Download the English version of the paper<\/a><\/p>\nAbstract<\/b>
\nEvery day, the media present examples of inequality in many different areas, both in society at large and within the healthcare system. This is therefore an issue that concerns many people, myself included. In this essay and professional debate article, I discuss my own experiences, insights, and reflections as a woman, a nurse, a leader, a researcher, and an employee in a hospital setting. I relate my personal experiences to other people\u2019s studies and accounts, and I offer some reflections on why it is so difficult to change an established practice and culture, even when there is a genuine wish to do so. I conclude by outlining what I believe is fundamentally required to make such a change possible \u2013 namely, the Will and the Courage to change.<\/p>\n
Keywords: <\/strong>Health inequality, gender and leadership, nursing debate, hospital culture, resistance to change, will to change, courage to change.<\/p>\n<\/div>\nIndledning
\n<\/strong>Dagligt er der i medierne eksempler p\u00e5 ulighed p\u00e5 mange forskellige omr\u00e5der, b\u00e5de samfundsm\u00e6ssigt og i sundhedsv\u00e6senet. Det er s\u00e5ledes et tema, der optager mange mennesker, inklusiv mig. Jeg har derfor skrevet en faglig debat & essay-artikel om mine egne oplevelser, erfaringer og refleksioner i forhold til at v\u00e6re b\u00e5de kvinde, sygeplejerske, leder, forsker og ansat i hospitalsv\u00e6senet. Jeg vil i essayet relatere mine egne erfaringer til andre(s) unders\u00f8gelser og oplevelser, og jeg vil give nogle bud p\u00e5, hvorfor det er s\u00e5 sv\u00e6rt at \u00e6ndre en given praksis og kultur, selv om man m\u00e5ske gerne vil. Jeg vil slutte af med at beskrive, hvad jeg mener, der grundl\u00e6ggende skal til, for at en s\u00e5dan \u00e6ndring kan lade sig g\u00f8re \u2013 nemlig viljen og modet til \u00e6ndring.<\/span><\/p>\n\n
\n
Sisyfosarbejde
\n<\/strong>Sisyfosarbejde, er opkaldt efter den gr\u00e6ske sagnkonge Sisyfos, der som straf til evig tid m\u00e5tte rulle en klippeblok op ad et bjerg, hvorfra den uoph\u00f8rligt trillede ned, hvilket var et h\u00e5bl\u00f8st arbejde (Danmarks National Leksikon).<\/span><\/p>\n<\/div>\n\n
To skridt frem og et tilbage
\n<\/strong> Jeg er kvinde, sygeplejerske, forsker og forskningsleder. Gennem hele mit 40-\u00e5rige arbejdsliv har jeg b\u00e5de oplevet ulighedens forskellige ansigter, og personligt og fagligt v\u00e6ret optaget af b\u00e5de, \u00e5rsagerne til ulighed mellem m\u00e6nd og kvinder, forskelsbehandling mellem sundheds-faggrupper, samt manglende omsorg og medmenneskelighed i sundhedsv\u00e6senet. Jeg har oplevet mange udfordringer gennem alle \u00e5rene med b\u00e5de, at f\u00e5 mulighed for at arbejde omsorgsfuldt og med at blive respekteret og anerkendt for mine sygeplejefaglige og forskningsm\u00e6ssige kompetencer. Det har meget ofte f\u00f8ltes som et sisyfosarbejde, eller som \u201dto skridt frem og et tilbage\u201d, men jeg har aldrig t\u00e6nkt p\u00e5 at \u201dkaste h\u00e5ndkl\u00e6det i ringen\u201d \u2013 dertil var betydningen og kampen for respekt og anerkendelse af mig som kvinde, sygeplejerske, leder og forsker alt for vigtig\u2026. Og det er trods alt to skridt frem og et tilbage, og ikke omvendt!<\/p>\nOmsorgskrise og sygepleje
\n<\/strong> Det st\u00f8t stigende antal publikationer om ovenst\u00e5ende temaer vidner om, at jeg ikke er alene om at opleve ulighed p\u00e5 mange omr\u00e5der og m\u00e5der, og alene de sidste par m\u00e5neder har der b\u00e5de samfundsm\u00e6ssigt og i en sundhedsfaglig kontekst v\u00e6ret en stor publikationsproduktion i forhold til temaerne ulighed og omsorg, i form af publikationerne:<\/p>\n\u201dL\u00e6gen der gik ud for at lede efter medmenneskeligheden\u201d<\/em> (Mars\u00e5 2024),\u201dOmsorg under forandring\u201d<\/em> (Tidsskrift for Forskning i Sygdom & Samfund, 2024), \u201cUnderskud-Om v\u00e6rdien af omsorg\u201d<\/em> (Holten 2024), \u201cUlighedens drejebog -S\u00e5dan virker socialulighed i sundhed\u201d<\/em> (Larsen & Sodemann 2024) \u201cK\u00f8n og karriere i akademia -Bag facaden \u201d<\/em> (J\u00e4rvinen & Mik-Meyer 2024).<\/p>\nPublikationerne har, p\u00e5 forskellige m\u00e5der, fokus p\u00e5 aspekter i samfundet og sundhedsv\u00e6senet, der nedprioriterer eller direkte modarbejder omsorgsfulde relationer, underkender kvinder som yder eller besk\u00e6ftiger sig med omsorg, samt kvinder og kvindelige sygeplejersker med en akademisk og forskningsm\u00e6ssige baggrund.<\/p>\n
\n
Hvad ang\u00e5r sygeplejefaget og underkendelse af sygeplejersker, kommer det for eksempel til udtryk b\u00e5de politisk og samfundsm\u00e6ssigt med den hyppigt anvendte retorik om, at det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at have \u201dvarme h\u00e6nder\u201d og ikke specialviden og kompetencer som sygeplejerske. Derfor kan den aktuelle sygeplejerskemangel ogs\u00e5, set i den optik afhj\u00e6lpes ved at importere sygeplejersker fra Indien og Filippinerne, g\u00f8re sygeplejeuddannelsen kortere, eller ved at tvinge alle sygeplejersker, uanset (videre)uddannelsesniveau og stilling, til at varetage specialiseret patientpleje som kr\u00e6ver s\u00e6rlige kompetencer. Sygeplejerskers specialespecifikke komplekse plejeopgaver, kr\u00e6ver uddannelse ligesom l\u00e6gerne, som heller ikke kan varetage specialespecifikke komplekse behandlingsopgaver, f\u00f8r de er videreuddannet til dette!<\/p>\n
Ulighed & forskelsbehandling
\n<\/strong> Mine egne samt andres oplevelser, erfaringer og unders\u00f8gelser i forhold til ulighed og forskelsbehandling generelt set, er utallige, og det vil v\u00e6re alt for omfattende at beskrive dem alle. I det f\u00f8lgende vil jeg derfor lave fire forskellige nedslag i mit arbejdsliv i perioden 1984-2024, om mine oplevelser med faghierarkier, uhensigtsm\u00e6ssig magtud\u00f8velse, forskelsbehandling og omsorgssvigt, med konkrete praksiseksempler fra praksis i sundhedsv\u00e6senet. Eksemplerne viser desv\u00e6rre ogs\u00e5, at trods mange forskellige tiltag, s\u00e5 er der ikke sket v\u00e6sentlige \u00e6ndringer p\u00e5 ulighedsomr\u00e5det indenfor sundhedsomr\u00e5det i de sidste 40 \u00e5r, s\u00e5 derfor vil jeg efterf\u00f8lgende give nogle bud p\u00e5 hvorfor det b\u00e5de er og kan v\u00e6re s\u00e5 sv\u00e6rt at \u00e6ndre p\u00e5 nogle \u00e5benlyse uhensigtsm\u00e6ssige og uacceptable ulighedsforhold.<\/p>\nSygeplejersken som l\u00e6gens hj\u00e6lper, og \u201dp\u00e6n pige\u201d<\/strong>
\nJeg blev uddannet som sygeplejerske i 1984 og blev ansat p\u00e5 en almenmedicinsk afdeling. Den herskende kultur var st\u00e6rkt pr\u00e6get af, at l\u00e6gerne var h\u00f8jest i hierarkiet og \u00f8verst p\u00e5 rangstigen \u2013 \u201cdoctors knows everything\u201d<\/em> \u2013 og at det var en biomedicinsk tilgang til behandling og pleje, der var i h\u00f8js\u00e6de. Vi sygeplejersker skulle v\u00e6re l\u00e6gens hj\u00e6lper, udf\u00f8re ordinationerne og ikke stille for mange sp\u00f8rgsm\u00e5l \u2013 is\u00e6r ikke hvis sp\u00f8rgsm\u00e5lene var af kritisk karakter. Mange af de scenarier som der pr\u00e6senteres i tv-serien \u201dSygeplejeskolen\u201d kan jeg nikke genkendende til!<\/span><\/p>\n\n
Jeg oplevede ogs\u00e5 hvordan patienter som blev indlagt under diagnosen \u201ccausa. socialis\u201d, eller \u00e6ldre kronisk syge patienter generelt, blev nedprioriteret og ulige behandlet i forhold til andre grupper af patienter, hvilket blandt andet havde den konsekvens, at vi i plejegruppen nogle gange \u201dgemte\u201d patienterne n\u00e5r der var stuegang, s\u00e5 l\u00e6gerne ikke udskrev dem, fordi de var behandlingsm\u00e6ssigt f\u00e6rdige, men if\u00f8lge vores vurdering ikke psyko-socialt eller eksistentielt var klar til udskrivelse. Efter 1 \u00e5rs ans\u00e6ttelse kunne jeg ikke l\u00e6ngere tolerere denne kultur, s\u00e5 derfor s\u00f8gte jeg en stilling som leder p\u00e5 en geriatrisk afdeling (Langtidsmedicinsk). Dette kom den mandlige overl\u00e6ge for \u00f8re, og en dag kom han hen til mig og sagde:<\/p>\n
“Jeg h\u00f8rer du har sagt op og i stedet vil p\u00e5 Langtidsmedicinsk afdeling \u2013 du har da ellers et b\u00e5de k\u00f8nt og klogt hoved, og det har vi l\u00e6ger brug for her i afdelingen, s\u00e5 hvad i alverden vil du p\u00e5 hospitalets losseplads-afdeling?”<\/em><\/strong><\/p>\n\n
Jeg forstod ikke helt alvorligheden og diskriminationen i overl\u00e6gens udsagn, men kan huske at jeg t\u00e6nkte: \u201dgodt jeg skal v\u00e6k herfra\u201d. <\/span><\/span><\/p>\nDe f\u00f8rste geriatriske teams i Danmark
\n<\/strong> I min nye stilling p\u00e5 Geriatrisk afdeling, fik jeg b\u00e5de fagligt og (delvis) \u00f8konomisk frirum til at ans\u00e6tte plejepersonale, som br\u00e6ndte for at give geriatriske patienter og deres familie en medmenneskelig pleje og omsorg. <\/span><\/span>Vi havde gennemg\u00e5ende et respektfuldt og konstruktivt tv\u00e6rfagligt sundhedsfagligt samarbejde ogs\u00e5 ledelsesm\u00e6ssigt, hvilket havde den betydning, at vi i f\u00e6llesskab kunne dr\u00f8fte hvordan vi bedst kunne im\u00f8dekomme de geriatriske patienters behov, ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Vi var blandt andet, den f\u00f8rste afdeling i Danmark, der etablerede Geriatriske Teams som bestod af l\u00e6ger, sygeplejersker og terapeuter, som ogs\u00e5 havde ops\u00f8gende og ud-k\u00f8rende funktioner.<\/span><\/p>\n\n
\u00d8konomi og m\u00e5lbare resultater f\u00f8r omsorg
\n<\/strong> I 1995 sagde den dav\u00e6rende ledende oversygeplejerske (chefsygeplejerske) op, og der kom en ny ledende oversygeplejerske, som, i overensstemmelse med New Public Management-b\u00f8lgen p\u00e5 nationalt plan, havde mere fokus p\u00e5 \u00f8konomi og regneark som metoder til at fremvise m\u00e5lbare resultater, end p\u00e5 v\u00e6rdien og betydningen af omsorgsfulde relationer. Det fik store konsekvenser for b\u00e5de patienterne og os som personale, da vi ikke l\u00e6ngere kunne opretholde den personcentrerede og helhedsorienterede kultur, vi havde praktiseret gennem 10 \u00e5r. Den ledende oversygeplejerske indf\u00f8rte blandt andet, at alle patienters plejetyngde skulle beskrives og dokumenteres i et Excel- ark \u2013 men plejetyngden havde kun fokus p\u00e5 den fysiske tyngde, og ikke patienternes eksistentielle omsorgsbehov. Denne skelnen var stik imod vores hidtidige helhedsorienterede tilgang til patienterne, hvilket vi som samlet personale-gruppe gjorde indvendinger imod, men vi talte for d\u00f8ve \u00f8ren, og til et m\u00f8de sagde hun direkte:<\/p>\n\n
“Jeg kan h\u00f8re, I er uenige i min beslutning, men jeg er lederen og derfor har jeg ogs\u00e5 det sidste ord at skulle have sagt, og jeg siger, at vi fastholder plejetyngdem\u00e5lingerne som grundlag for at regne ud, hvor meget tid I skal bruge hos de enkelte patienter”.<\/em><\/span><\/p>\n\n
Der blev ligeledes iv\u00e6rksat mange andre besparende foranstaltninger, som gik ud over patienternes trivsel, og jeg kunne ikke acceptere, at jeg som klinisk sygeplejefaglig leder hele tiden skulle g\u00e5 p\u00e5 kompromis med mine idealfaglige v\u00e6rdier. Da jeg fik muligheden for at indg\u00e5 i et tre\u00e5rigt forskningssamarbejde, og f\u00e5 orlov fra min stilling i tre \u00e5r, sagde jeg derfor ja tak til dette.<\/p>\n
Renomm\u00e9 og ledelsesmagt overtrumfer evidente forskningsresultater
\n<\/strong>I forskningsprojektet fik jeg mulighed for at forske i et for afdelingen og mig v\u00e6sentligt tema: nemlig hvordan beslutningsprocesser foregik mellem l\u00e6ger, sygeplejersker og \u00e6ldre kronisk syge patienter \u2013 herunder hvilken betydning patienternes egne \u00f8nsker til deres forl\u00f8b, blev tillagt. Forskningsarbejdet resulterede i en forskningsrapport med titlen \u201dDialogen der blev v\u00e6k\u201d<\/em><\/span><\/strong> (Kjerholt 2000). <\/span><\/p>\nFeltstudierne gennem to \u00e5r afd\u00e6kkede et fortrinsvis biomedicinsk og instrumentelt syn p\u00e5 patienterne, hvilket havde den betydning og konsekvens, at patienternes holistiske behov ofte ikke blev im\u00f8dekommet. Jeg var overbevist om, at afdelingsledelsen p\u00e5 den afdeling, jeg selv var ansat i, ville forholde sig sagligt og professionelt til resultaterne og igangs\u00e6tte udviklingstiltag for at \u00e6ndre p\u00e5 den aktuelle beslutnings-procedure \u2013 herunder ogs\u00e5 det g\u00e6ldende biomedicinske menneske og patient syn. Men s\u00e5dan gik det ikke: I stedet blev jeg indkaldt til samtale med afdelingsledelsen, som kritiserede mig for at have publiceret resultaterne, uden de havde l\u00e6st og godkendt dem f\u00f8rst. Et tiltag som jeg ikke havde taget, idet mine forsknings-vejledere og forskerkolleger havde valideret mine fund. Ledelsen sagde direkte, at jeg \u201dh\u00e6ngte vores beskidte vasket\u00f8j offentligt til t\u00f8rre\u201d<\/em><\/span> <\/strong>og selv om jeg p\u00e5 det tidspunkt havde v\u00e6ret ansat i p\u00e5g\u00e6ldende afdeling i 15 \u00e5r, valgte jeg selv at sige op, da jeg ikke f\u00f8lte, der var grundlag for et fremtidigt ligev\u00e6rdigt konstruktivt samarbejde mellem afdelingsledelsen og mig.<\/span><\/p>\n\n
Disrespekt for, og underkendelse af, omsorg, sygepleje og sygeplejerskers komplekse virksomhedsomr\u00e5der
\n<\/strong> Dern\u00e6st fulgte 25 \u00e5r, hvor b\u00e5de min sygeplejefaglige baggrund, ledelse, udvikling og forskning gik h\u00e5nd i h\u00e5nd med klinisk hospitalspraksis. Trods mange forskellige unders\u00f8gelser i forskellige settings, som blandt andet afd\u00e6kkede udfordringer med b\u00e5de anerkendelse af og respekt for sygepleje, sygeplejersker og deres forskning, samt udfordringer med at sikre omsorgsfulde og medmenneskelige relationer til patienterne og i personalesammenh\u00e6nge, og konkrete l\u00f8sningsforslag (Kjerholt 2004, 2011), s\u00e5 afstedkom disse unders\u00f8gelser ikke n\u00e6vnev\u00e6rdige eller synlige konkrete \u00e6ndringer i og af den unders\u00f8gte praksis.<\/p>\nEt konkret eksempel p\u00e5 de udfordringer og den modstand jeg har beskrevet ovenfor, fremg\u00e5r af en Kronik, skrevet i 2021 ,af tre l\u00e6ger fra en hospitalsafdeling (Berlingske, 2021). De postulerer i Kronikken, at der i dagens sygehusv\u00e6sen er:<\/p>\n
\n
“…ansat en h\u00e6r af sygeplejersker \u2013 de s\u00e5kaldt \u201dprivatt\u00f8jssygeplejersker… hvis funktion p\u00e5 ingen m\u00e5de er klar for os. Sygeplejefaget med sygepleje-vicedirekt\u00f8rer, ledende oversygeplejersker, afdelingssygeplejersker, afdelingssouschefer, udviklingssygeplejersker, sygeplejeforskere, kvalitetssikringssygeplejersker etc. er pr\u00e6get af en lang r\u00e6kke ans\u00e6ttelser, som bidrager beskedent til den daglige drift, men er ekstremt omkostningstung”.
\n<\/span><\/em>De postulerer videre:
\n<\/span>“De seneste \u00e5r har man s\u00e5ledes p\u00e5 sygehusene opbygget enheder for sygeplejeforskning med nyans\u00e6ttelser af sygeplejersker i professorater og forskningslederstillinger, som producerer talrige skrifter, hvis indhold giver minder om de i Berlingske beskrevne kandidatspecialer fra 1970ernes RUC (\u2026)”.
\n<\/span><\/em>Citaterne taler for sig selv og siger i den grad noget om nogle l\u00e6gers dybt respektl\u00f8se og nedladende syn p\u00e5 kolleger og samarbejdspartnere, n\u00e5r de er kvinder, sygeplejersker, ledere og forskere!<\/span><\/p>\n\n
Giftig og kr\u00e6nkende kultur<\/strong>
\nJeg kan tilf\u00f8je, at trods massiv kritik og modsvar p\u00e5 l\u00e6gernes kr\u00e6nkende insinuationer og postulater, samt tilbagevisning af disse fra forskellige instanser, b\u00e5de nationalt, regionalt og lokalt, s\u00e5 havde det ikke nogen konsekvenser for de tre l\u00e6gers fortsatte ans\u00e6ttelse i afdelingen, som derfor stadig kan praktisere giftig og kr\u00e6nkende adf\u00e6rd og kultur. I samme boldgade kan jeg fort\u00e6lle, at flere mandlige l\u00e6gekolleger ofte har stillet negative sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved mig som praksisforsker og om min praksisforskning, som de ikke mener, \u201dkan kaldes forskning, men kun udvikling\u201d.<\/span><\/em> <\/strong>De argumenterer med, at mit forskningsfelt omhandler udvikling af praksis, og at forskningstilgangen er humanistisk funderet \u201d…hvilket jo ikke er rigtig forskning\u2026\u201d.<\/span><\/em><\/strong><\/p>\nVidenskabelig arrogance
\n<\/strong>De negative ytringer kan tages som et udtryk for, at de hverken anerkender, respekterer eller er \u00e5bne og nysgerrige for andre forskningstilgange end den fremherskende naturvidenskabelige og biomedicinske forskningstilgang. Et andet ord for det, er ensidig videnskabelig arrogance!<\/span><\/p>\n\n
Opg\u00f8r med ronkedorer
\n<\/strong> Det er selvf\u00f8lgelig ikke alle l\u00e6ger som har dette dybt nedladende og respektl\u00f8se syn p\u00e5 kvinder eller kvindelige kolleger, og jeg har gennem alle \u00e5rene haft mange ligev\u00e6rdige og respektfulde samarbejdsrelationer med l\u00e6ger, hvor vores f\u00e6lles m\u00e5l har v\u00e6ret at sikre helhedsorienterede og individuelle patientforl\u00f8b. Disse l\u00e6ger har ogs\u00e5 negative oplevelser med s\u00e5danne l\u00e6gefaglige ronkedorer, men som flere af dem har sagt til mig, s\u00e5 enten t\u00f8r eller magter de ikke at sige fra over for disse magtfulde ronkedorer af frygt for deres egen fremtidige karriere, eller ogs\u00e5 har de fors\u00f8gt at sige fra, men uden effekt, eller ogs\u00e5 tr\u00e6kker de p\u00e5 skuldrene af dem, og accepterer adf\u00e6rden. Som en af l\u00e6gerne sagde:<\/p>\n\u201ddet er business as usual, s\u00e5 det bruger jeg ikke min tid p\u00e5 at bekymre mig om \u2013 jeg passer bare mig selv\u201d<\/span><\/em>.<\/strong><\/p>\nUmiddelbart kan dette jo v\u00e6re en forst\u00e5elig m\u00e5de at h\u00e5ndtere problematiske kolleger p\u00e5, men kan have katastrofale konsekvenser for b\u00e5de en afdelingskultur og organisationskultur, hvilket f\u00f8lgende citat af Lars Behrendt, p\u00e5 fineste vis udtrykker (LinkedIn-opslag, 07082024):<\/p>\n
\u201dNothing kills a great employee faster than tolerating a bad one. -If you want great company culture, start by getting rid of office politics, favoritism, bullying\u201d \u201cCulture eats strategy for breakfast\u201d<\/span><\/em><\/strong><\/p>\nDer findes som tidligere skrevet et utal af litteratur, der b\u00e5de afd\u00e6kker k\u00f8ns-ulighed, fag-ulighed, ulighed i akademiske og forskningsm\u00e6ssige sammenh\u00e6nge, omsorgssvigt, og at sundhedsv\u00e6senet lider. Der mangler s\u00e5ledes hverken viden eller evidens om de eksisterende problemer. Der er tillige skrevet et utal af b\u00e5de international og national litteratur, som angiver mulige l\u00f8sninger p\u00e5 problemerne (McCormack et al 2021, Kjerholt 2004, 2011, 2021, Aaskov Falch & Danbj\u00f8rg 2023, Holten 2024, Larsen & Sodemann 2024).<\/span><\/p>\n\n
Struktureret uvidenhed
\n<\/strong> Det er med andre ord ikke manglende viden, men manglende oms\u00e6tning af denne viden i og til praksis, der er \u00e5rsagen til, at de store uligheder i vores samfund og vores sundhedsv\u00e6sen stadig eksisterer\u2026 s\u00e5 hvorfor oms\u00e6ttes den eksisterende viden ikke i praksis? M\u00e5ske fordi der er for meget p\u00e5 og i spil, for de parter, der aktuelt er privilegerede, og dermed har vendt det blinde \u00f8je mod de \u00e5benlyse problemer der er p\u00e5 en lang r\u00e6kke omr\u00e5der, blandt andet i vores sundhedsv\u00e6sen.
\nDet kalder nogle for privilegieblindhed, andre kalder det \u201cepistemology of ignorance\u201d<\/strong><\/span><\/em> eller \u201cstruktureret uvidenhed\u201d<\/span><\/em>.<\/strong> Det d\u00e6kker over, at man som b\u00e5de samfund og person kan v\u00e6lge, enten bevidst eller ubevidst, at se bort fra fakta, uhensigtsm\u00e6ssige magtstrukturer, magt-anvendelser og hierarkier for egen vindings skyld!<\/p>\nDen tidligere, Danmarks f\u00f8rste kvindelige statsminister og feminist, Helle Thorning-Schmidt (2021) beskriver K\u00f8ns-uligheden p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de:<\/p>\n
\n
“De mennesker der ben\u00e6gter den k\u00f8nnede forskel, har en ekstrem mangel p\u00e5 selverkendelse, en total mangel p\u00e5 forst\u00e5else for det st\u00e5sted man selv har i verden, og de privilegier man har. At man er ude af stand til at se, at andre ikke har samme muligheder, som man selv har, er selve definitionen p\u00e5 privilegieblindhed”.<\/span><\/em><\/strong><\/p>\n\n
Skulle der v\u00e6re nogle l\u00e6sere, der stadig sidder tilbage med, at det bare er \u201csynsninger\u201d, s\u00e5 er der bel\u00e6g at hente i bogen \u201cK\u00f8n og karrierer i Akademia -Bag facaden\u201d, hvor de to professorer Margaretha J\u00e4rvinen og Nanna Mik-Meyer gennem interviews med 173 lektorer og professorer har evidens for, at det foreg\u00e5r. (L\u00e6s anmeldelsen HER<\/a>).<\/p>\n\n
\u00c5rsagen til opretholdelse af (uhensigtsm\u00e6ssig) status quo kan ogs\u00e5 v\u00e6re egne blinde pletter, manglende mod eller konfliktskyhed til at \u00e6ndre p\u00e5 en given kultur, eller manglende kompetencer til at igangs\u00e6tte \u00e6ndringer i og af praksis. I forhold til sidstn\u00e6vnte kan dette l\u00e6res, eller man kan ans\u00e6tte nogle der kan!<\/p>\n
Hvad kan\/skal vi g\u00f8re for at mindske uligheden?<\/strong>
\nJo \u00e6ldre jeg bliver, jo mere bliver jeg underst\u00f8ttet i, at Ting Tager Tid \u2013 ikke mindst n\u00e5r det drejer sig om at \u00e6ndre en given (hospitals)kultur med alle dens indlejrede hierarkier, magtstrukturer og favorisering af naturvidenskabelige og \u00f8konomiske v\u00e6rdier, men en \u00e6ndring KAN lade sig g\u00f8re, hvis b\u00e5de politikere og sundhedspersonale, b\u00e5de p\u00e5 ledelsesniveau og klinisk praksisniveau, har vilje og mod til at igangs\u00e6tte en s\u00e5dan kultur\u00e6ndring. Dansk Sygeplejer\u00e5ds forkvinde, Dorthe Boe Danbj\u00f8rg, angiver i et nyligt interview (Danbj\u00f8rg 2024) at:<\/p>\n\n
“I en tid, hvor der skal prioriteres, og sundhedsv\u00e6senet i den grad er pr\u00e6get af den medicinsk-teknologiske udvikling, skal vi ogs\u00e5 have overbevist beslutningstagere og politikere om, at vi kan l\u00f8se mange af sundhedsv\u00e6senets udfordringer ved hj\u00e6lp af sygepleje \u2013 hvis der vel at m\u00e6rke er tid til sygepleje, og sygeplejen bliver prioriteret”<\/strong>
\n<\/span><\/em>Hun angiver desuden:
\n<\/span>“Kort fortalt er budskabet, at sygeplejersker skal lede sygeplejen, og at sygeplejerskerne skal sidde med ved bordet, n\u00e5r der tr\u00e6ffes beslutninger om sygepleje, udvikling og prioriteringer i sundhedsv\u00e6senet \u2013 p\u00e5 alle niveauer”.<\/span><\/em><\/strong><\/p>\n\n
Ulighed er ikke et naturgivent f\u00e6nomen, men opst\u00e5r, opretholdes og gives n\u00e6ring af mennesker, s\u00e5 derfor kan vi ogs\u00e5 g\u00f8re noget ved det \u2013 hvis vi vil!<\/p>\n
Jeg vil derfor slutte mit indl\u00e6g med f\u00f8lgende opfordring:
\n\u201dV\u00e6r mod andre, som du \u00f8nsker de skal v\u00e6re mod dig \u201d<\/span><\/em><\/strong>
\nT\u00e6nk over hvilket samfund du \u00f8nsker at v\u00e6re en del af, og t\u00e6nk over hvilke samfundsstrukturer og v\u00e6rdier, der er med til b\u00e5de at h\u00e6mme og fremme et s\u00e5dant samfund. Trods Sisyfos-arbejdet er mit vigtigste r\u00e5d derfor:<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/Never-ever-give-up.png?resize=707%2C366&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/div>\n
\n
Referencer
\n1.<\/strong> Mars\u00e5 K (2024): L\u00e6gen der gik ud for at lede efter medmenneskeligheden. Journalistartikel af Liza S\u00f8gaard Kristeligt Dagblad, 20\/6-2024.
\n2.<\/strong> \u201dOmsorg under forandring 1\u201d (2024): Tidsskrift for Forskning i Sygdom & Samfund, nr 40 Holten E (2024): \u201dUnderskud. Om v\u00e6rdien af omsorg\u201d. Politikens Forlag
\n3.<\/strong> J\u00e4rvinen M & Mik-Meyer N (2024): \u201dK\u00f8n og karriere i akademia \u2013 bag facaden\u201d. Hans Reitzels forlag
\n4.<\/strong> Kjerholt M (2000): \u201dDialogen der blev v\u00e6k. Et studium af kommunikation og samarbejde mellem sundhedsprofessionelle og den svage gamle patient\u201d. Forskningsrapport, geriatrisk afdeling, Glostrup hospital
\n5.<\/strong> Kjerholt M (2004): \u201dOmsorgssvigt i plejen til gamle \u2013 hvad og hvorfor\u201d. Kandidatspeciale, Institut for Sygeplejevidenskab, \u00c5rhus Universitet
\n6.<\/strong> Kjerholt M (2011): \u201dSammenh\u00e6ng i \u00e6ldre kronisk syges patientforl\u00f8b \u2013 idealer og realiteter. Et aktionsforskningsprojekt\u201d. Ph.d.-afhandling. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet
\n7.<\/strong> Kjerholt M (2020). \u201cOpbygning af en personcentreret udviklingskultur i en lokal hospitalskontekst – aktionsforskning med en small scale tilgang\u201d I: Aktionsforskning i sundhedsv\u00e6senet. Ideer til kommunikative og innovative forandringer i en sundhedsfaglig praksis. Aalborg Universitetsforlag
\n8.<\/strong> Danbj\u00f8rg D B (2024): Uddannelse er fundamentet for professionen. Sygeplejersken, 124.\u00e5rgang, nr 5, s 64)
\n9.<\/strong> McCormack et al (2021): McCormack, B; McCance,T ; Bully, C.; Brown, D.; McMillan, A.; Martin, S. (Eds.), Fundamentals of Person-Centred Healthcare Practice. Wiley Blackwell, Oxford, UK.
\n10.<\/strong> Aaskov Falch L & Danbj\u00f8rg D B (2023): Et sundhedsv\u00e6sen for fremtiden. Sygeplejersker viser vejen. Samfundslitteratur
\n11.<\/strong> Behrendt L, LinkedIn-opslag p\u00e5 hans hjemmeside, 0708-2024
\n12.<\/strong> Jensen M K, Hansen P B, M\u00f8ller M (2021): Tre overl\u00e6ger med tilsammen 100 \u00e5rs erfaring: \u201dSundhedsv\u00e6senet har ikke brug for flere penge, men et opg\u00f8r med den \u201dadministrative parallelverden\u201d\u201d. Kronik i Berlingske, 17\/11-2021.
\n13.<\/strong> Thorning-Schmidt H (2021): \u201dBlondinens betragtninger \u2013 om k\u00f8n, feminisme og #metoo\u201d. Forlaget 28B, ApS
\n14.<\/strong> Larsen K & Sodemann M (2024): \u201dUlighedens drejebog. S\u00e5dan virker social ulighed i sundhed\u201d. Samfundslitteratur<\/p>\n <\/p>\n
<\/p>\n<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
<\/p>\n<\/div>\n
<\/p>\n
<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
<\/em><\/span><\/p>\n <\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Af Mette Kjerholt, Sygeplejerske, Ph.d., cand.cur. Forskningsleder, Sj\u00e6llands Universitetshospital, H\u00e6matologisk Afdeling. Indl\u00e6gget er udtryk for skribentens egne private oplevelser og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":10721,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[106],"tags":[],"class_list":["post-10109","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-organisering-og-ledelse"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/Nyt-indlaegsbillede.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10109","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10109"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10109\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24563,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10109\/revisions\/24563"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/10721"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10109"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10109"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10109"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/Fa-3324-forside-illu.png?resize=701%2C346&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/Illu-engelsk.png?resize=700%2C344&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n