Det er svært og udfordrende at være pårørende til alvorligt syge kræftpatienter.
Hvad kan vi gøre for bedre at forstå og støtte i den vanskelige situation?
Hvordan opfanger vi kendetegn på behov for støtte hos pårørende, der prøver at undertrykke deres egne udfordringer?
Kender vi de eksisterende tilbud godt nok?
Hvad kan vi gøre i en travl hverdag – både som professionelle og som medmennesker?
Temaeftermiddagen er til for at skabe vidensdeling og erfaringsudveksling om tilbud og muligheder på tværs af sektorer, samt at skabe rum for netværksdannelse, så vi kan øge samarbejdet og forbedre menneskers muligheder for at håndtere livet med og efter kræft.
Temaeftermiddagene er for sundhedsprofessionelle og andre som arbejder med kræftrehabilitering og palliation på hospitaler, i almen praksis og i kommuner.
Program:
Støtte til pårørende v. Jette Winge, rådgiver Kræftens Bekæmpelse
Ventesorg v. Preben Engelbrecht, direktør i Det nationale sorgcenter
Tid & sted
5. februar 2025 kl 13-15.30 på Gentofte Hospital