adoptivmor for sin mor. Og det var denne mor, hun associerede til.<\/p>\n Hendes mor havde ofte r\u00e5bt til hende: “Det er din skyld det hele”<\/span><\/em><\/strong>. Hun havde dog fundet tr\u00f8st, tryghed, forst\u00e5else og k\u00e6rlighed hos sin (adoptiv)far. Han l\u00e6ste lektier med hende i de f\u00f8rste \u00e5r i skolen. Og selvom hun ikke sagde noget de f\u00f8rste tre \u00e5r i skolen, kunne hun alligevel f\u00f8lge med og l\u00e6rte at l\u00e6se, skrive og regne takket v\u00e6re sin far. Hun er velfungerende l\u00e6rer i dag.<\/p>\n Jeg havde de f\u00f8rste \u00e5r ikke haft \u00f8je for, at hun levede i et voldeligt \u00e6gteskab. Det havde hun skammet sig over og holdt skjult for mig. Hendes mand havde mere og mere begr\u00e6nset, hvem hun m\u00e5tte se, og hendes verden blev mindre og mindre. Hun er endelig blevet skilt og har det v\u00e6sentligt bedre.<\/p>\n \u200bDer er alternativer\u200b til den biologiske psykiatri<\/strong><\/span>, som Videbech og Dansk Psykiatrisk Selskab st\u00e5r for. I Brinkmanns Briks 12. oktober 2022 fortalte to dav\u00e6rende overl\u00e6ger fra regionspsykiatrien i Randers, Kristian Sloth og Anders Lindelof, at “de ikke havde brug for flere penge”.<\/span><\/em><\/strong><\/p>\n Kristian Sloth – der ikke l\u00e6ngere er tilknyttet Randers regionspsykiatri – og Anders Lindelof g\u00f8r noget afg\u00f8rende anderledes. De har ikke medicinen eller diagnoserne i fokus, om end de diagnosticerer og behandler med psykofarmaka, hvis det sk\u00f8nnes relevant. De fokuserer p\u00e5 det menneske, de taler med, og p\u00e5 de relationer, der som oftest er g\u00e5et i stykker. De sp\u00f8rger ikke, “hvad er der galt med dig?”. De sp\u00f8rger “Hvad er der sket i dit liv, siden du er havnet her?”.\u00a0<\/strong><\/em><\/span><\/p>\n De leder ikke efter fejl i personen, men pr\u00f8ver sammen med det menneske, de sidder med, at kortl\u00e6gge, hvad der har f\u00f8rt til et mentalt sammenbrud i dette menneskes liv.\u00a0<\/strong><\/span><\/p>\n Patienterne f\u00e5r mulighed for at fort\u00e6lle deres som oftest traumatiske historie. De fokuserer p\u00e5, hvilke v\u00e6rdier der er centrale for det menneske, de taler med, og som er blevet kr\u00e6nket. Det er som oftest v\u00e6rdierne f\u00e6llesskab, tryghed og tillid, der er g\u00e5et i stykker, og som har f\u00f8rt til traumatisering, skam og ensomhed. Bekr\u00e6ftende f\u00e6llesskaber er det allervigtigste for mennesker. N\u00e5r et menneskes centrale v\u00e6rdier bliver kr\u00e6nket, g\u00e5r der noget i stykker i dette menneske.<\/p>\n Desv\u00e6rre synes der ikke at have v\u00e6ret en n\u00e6vnev\u00e6rdig dialog eller refleksion over de to overl\u00e6gers praksis som fortalt i Brinkmanns Brinks i psykiaterkredse. En fantasi kan v\u00e6re, at de bevidst ignoreres, fordi det psykiatriske felt ikke \u00f8nsker at dr\u00f8fte andre synspunkter end den biologiske psykiatri, som har medvind aktuelt. En anden fantasi kan v\u00e6re, at de i lukkede fora p\u00e5 eksempelvis Facebook udskammes og latterligg\u00f8res med det m\u00e5l for \u00f8je, at de enten s\u00f8ger nye gr\u00e6sgange, retter ind eller bliver opfattet som s\u00e5 kontroversielle, at de kan fyres.<\/p>\n Antropologen Jeppe Oute har vist, at der i Danmark er en systematisk \u2019mobning\/hetz\u2019 mod folk, der t\u00e6nker anderledes end det vanlige i psykiatrien.\u00a0<\/strong><\/span><\/p>\n Det er min erfaring, at alle henvendelser til psykiatrien bunder i overgreb og traumatiske h\u00e6ndelser \u2013 hvad end det er i familien, i skolen eller p\u00e5 arbejdspladsen. Hvis nedbrydende relationer, skam, skyld og utilstr\u00e6kkelighedsf\u00f8lelser har eksisteret over l\u00e6ngere tid, kan det f\u00f8re til psykotiske tilstande. Angst er skammens sygdom. Depression er skyldens sygdom.\u00a0<\/span><\/strong><\/p>\n Mennesker har f\u00f8rst og fremmest brug for bekr\u00e6ftelse, tryghed, k\u00e6rlighed, sikkerhed, meningsfulde samtaler og besk\u00e6ftigelse i et f\u00e6llesskab med andre.\u00a0<\/strong><\/span><\/p>\n Det, de to fremragende overl\u00e6ger har skabt i Randers, bygger p\u00e5 etableringen af trygge og stabile relationer til behandlerne. Man bliver behandlet som et menneske med en eksistentiel lidelse.<\/strong><\/span> Ikke som en syg patient. Alle ansatte p\u00e5 afdelingen taler med patienterne og er engageret i at opbygge gode relationer og f\u00f8re meningsfulde samtaler med dem om deres liv, om det, de \u00f8nsker, og om det, der er vigtigt for dem \u2013 i stedet for bare at sige: “Har du husket at tage din medicin”<\/span><\/em><\/strong>, og haste videre til den n\u00e6ste patient.<\/p>\n I den biologiske og medicinsk orienterede psykiatri er der fokus p\u00e5 skemaer, diagnoser og medicin<\/span><\/strong>. Man tror, at man skal behandle psykiske lidelser, som man behandler somatiske, hvor man stiller en diagnose og ordinerer medicin. Det er helt galt at behandle eksistentielle psykiske lidelser b\u00e5ret af traumer, skam og skyld p\u00e5 denne m\u00e5de. Det g\u00f8r mennesker syge.\u00a0<\/strong><\/span><\/p>\n Unders\u00f8gelser har vist, at langt de fleste patienter ikke eftersp\u00f8rger medicin, men psykoterapi, hvor de bliver lyttet til og m\u00f8der forst\u00e5else. Det kan man l\u00e6se meget mere om i bogen: \u2019Hvordan kr\u00e6nkede b\u00f8rn bliver syge voksne\u2019<\/span><\/em><\/strong>. De norske l\u00e6ger Kirkengen og N\u00e6ss dokumenterer, at “alle patienter med diffuse kropslige og mentale problemer har haft ubehagelige barndomsoplevelser”<\/strong><\/em><\/span>.<\/p>\n Det er en grundl\u00e6ggende fejl at behandle det levede mentale liv, som om det var et organ eller en maskine med driftsforstyrrelser. Hvert menneske har sin egen historie, der skal fort\u00e6lles og integreres. Da DSM-III diagnosemanualen udkom i 1980, holdt man i psykiatrien op med at lytte til patientens historie; man skulle kortl\u00e6gge symptomerne, stille en diagnose og medicinere derefter.<\/span><\/strong> Det g\u00f8r man stadig. Det er en traditionel naturvidenskabelig tilgang og i sig selv en tvangsbehandling. Mennesker, der lider psykisk, b\u00f8r have et reelt alternativ: “Vil du have en relationel og eksistentiel terapi med samtaler, hvor ogs\u00e5 dine n\u00e6re og trygge relationer kan blive inddraget, eller medicin?”\u00a0<\/span><\/em><\/strong><\/p>\n Regionerne b\u00f8r opbygge intensive psykoterapeutiske afsnit med h\u00f8j faglighed. Der er brug for en eksistentiel tilgang i psykiatrien. Der er ikke brug for hverken medicin eller flere penge<\/span><\/strong>. Nu m\u00e5 Kejserens Nye Kl\u00e6der og skr\u00e6ddernes fupnummer endelig afsl\u00f8res.<\/p>\n Artiklen har oprindeligt v\u00e6ret bragt som en kronik i Politikken 6.11.2024<\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Af Allan Holmgren, Adjungeret professor og ekstern lektor, CBS, autoriseret psykolog og grundl\u00e6gger af […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22203,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[65,190],"tags":[],"class_list":["post-10497","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-direkte","category-psykiatri-psykologi-eksterne-debatindlaeg"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/11\/FINAL-13.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10497","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10497"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10497\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22205,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10497\/revisions\/22205"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/22203"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10497"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10497"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10497"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nVidebech har ogs\u00e5 ret i denne iagttagelse: “Vi ser igen og igen, at det kan g\u00e5 endog meget galt, hvis psykisk sygdom ikke behandles korrekt”.<\/span><\/em><\/strong><\/p>\n
\nPsykiatrien har\u200b haft mere end hundrede og halvtreds \u00e5r til at finde frem til en effektiv behandling af psykiske lidelser. Men meget f\u00e5 har kn\u00e6kket koden eller fundet n\u00f8glen til at \u00e5bne de psykiske lidelsers d\u00f8r.<\/p>\n
\n“Vi har vores egne behandlingsmetoder”<\/span><\/em><\/strong>. Ingen medicin hjalp ham.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/11\/Allan-Holmgren.png?resize=277%2C275&quality=80&ssl=1\")
<\/a>