![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/FA-3024-Illuforside.png\")
<\/p>\n<\/p>\n
Mette Saaugaard Olesen. Sygeplejerske, cand.cur., udviklingssygeplejerske, Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospitalet G\u00f8dstrup.<\/span><\/p>\n Download som PDF<\/a><\/p>\n Resum\u00e9<\/span><\/strong><\/p>\n Baggrund N\u00f8gleord: <\/span><\/strong>Skr\u00f8belighed, kirurgi, \u00e6ldre befolkning<\/span><\/p>\n Background<\/strong> Keywords:<\/strong> Frailty, surgery, older population<\/p>\n<\/div>\n Introduktion Flere unders\u00f8gelser viser, at skr\u00f8belighed blandt patienter p\u00e5 \u2265 65 \u00e5r medf\u00f8rer en \u00f8get risiko for, at de ikke kan t\u00e5le det kirurgiske stressrespons, hvormed skr\u00f8belighed kan relateres til et d\u00e5rligt postoperativt resultat p\u00e5 tv\u00e6rs af kirurgiske specialer (2)(4)(5)(6)(7)(8). S\u00e5ledes er skr\u00f8belige, kirurgiske patienter i risiko for postoperative komplikationer, l\u00e6ngere hospitalsindl\u00e6ggelse, genindl\u00e6ggelse samt \u00f8get mortalitet (bid.). <\/span>Der er udviklet forskellige v\u00e6rkt\u00f8jer til at m\u00e5le og identificere skr\u00f8belighed, men der mangler konsensus om, hvilke screeningsredskaber der skal anvendes p\u00e5 \u00e6ldre patienter i kirurgisk regi (9).<\/span><\/p>\n P\u00e5 Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospitalet G\u00f8dstrup, har vi ikke et systematisk og let anvendeligt v\u00e6rkt\u00f8j til at foretage en bredere vurdering af de \u00e6ldre operationspatienter, som har til form\u00e5l at underst\u00f8tte, hvilken plan der skal l\u00e6gges for patientens videre behandlingsforl\u00f8b. I en s\u00e5dan vurdering b\u00f8r den forventede risiko vurderes og dr\u00f8ftes med patienten, hvor b\u00e5de den forventede nytte og risiko ved behandlingen diskuteres.<\/span><\/p>\n Metode FAKTABOKS FEASIBILITY STUDIE<\/strong> Inklusions- og eksklusionskriterier Eksklusionskriterier:<\/span><\/strong><\/p>\n Etiske overvejelser Clinical Frailty Scale H\u00e5ndgrebsstyrke test Udf\u00f8relse af h\u00e5ndgrebsstyrke test Samle size, powerberegning og statistisk analyse Resultater <\/p>\n <\/p>\n Indl\u00e6ggelsestid Dette giver en signifikant forskel p\u00e5 3.7 dage (95 % CI: 0.73;6.64) og en p-v\u00e6rdi = 0.000. <\/span>Patienter med en CFS \u2265 5 og som deraf blev karakteriseret som v\u00e6rende skr\u00f8belig, var s\u00e5ledes i gennemsnit indlagt i 3.7 d\u00f8gn l\u00e6ngere end de ikke-skr\u00f8belige patienter med CFS < 5. <\/span>I forhold til resultatet af h\u00e5ndgrebsstyrketesten, havde patienterne henholdsvis en gennemsnitlig indl\u00e6ggelsestid p\u00e5 2.3 dage (\u00b1 2.7), 2.4 dage (\u00b1 1.5) og 9.2 dage (\u00b1 11.5) alt efter om deres resultat i h\u00e5ndgrebsstyrketesten blev kategoriseret som v\u00e6rende normal, nedsat eller st\u00e6rkt nedsat, <\/span>se Tabel 5<\/strong><\/span>. <\/span>I tabellen fremg\u00e5r det, at indl\u00e6ggelsestiden blev \u00f8get med hele 6.9 dage for de patienter der havde en st\u00e6rkt nedsat h\u00e5ndgrebsstyrke sammenlignet med patienter der havde enten en normal eller et nedsat resultat. Postoperative komplikationer P-v\u00e6rdien er p\u00e5 0.009, hvormed der er statistisk signifikant forskel. Endvidere ses der en sammenh\u00e6ng mellem de postoperative komplikationer og resultaterne for h\u00e5ndgrebsstyrke testen, eftersom patienter med en \u201cnedsat\u201d eller \u201cst\u00e6rkt nedsat\u201d h\u00e5ndgrebsstyrke havde en OR p\u00e5 henholdsvis 8.3 og 13.3 sammenlignet med patienter med en \u201cnormal\u201d h\u00e5ndgrebsstyrke, se <\/span>Tabel 7<\/span><\/strong>. <\/span>P-v\u00e6rdien er p\u00e5 0.002, hvormed der ogs\u00e5 her er statistisk signifikant forskel. Genindl\u00e6ggelse og mortalitet Diskussion og konklusion Resultaterne viste, at skr\u00f8belighed og en forringet h\u00e5ndgrebsstyrke er associereret med l\u00e6ngere hospitalsindl\u00e6ggelse og en \u00f8get risiko for postoperative komplikationer p\u00e5 tv\u00e6rs af b\u00e5de mindre og st\u00f8rre urologiske operations-typer. Resultaterne underst\u00f8tter s\u00e5ledes flere videnskabelige unders\u00f8gelser, der netop viser, at skr\u00f8belighed er forbundet med en \u00f8get risiko for l\u00e6ngere hospitalsindl\u00e6ggelse og postoperative komplikationer p\u00e5 tv\u00e6rs af forskellige kirurgiske specialer, herunder ogs\u00e5 urologien (2)(4)(5)(6)(7)(8)(18). Unders\u00f8gelsen fandt dog ingen sammenh\u00e6ng mellem graden af skr\u00f8belighed og risikoen for genindl\u00e6ggelse eller mortalitet.<\/span><\/p>\n Implikationer for praksis Eftersom patienter p\u00e5 \u2265 65 \u00e5r i st\u00f8rre grad gennemg\u00e5r kirurgi, kan en pr\u00e6operativ skr\u00f8beligheds-vurdering have stor v\u00e6rdi som et v\u00e6rkt\u00f8j, som kan anvendes til at forbedre pr\u00e6operativ risikovurdering for patienter og f\u00e6lles beslutningstagning mellem patienter, p\u00e5r\u00f8rende og sundhedspersonale. For at v\u00e6rdien af den pr\u00e6operative vurdering kan realiseres, er det vigtigt at forholde sig til, at vurderingen let skal kunne inkorporeres i en rutinevurdering eller skabes ud fra eksisterende information, uden at for\u00e5rsage yderligere belastende ressourcer for det kliniske personale og patienten.<\/span><\/p>\n Da projektet omfatter 71 patienter der er blevet opereret i urologisk regi, vurderes det, at resultaterne kan generaliseres og perspektiveres til \u00f8vrige kirurgiske specialer, eftersom adskillige videnskabelige artikler underst\u00f8tter denne vurdering.<\/span><\/p>\n<\/div>\n Referencer<\/strong><\/p>\n 1.<\/span><\/strong> https:\/\/www.esundhed.dk\/Emner\/Operationer-og-diagnoser\/Landspatientregisteret-Avanceret-udtraek#tabpanelFE2A577AEAAA41EE88D48460C9B1A8DD.<\/a> Tilg\u00e6ngelig: 15.08.2024\n
\n<\/span><\/strong>Den demografiske udvikling med en aldrende befolkning og flere patienter med komorbiditet medf\u00f8rer, at der er en v\u00e6sentlig \u00f8get andel af \u00e6ldre med komorbiditet der skal opereres i akut og elektivt regi. Det er velkendt, at \u00e6ldre patienter har en h\u00f8jere risiko end yngre for postoperative komplikationer, men det er ikke muligt at vurdere patienter pr\u00e6operativt blot ud fra deres alder. Nyere forskning viser, at skr\u00f8belighed er en bedre pr\u00e6diktor for sygelighed og d\u00f8delighed end kronologisk alder.
\n<\/span>Form\u00e5l
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 baggrund af ovenst\u00e5ende var form\u00e5let med projektet 1) at unders\u00f8ge, om et pr\u00e6operativt screeningsredskab, best\u00e5ende af Clinical Frailty Scale (CFS) og en h\u00e5ndgrebsstyrke test (HGS), kunne v\u00e6re med til at bestemme pr\u00e6valensen af skr\u00f8belighed p\u00e5 Urinvejskirurgisk Afdeling RHG blandt patienter \u2265 65 \u00e5r, og 2) unders\u00f8ge om der er en sammenh\u00e6ng mellem graden af skr\u00f8belighed og indl\u00e6ggelsestiden, postoperative komplikationer, genindl\u00e6ggelse samt mortalitet.
\n<\/span>Metode
\n<\/span><\/strong>Projektet blev gennemf\u00f8rt som et feasibility studie i perioden 1. december 2023 \u2013 29. februar 2024, hvor i alt 71 akutte og elektive patienter blev inkluderet.
\n<\/span>Resultater
\n<\/span><\/strong>Resultaterne viste, at skr\u00f8belige kirurgiske patienter havde en l\u00e6ngere indl\u00e6ggelsestid og en \u00f8get risiko for postoperative komplikationer sammenlignet med de ikke-skr\u00f8belige kirurgiske patienter (p-v\u00e6rdi = \u2264 0.05).<\/span><\/p>\n
\nEnglish abstract<\/strong><\/p>\nFrailty among surgical patients<\/strong><\/span><\/h5>\n
\nDemographic changes with an ageing population and more patients with comorbidities mean that a substantially larger proportion of older people with comorbidity undergo both acute and elective surgery. It is well known that older patients have a higher risk than younger patients of postoperative complications, but it is not sufficient to assess patients preoperatively on the basis of age alone. Recent research shows that frailty is a better predictor of morbidity and mortality than chronological age.
\nAim
\n<\/strong>On this background, the aim of the project was: 1) to investigate whether a preoperative screening tool consisting of the Clinical Frailty Scale (CFS) and a handgrip strength test (HGS) could be used to determine the prevalence of frailty among patients \u2265 65 years in the Department of Urology, Rigshospitalet Glostrup, and 2) to examine whether there is an association between the degree of frailty and length of stay, postoperative complications, readmission and mortality.
\nMethod<\/strong>
\nThe project was conducted as a feasibility study from 1 December 2023 to 29 February 2024, during which a total of 71 acute and elective patients were included.
\nResults<\/strong>
\nThe results showed that frail surgical patients had a longer length of stay and an increased risk of postoperative complications compared with non\u2011frail surgical patients (p \u2264 0.05).<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Antallet af kirurgiske indgreb i den voksne og \u00e6ldre befolkning er steget markant i de sidste par \u00e5rtier, og tallene forventes at stige yderligere i de kommende \u00e5r (1). Den \u00e6ldre befolkning er en heterogen gruppe, og der er stor forskel p\u00e5, hvordan mennesker \u00e6ldes, og hvorn\u00e5r i livet de bliver ramt af sygdom og\/eller d\u00f8r. Det er s\u00e5ledes ikke muligt at vurdere patienter blot ud fra deres alder. <\/span>Nyere viden viser, at skr\u00f8belighed, eller i engelsksproget litteratur kaldet frailty, er en bedre pr\u00e6diktor for sygelighed og d\u00f8delighed end kronologisk alder (2)(3). Definitionen af skr\u00f8belighed er under udvikling, men skr\u00f8belighed er generelt anerkendt som en tilstand af reduceret fysiologisk reserve kombineret med \u00f8get s\u00e5rbarhed over for stressfaktorer, hvilket f\u00f8rer til h\u00f8jere modtagelighed over for sygdom og d\u00f8d (ibid.). Skr\u00f8belige patienter er karakteriseret ved en sv\u00e6kkelse i ern\u00e6ringstilstanden, udholdenheden, mobiliteten, nedsat fysisk styrke og muskelkraft samt en forringet balance og kognitiv funktion (ibid.).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Projektet er gennemf\u00f8rt som et feasibility studie (se <\/span>Faktaboks<\/span><\/strong>), i perioden 1. december 2023 \u2013 29. februar 2024 p\u00e5 Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospitalet G\u00f8dstrup.<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span>Et feasibility studie kan betegnes som et \u201cgennemf\u00f8rbarhedsstudie\u201d.
\n<\/span>Det er et design, som har til form\u00e5l at unders\u00f8ge, hvorvidt en id\u00e9 eller en intervention kan gennef\u00f8res og fungere i praksis (10).<\/span><\/p>\n<\/div>\n
\n<\/span>Inklusionskriterier:<\/span><\/strong><\/p>\n\n
\n
\n<\/span><\/strong>Patienterne blev informeret om form\u00e5let med projektet, dets frivillighed og anonymitet samt afgav s\u00e5vel et mundtligt og et skriftligt informeret samtykke. Desuden blev de informeret om, at deres deltagelse hverken fik indflydelse p\u00e5 valget af operation, selve operationen eller det postoperative forl\u00f8b, samt at de til enhver tid kunne tr\u00e6kke sig fra projektet uden konsekvenser for deres pleje- og behandlingsforl\u00f8b. <\/span>Ved at acceptere deltagelse i projektet gav patienterne den projektansvarlige lov til at tilg\u00e5 relevante oplysninger i deres patientjournal i forhold til oplysninger om operationstype, indl\u00e6ggelsestid, eventuelle postoperative komplikationer, genindl\u00e6ggelse og mortalitet.
\n<\/span>
\nDet pr\u00e6operative screeningsredskab
\n<\/span><\/strong>Det pr\u00e6operative screeningsredskab bestod af Clinical Frailty Scale (CFS) og en h\u00e5ndgrebsstyrke test (HGS), som blev udf\u00f8rt inden en akut eller planlagt operation i afdelingen.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>CFS er en dansk-valideret 9-punkts skr\u00f8belighedsskala udviklet til patienter \u2265 65 \u00e5r, og er baseret p\u00e5 klinisk evaluering inden for omr\u00e5derne mobilitet, energi, fysisk aktivitet og funktion (11)(12)(<\/span>Bilag 7.1<\/span><\/strong>). <\/span>Skalaen blev valgt til vurdering af skr\u00f8belighed, da det er et enkelt og hurtigt v\u00e6rkt\u00f8j, som ogs\u00e5 er kendt for at blive anvendt i den kliniske forskning p\u00e5 tv\u00e6rs af medicinske og kirurgiske specialer samt i den pr\u00e6operative screening af skr\u00f8belighed (ibid.). En score p\u00e5 \u2265 5 p\u00e5 CFS indikerer tilstedev\u00e6relsen af skr\u00f8belighed hos et individ. Ydermere er det vedtaget, at CFS skal anvendes i den nationale kvalitetsdatabase DANFRAIL, hvorfor afdelingen f\u00f8r eller siden systematisk skal anvende skalaen (13).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>HGS m\u00e5ler isometrisk muskelstyrke i kilogram (kg.) ved hj\u00e6lp af et h\u00e5ndholdt dynamometer, og resultatet har en st\u00e6rk sammenh\u00e6ng med den generelle muskelstyrke i kroppen (14). Testen er valgt, da det er en nem, hurtig og non-invasiv test, og eftersom tab er muskelstyrke er associeret med nedsat fysiologisk reserve, kan resultatet v\u00e6re et udtryk for skr\u00f8belighed (15). <\/span>I forl\u00e6ngelse heraf har flere videnskabelige studier belyst en sammenh\u00e6ng mellem en d\u00e5rlig HGS hos \u00e6ldre og l\u00e6ngere hospitalsindl\u00e6ggelse, postoperative komplikationer og mortalitet (16)(17).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>HGS anvendes desuden til at vurdere risikoen for komplikationer f\u00f8r en operation (18). <\/span>Testen udf\u00f8res med patientens dominante h\u00e5nd i en siddende, oprejst stilling, enten p\u00e5 en stol eller i en seng. Patienten skal holde h\u00e5nddynamometeren i en 90-graders vinkel med afl\u00e6sningsskiven v\u00e6k fra sig, mens den modsatte arm holdes ned langs siden. Deltagerne har i alt 3 fors\u00f8g, hvor der klemmes om grebet med maksimal styrke. Det h\u00f8jeste resultat ud af de i alt 3 fors\u00f8g, blev anvendt i analysen.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Eftersom der ikke er nogle specifikke anbefalinger til stikpr\u00f8vest\u00f8rrelsen i et feasibility studie (19), estimeres en stikpr\u00f8vest\u00f8rrelse i projektet p\u00e5 80 deltagere til at v\u00e6re passende til at vurdere gennemf\u00f8rlighedsresultater. <\/span>Denne stikpr\u00f8vest\u00f8rrelse er baseret p\u00e5 en hypotese om et frafald p\u00e5 20 % af deltagerne, enten p\u00e5 grund af at deltagerne ikke \u00f8nsker at deltage i det konkrete projekt eller, at deltagerne ikke er blevet opereret ved projektafslutning. Baseret p\u00e5 dette forventes minimum 64 deltagere at blive inkluderet i projektet. <\/span>Dataene blev indtastet i RedCAP og al statistisk analyse blev udf\u00f8rt ved hj\u00e6lp af STATA 18.0. Kontinuerlige variabler pr\u00e6senteres som gennemsnit \u00b1 standardafvigelse (SD), mens kategoriske variabler pr\u00e6senteres som frekvenser og procenter. Deltagerne blev klassificeret i grupper afh\u00e6ngig af deres CFS og HGS score. Pearson’s chi-squared test (x2 test) blev anvendt til at finde ud af, om der var en sammenh\u00e6ng mellem to eller flere variable. En p-v\u00e6rdi \u2264 0,05 blev betragtet som statistisk signifikant.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>85 patienter blev i perioden 1. december 2023 \u2013 29. februar 2024 tilbudt at deltage i projektet. <\/span>3 patienter \u00f8nskede ikke at deltage, og 11 patienter var ved projektafslutning endnu ikke blevet opereret, enten pga. udsat operationstid eller, at patienten fortsat var p\u00e5 venteliste til en operation. S\u00e5ledes blev i alt 71 patienter inkluderet i projektet, herunder 15 kvinder (21,1 %) og 56 m\u00e6nd (78,9 %). <\/span>De inkluderede patienter gennemgik b\u00e5de mindre og st\u00f8rre operationer i generel an\u00e6stesi s\u00e5vel som elektive og akutte operationer. <\/span>Tabel 1<\/span><\/strong> viser fordelingen af de inkluderede patienters operationstype. Gennemsnitsalderen for de inkluderede patienter var 75.4 \u00e5r (\u00b1 7.6 \u00e5r) og aldersintervallet var 65 til 98 \u00e5r. Alderen er taget ud fra den alder, patienten havde p\u00e5 selve operationsdatoen. Alle patienter blev stratificeret i grupperne, alt afh\u00e6ngig af deres score ud fra Clinical Frailty Scale og h\u00e5ndgrebsstyrke testen. Tabel 2 og 3<\/strong> viser fordelingen af patientkarakteristikaene og resultaterne efter scoren. De inkluderede patienter havde en CFS score mellem 1 og 8. Referencev\u00e6rdierne for HGS fremg\u00e5r i Bilag 7.2<\/strong>.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/FA-3024-TABEL-1.png\")
<\/span>![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/FA-3024-TABEL-2-og-3.png\")
<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Den gennemsnitlige indl\u00e6ggelsestid var 3.2 dage (\u00b1 5.1 dage) med en median p\u00e5 2 d\u00f8gn. Intervallet for indl\u00e6ggelsestiden var 1 til 33 dage. Patienter som blev udskrevet samme dag som operationsdatoen, blev registeret med en indl\u00e6ggelsestid p\u00e5 1 d\u00f8gn. <\/span>Den gennemsnitlige indl\u00e6ggelsestid for patienter med en CFS \u2265 5 var 6.2 dage (\u00b1 9.9) og 2.5 dage (\u00b1 2.6) for patienter med en CFS < 5, se <\/span>Tabel 4<\/span>.<\/span><\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/FA-3024-TABEL-4.png\")
<\/p>\n
\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/FA-3024-TABEL-5.png\")
\n<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Postoperative komplikationer blev defineret som komplikationer der var relateret til operationen og opst\u00e5et inden for 30 dage efter operationsdatoen. <\/span>Efter det kirurgiske indgreb p\u00e5drog 10 (14 %) af de 71 patienter sig en komplikation. Komplikationerne omfattede infektion (7 patienter), bl\u00f8dning (2 patienter) og emboli (1 patient). Ud af de 10 patienter havde 5 (50 %) af patienterne en CFS \u2265 5 og disse patienter havde en odds ratio (OR) for komplikationer p\u00e5 5.8 sammenlignet med patienter med en CFS < 5, se <\/span>Tabel 6<\/strong>.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/FA-3024-TABEL-6.png\")
<\/p>\n
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/FA-3024-TABEL-7.png\")
\n<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Genindl\u00e6ggelse blev defineret som genindl\u00e6ggelse p\u00e5 et hospital inden for 30 dage fra operationsdatoen p\u00e5 grund af komplikationer eller symptomer relateret til operationen. <\/span>Efter udskrivelse blev 10 (14 %) patienter genindlagt inden for 30 dage, hvor \u00e5rsagerne hertil var infektion (5 patienter), h\u00e6maturi (2 patienter), smerter (1 patient), urinretention (1 patient) og autoseponering af JJ-kateter (1 patient). <\/span>Mortalitet blev defineret som d\u00f8dstilf\u00e6lde inden for 30 dage fra operationsdatoen. 2 (2.8 %) af de 71 patienter d\u00f8de inden for 30 dage, hvoraf kun d\u00f8ds\u00e5rsagen hos den ene af patienterne med sikkerhed kan tilskrives selve operationen. <\/span>Som det fremg\u00e5r af <\/span>Tabel 2<\/span><\/strong> og <\/span>Tabel 3<\/span><\/strong> er der ingen statistisk signifikant forskel mellem hverken CFS, HGS og genindl\u00e6ggelse eller CFS, HGS og mortalitet, eftersom p-v\u00e6rdien er > 0.05.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Til trods for at det l\u00e6nge har v\u00e6ret anerkendt, at nogle \u00e6ldre patienter ikke har den fysiologiske reserve til at modst\u00e5 en operation sammenlignet med andre j\u00e6vnaldrende \u00e6ldre, har vi p\u00e5 Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospitalet G\u00f8dstrup, ikke et systematisk v\u00e6rkt\u00f8j til at foretage en s\u00e5dan vurdering af \u00e6ldre operationspatienter. P\u00e5 baggrund heraf blev 71 akutte og elektive operationspatienter pr\u00e6operativt screenet for skr\u00f8belighed gennem Clinical Frailty Scale og en h\u00e5ndgrebsstyrke test.<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>Projektet og dets resultater passer godt ind i det \u00f8get menneskelige, samfunds\u00f8konomiske og \u2013politiske fokus med, at vi i sundhedsv\u00e6senet skal blive bedre til at fokusere p\u00e5 og faglig prioritere i, hvordan patienterne bedst muligt unders\u00f8ges og behandles. Dette betyder s\u00e5ledes, at vi blandt andet skal blive bedre til at stoppe op og vurdere, om den enkelte unders\u00f8gelse, procedure og behandling skaber v\u00e6rdi for den enkelte patient (20).<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/FA-3024-CFS-BILAG-7.1.png\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/FA-3024-BLAG-7.2.png\")
<\/p>\n
\n<\/span>2.<\/span><\/strong> Panayi et al. (2019). Impact of Frailty on Outcomes in Surgical Patients: A Systematic Review and Meta-analysis. The American Journal of Surgery, 218(2), 393-400. Doi: 10.1016\/j.amjsurg.2018.11.020.
\n<\/span>3.<\/span><\/strong> Suskind et al. (2016). The impact of Frailty on Complications in Patients Undergoing Common Urologic Procedures; a Study from the American College of Surgeons National Surgical Quality Improvement Database. BJU Internationale 117(5), 836-842. Doi:10.1111\/bju.13399.
\n<\/span>4<\/span>.<\/span><\/strong> Lin et al. (2016). Frailty and Post-operative Outcomes in Older Surgical Patients: A Systematic review. BMC Geriatrics 16:157, 1-12. Doi: 10.1186\/s12877-016-0329-8.
\n<\/span>5.<\/span><\/strong> Robinson et al. (2011). Accumulated Frailty Characteristics Predict Postoperative Discharge Institutionalization in the Geriatric Patient. Journal of the American College of Surgeons 213(1), 37-42. Doi:10.1016\/j.jamcollsurg.2011.01.056.
\n<\/span>6.<\/span><\/strong> Beggs et al. (2015). Frailty and Perioperative Outcomes: A Narrative Review. Canadian Journal of Anesthesia 62(2), 143-157. <\/span>Doi: 10.1007\/s12630-014-0273-z.
\n<\/span>7.<\/span><\/strong> Makary et al. (2010). Frailty as a Predictor of Surgical Outcomes in Older Patients. Journal of the American College of Surgeons 210(6), 901-908. Doi: 10.1016\/j.jamcollsurg.2010.01.028.
\n<\/span>8.<\/span><\/strong> Eamer et al. (2018). Review of Risk Assessment Tools to Predict Morbidity and Mortality in Elderly Surgical Patients. The American Journal of Surgery 216(3), 585-594. <\/span>Doi: 10.1016\/j.amjsurg.2018.04.006.
\n<\/span>9.<\/span><\/strong> Fehlmann et al. (2022). Association between Mortality and Frailty in Emergency General Surgery: A Systematic Review and Meta-analysis. European Journal of Trauma and Emergency Surgery 48(1), 141-151. Doi: 10.1007\/s00068-020-01578-9.
\n<\/span>10.<\/span><\/strong> Bond et al. (2023). Pilot and Feasibility Studies: Extending the Conceptual framework. BioMed Central (London) 9(1), 1-10. <\/span>Doi: <\/span>10.1186\/s40814-023-01233-1<\/a>.
\n<\/span>11.<\/span><\/strong> Fournaise et al. (2021). Translation of the Updated Clinical Frailty Scale 2.0 into Danish and Implications for Cross-sectoral Reliability. BMC Geriatrics 269(21), 1-3. Doi: <\/span>10.1186\/s12877-021-02222-w<\/a>
\n12.<\/span><\/strong> Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (2023). Dansk Kvalitetsdatabase for \u00c6ldre med Skr\u00f8belighed (DANFRAIL). <\/span>danfrail_evidensrapport_1.0_endelig.pdf (rkkp.dk) <\/a>Tilg\u00e6ngelig: 15.08.2024
\n<\/span>13.<\/span><\/strong> Marano et al. (2022). Handgrip Strength Predicts Length of Hospital Stay in an Abdominal Surgical Setting: The Role of Frailty Beyond Age. Aging Clinical and Experimental Research 34(4), 811-817. <\/span>Doi: 10.1007\/s40520-022-02121-z
\n<\/span>14.<\/span><\/strong> Henriksen et al. (2016). Skr\u00f8belige patienter og kirurgi. Ugeskrift for l\u00e6ger. 2-5.
\n<\/span>15.<\/span> <\/strong>Rijk et al. (2016). Prognostic Value of Handgrip Strength in People Aged 60 Years and Older: A Systematic Review and Meta-analysis. Geriatrics & Gerontology 16(1), 5-20. Doi: 10.1111\/ggi.12508.
\n<\/span>16.<\/span><\/strong> Sultan et al. (2012). Preoperative Muscle Weakness as defined by Handgrip Strebght and Postoperative Outcomes: A Systematic Review. BMC Anesthesiology, 12. Doi: 10.1186\/1471-2253-12-1
\n<\/span>17.<\/span><\/strong> Isharwal et al. (2017). Preoperative Frailty Predicts Postoperative Complication and Mortality in Urology Patients. World Journal of Urology, 35(1),21-26. Doi: 10.1007\/s00345-016-1845-z.
\n<\/span>18.<\/span><\/strong> Nissen et al. (2020). Cross-sectoral Inter-rater Reliability of the Clinical Frailty Scale \u2013 A Danish Translation and Validation Study. BMC Geriatrics, 20(1), 1-8. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1186\/s12877-020-01850-y<\/a>
\n19.<\/span> <\/strong>Petersen et al. Komplekse interventioner: Udvikling, test, evaluering og implementering. Aalborg Universitetsforlag, 2022.