
Målsætning er centralt i rehabiliteringsprocessen. Målsætning er imidlertid ikke enkelt, og der er masser af udfordringer og dilemmaer i at sætte gode mål sammen med personen i rehabilitering. REHPA og Center for Kræft og Sundhed, København (CKSK) inviterer til temadag, hvor begrebet målsætning foldes ud. Som deltager får du viden om og bedre forudsætninger for at diskutere udfordringer og muligheder i at arbejde med målsætning. I både danske og internationale oplæg præsenteres bl.a. temaer, som forskellige målsætningsmetoder, håb og mål. I workshops får du mulighed for at drøfte dilemmaer i målsætning i forhold til forskellige målgrupper og bringe udfordringer, du selv støder på i din praksis, i spil.
Hovedpunkter på dagen:
1: Motivation, adherence and goal setting v. William Levack, professor & dean, University of Otago, Wellington, New Zealand
2: Metoder til målsætning i rehabilitering – Goal Attainment Scaling v. Eva Wæhrens, professor, Syddansk Universitet og Parker Instituttet
3: Mindbreak v. Jane Larsen, forløbsleder, REHPA
4: Håb og mål i rehabilitering v. Merete Tonnesen, postdoc, DEFACTUM, Region Midtjylland
5: Workshops om dilemmaer i målsætning – medbring gerne egne dilemmaer. Mulighed for deltagelse i 2 workshops på dagen.
6: Opsamling og refleksioner over status og fremtid for målsætning i rehabilitering v. Merete Tonnesen, Eva Wæhrens, Karen Trier og Jette Thuesen
Målgruppe: Sundhedsprofessionelle, der arbejder med rehabilitering ved livstruende sygdom i kommunalt og regionalt regi, og som arbejder med at sætte mål for rehabilitering
Tid og sted: Mandag d. 1. december 2025 kl. 9.30 – 15.30 hos REHPA, Nyborg Sygehus, Vestergade 17B, 5800 Nyborg – Træningssalen og omkringliggende lokaler
Pris: Gratis
Tilmeldingsfrist: Søndag d. 23. november
TILMELD DIG HER








