
Foreningen for Formuldning arbejder for at lovliggøre den nye og grønne begravelsesform Formuldning i Danmark. Formuldning optimerer naturens egen nedbrydningsproces til organisk materiale ved at stille de rette betingelser til rådighed. Metoden anvender ingen fossile brændstoffer eller kemi. Efter 2 måneder i en formuldningskube er kroppen omdannet til næringsrig jord, som kan begraves på et gravsted. Foredraget vil lære dig mere om behovet for en grøn begravelsesform og om selve processen i en Formuldning.
Aftenens program: Formuldning – begravelse i naturens kredsløb (med tid til at stille spørgsmål). Derefter generalforsamling for Foreningen for Formuldning.
Tid og sted: Kl. 19.00 – 21.00 i møderum 2 på Dokk1, Hack Kampmanns Plads, 8000 Aarhus C.
Pris: Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding (obs: begrænset antal pladser).
FIND BILLET HER






