
Vi lever i en tid, hvor menneskers levealder konstant øges. Mange danskere kan i dag forvente at leve 20-30 år efter pensionsalderen, og det sætter vores forståelse af alderdom og livsforløb i et nyt lys. Konferencen “Længere liv – bedre liv?” dykker ned i de muligheder og udfordringer, der opstår, når levealderen øges. Med afsæt i tre overordnede temaer sætter Dansk Gerontologisk Selskab fokus på, hvordan ældrelivet formes, og hvordan vi som samfund kan bidrage til, at det bliver meningsfuldt, værdigt og bæredygtigt: Det lange arbejdsliv, Det lange “frie” liv og Den sidste del af det lange liv. Konferencen samler forskere, praktikere, beslutningstagere og borgere med forskellige erfaringer og perspektiver. Formålet er at skabe en åben og inspirerende platform for dialog, vidensdeling og nye idéer. Ved at bringe teori og praksis sammen ønskes det at udfordre vanetænkning og udvikle konkrete bud på, hvordan ældrelivet kan forstås og understøttes i fremtiden.
Tid og sted: 2026 onsdag d. 12. marts kl. 9.30 – 16.30 og torsdag d. 13. marts kl. 8.30 – 14.30 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense M. (Middag på Storms Pakhus, Lerchesgade 4, Odense C. d. 12. kl. 19.00 kan tilmeldes særskilt, individuel afregning på aftenen).
Pris: Medlem af DGS 1.500 kr, ikke-medlem af DGS 2.000 kr., Ph.d. studerende 950 kr.






