Sygeplejevidenskab.dk

Annonce

Hr. X – en tragikomisk forestilling om stress og omsorg

Teaterforestillingen Hr. X er på turné og vises på Himmerlands Teater i Hobro d. 11. april og på Rønne Teater d. 16. april. Det er musikteater for unge og voksne. 

Mød den forjagede hjemmesygeplejerske og de ansigtsløse patienter, der skal krydses af på en køreliste.  I Hr. X inviterer Out of Balanz publikum med på en sort humoristisk og musikalsk rejse, der fører os ind i et univers fuld af poetisk skønhed og brutal humor. Forestillingen er inspireret af samtaler med sygeplejersker og baseret på en sand historie om en sygeplejerske i hjemmeplejen. Sygeplejersken vil være anonym, men har delt sine erfaringer fra en travl hverdag fyldt med flere patienter end der er tid til at tilse, stress og udbrændthed.

Medvirkende: Troels Hagen Findsen, Bebe Risenfors. Aldersgruppe: Fra 15 år. Varighed: 85 min uden pause.

Eftersnak efter forestillingen på Rønne teater 
Skuespilleren Troels Hagen Findsen træffest efter forestillingen i Teatercaféen til en snak om spørgsmålene stykket rejser. Han fortæller, hvordan forestillingen blev til og svarer gerne på spørgsmål. Det er gratis og tilmelding er ikke nødvendig. 
Se mere her